search

Redaktør: Sexchikane vil trives i mediebranchen, så længe vi har et a- og et b-hold

”Jeg har været en del af problemet med sexchikane,” lyder det fra redaktør Jakob Elkjær. Og hvad værre er: Ifølge ham har mediebranchen kurs mod et mere råt arbejdsmarked med endnu gunstigere vilkår for