25 KRONER.

Dét er cirka det beløb, Jakob Freudendal har tjent i timen, når han de seneste år er taget til London, Paris og Venedig for at interviewe verdensstjerner som Brad Pitt og Matt Damon til kulturmagasinet Soundvenue.

Jakob Freudendal studerer film- og medievidenskab. Han arbejder også som freelancejournalist og weekendredaktør hos Soundvenue, og på sigt vil han gerne være kulturjournalist på fuld tid.

Han er indstillet på smalhals.

”Jeg har hørt, at man nok ikke skal regne med, at der altid vil være plus på kontoen,” siger han.

Men 25 kroner i timen var lige i underkanten.

Turen til udlandet tog en lang arbejdsdag, skrivningen tog også omtrent en dag, og Soundvenue plejede at betale 500 kroner for store interviews. Men i december steg honoraret til 1.250 kroner – efter pres fra Soundvenues freelanceklub. En freelanceklub er en sammenslutning af freelancere.

”Det gik rent ind”

Soundvenues godt 40 aktive freelancere startede klubben i september 2019, og et år senere gik de til ledelsen. De fortalte om bred utilfredshed – især med lønnen – og kom med fem forslag. Et af dem var, at betalingen skulle stige kraftigt.

”Det gik rent ind. Allerede efter det første møde var det klart, at de ville gå ind på alle vores krav,” fortæller Jakob Freudendal.

Honoraret for en anmeldelse blev også fordoblet – fra 250 til 500 kroner.

”Det er søde redaktører, vi har, som også er lydhøre. Men jeg tror, der har været en kultur, hvor man lidt har glemt freelanceren og tænkt: Sådan er vilkårene bare. Og sådan har det måske været, da redaktøren selv var freelancer,” siger Jakob Freudendal.

Chefredaktør: ”Vildt konstruktivt”

Nicolai Torp – chefredaktør hos Soundvenue – bekræfter den gode stemning.

”Det var en utroligt imødekommende henvendelse. De havde lavet et stort og grundigt stykke arbejde. De havde haft en omfattende dialog imellem sig. Og de fremlagde et helt vildt konstruktivt, sobert oplæg til debat og forhandling,” siger han.

”De fremlagde et helt vildt konstruktivt, sobert oplæg til debat og forhandling.”

Nicolai Torp, chefredaktør, Soundvenue

Om resultatet siger han:

”Det føles, som om vi har fået tørret disken af og har startet forfra. Alle ved nu, hvad der er hvad.”

Men honorarerne ligger stadig langt fra, hvad en fastansat tjener. Og fra Dansk Journalistforbunds vejledende timetakst for freelancejournalister. Den ligger aktuelt på 903 kroner, hvis artiklen bliver udgivet i et enkelt medie.

Jakob Freudendal, går I og planlægger en ny, stor operation over for ledelsen?

”Vi er faktisk rigtig tilfredse lige nu,” siger Jakob Freudendal.

”Men vi har allerede lagt op til, at vi gerne vil snakke honorar igen i 2022. En 100 procent stigning er kæmpestor. Men det er jo stadigvæk langt, langt under de vejledende satser. Det er også i den lave ende i forhold til, hvad man tjener for samme arbejde hos de større dagblade, hvor en del af mine medfreelancere også leverer indhold,” siger han.

Fra én til 18 klubber

Antallet af freelanceklubber i mediebranchen er steget markant siden 2009, hvor Informations freelancere startede en klub. Da Journalisten sidst skrev om fænomenet i december 2017, var der 10 klubber. I dag er der 18. Og en ny klub er under oprettelse hos TV 2 Regionerne.

En af drivkræfterne bag bevægelsen er Nina Trige Andersen. Hun har en koordinerende rolle i FreelanceGruppens udvalg for faglige klubber. FreelanceGruppen er en specialgruppe i Dansk Journalistforbund (DJ).

”Jeg vil tro, det har en betydning, når en ledelse ser, at 90 eller 100 procent af de freelancere, de bruger hver eneste dag, alle sammen siger: ’Vi er trætte af det her. Vi vil ikke arbejde på den måde.’”

Nina Trige Andersen, Freelancegruppen

Det var på hendes opfordring, at freelancerne hos Soundvenue startede klubben. Men derfra klarede de selv resten. Og det er netop en af tankerne bag klubberne: At freelancerne selv skal handle på deres egne vilkår. Nina Trige Andersen forklarer:

”Jeg vil tro, det har en betydning, når en ledelse ser, at 90 eller 100 procent af de freelancere, de bruger hver eneste dag, alle sammen siger: ’Vi er trætte af det her. Vi vil ikke arbejde på den måde.’ Hvis ledelsen siger ’rend og hop’, kommer mediet til at mangle hele den her gruppe af dygtige freelancere, som er så afgørende for, at mediet har den profil, det har.”

Klubberne har også formået at hive flere penge ud af cheferne på andre medier. Desuden fungerer de som ’baggrundsgrupper’ for DJ’s forhandlingsteams på flere medier.

Drevet af utilfredshed

Klubberne har flere formål. Men det er især utilfredshed med honorarerne, der driver dem, siger Nina Trige Andersen.

Specielt inden for kulturjournalistikken og på dagbladene har freelancere det svært.

På Information er minimums­taksten for en cover-historie i tillægget Moderne Tider knap 5.000 kroner, oplyser Nina Trige Andersen, der selv arbejder for Information. Den type historier tager typisk fire-fem arbejdsdage, viser en undersøgelse, som klubben på Information har foretaget.

Det er lykkedes klubben at hæve prisen – for fem år siden var udgangspunktet 3.000 kroner. Men der er stadig langt til en timeløn, der matcher de fastansattes løn. Og til forbundets anbefalede takster.

”Den timetakst, der er i forbundets vejledende vilkår, ligger jo, hvor den ligger, fordi den forholder sig til gennemsnitslønnen for fastansatte. I taksterne er det medregnet, at en fastansat ikke producerer i 100 procent af sin arbejdstid, men også tager på ferie og har orlov, er syg, spiser frokost, holder barns sygedag og så videre,” siger Nina Trige Andersen.

Freelancere skal også selv stå for ting som administration, kontor, salg og efteruddannelse, understreger hun.

Dårlige kontrakter

Flere af klubberne beskæftiger sig også med kontrakter, som de mener forværrer freelancernes vilkår. Medier beder ofte freelancerne om at skrive under på, at de må bruge deres journalistik ”i alle mulige kæder” – og sælge det videre, uden at freelancerne får en krone for det, fortæller Nina Trige Andersen.

”Så snart der er en freelanceklub, kan man melde ud til alle i klubben: Der er kommet den her nye kontrakt. Den skal I ikke underskrive, før juristerne i DJ har kigget den igennem, og vi har holdt et møde og gennemgået alt i fællesskab,” siger hun.

Der er flere eksempler på, at kontrakter er blevet ændret, efter at freelancerne er blevet oplyst om konsekvenserne og har bedt om ændringer, fortæller hun.

Freelancerne i mediebranchen har ikke altid været så pressede, forklarer Nina Trige Andersen. Men siden midten af 00’erne har løngabet været markant.

DJ’s seneste lønstatistik for freelancere er fra 2014. Dét år tjente freelancere i gennemsnit godt 350.000 kroner, mens de fastansatte tjente knap 540.000.

Og i efteråret viste en undersøgelse fra FreelanceGruppen, at 40 procent af medlemmerne tjente under 250.000 kroner i 2019. Der var også højdespringere: 7 procent tjente mere end 750.000. Men langt hovedparten tjente mindre end de fastansatte.

Dansk Journalistforbunds næstformand, Allan Boye Thulstrup, siger, at klubberne er en ”rigtig god idé”. Han overvejer at skabe en mere formel relation mellem forbundet og klubberne.

”Hos alle de medier, hvor der er en kritisk masse, er der potentiale for at starte en klub.”

Allan Boye Thulstrup, næstformand, DJ

”Det kunne for eksempel være, at vi dedikerer en medarbejder til at tage imod henvendelser fra klubberne,” siger han.

”Hos alle de medier, hvor der er en kritisk masse, er der potentiale for at starte en klub,” mener han.

Skelettet i skabet

Men især ét spørgsmål plager klub-arbejdet: Ifølge loven må virksomheder ikke aftale priser indbyrdes.

Mange freelancere får A-løn eller B-honorar og er i skattemæssig forstand lønmodtagere. Andre har en enkeltmandsvirksomhed. Risikerer klubberne juridisk ballade, hvis de presser priserne op? Dét er en diskussion, der deler vandene.

På den ene side af kløften står Thomas Rønnov, viceadministrerende direktør i Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

”Du kan godt være selvstændigt erhvervsdrivende uden at have et CVR-nummer. Og de, der er selvstændigt erhvervsdrivende, er omfattet af konkurrenceloven. Det betyder, at de ikke må aftale deres pris. Og det er der, hvor problemet nemt opstår. Hvis de her klubber sidder og taler om, hvad man skal tage i pris, så er vi ude i noget, der kan være i strid med konkurrencelovgivningen,” siger han.

”Fuldstændigt afkoblet”

På den anden side står Nina Trige Andersen fra FreelanceGruppen.

”Konkurrenceloven er til for at forhindre, at for eksempel alle benzinselskaber i Danmark aftaler, at nu koster en liter diesel 25 kroner. Det er fuldstændigt afkoblet at mene, at man kan overføre det princip til enkeltpersoner, som leverer indhold til kæmpe medievirksomheder,” mener hun.

Hun siger, at konkurrenceloven ikke forhindrer, at man tager en kollektiv dialog med dem, man leverer til. Altså det, freelancerne på Soundvenue gjorde.

”De kom med et forhandlingsudspil til ledelsen om, hvordan de kunne få et bedre fælles grundlag at arbejde ud fra,” siger hun.

”Uanset hvordan man fortolker konkurrenceloven, så er der den tommelfingerregel, at man altid må tale om sine priser.”

Nina Trige Andersen, Freelancegruppen

”Og uanset hvordan man fortolker konkurrenceloven, så er der den tommelfingerregel, at man altid må tale om sine priser,” siger Nina Trige Andersen.

DJ-næstformand Allan Boye Thulstrup vil helst ikke sige noget entydigt.

”Det er et gråzoneområde. Der ligger relativt begrænsede afgørelser på det. Vi vil gerne have EU-Kommissionen til at anerkende, at det faktisk er OK at snakke priser som enkeltvirksomhed,” fortæller han.

Og den udmelding kommer måske snart. EU-Kommissionen sendte i januar et udspil i præ-høring, som skal give solo-selvstændige ret til kollektiv forhandling.

Klub-arbejdet handler dog ikke kun om penge, forklarer Jakob Freudendal fra Soundvenue.

”Der er en stor værdi i at kunne dele frustrationer og succesoplevelser på tværs. Og at kunne se sig selv som kolleger frem for som konkurrenter. Det gør også meget for sindsstemningen i en til tider ensom branche,” siger han.

—

Freelanceklubber i mediebranchen:

Dagbladet Information. Etableret 2009-2010.
Bonnier/Benjamin. Etableret 2015-2016.
Egmont. Etableret 2015-2016.
Medieaftalerne. Etableret 2016.
Politiken. Etableret 2016.
Weekendavisen. Etableret 2016.
DR. Etableret 2016.
Berlingske. Etableret 2017.
Media Movers. Etableret 2017.
Ekstra Bladet. Etableret 2017.
Aller. Etableret 2017.
TV 2 Danmark. Etableret 2017-2018.
Jysk-Fynske Medier. Etableret 2019.
Kristeligt Dagblad. Etableret 2019.
FOA. Etableret 2019.
Soundvenue. Etableret september 2019.
Ritzau/Scanpix, timevikarer. Etableret 2019.
Freelancefotografer ved Ritzau/Scanpix. Etableret 2019.
TV 2 Regionerne. Under oprettelse.

Kilde: FreelanceGruppen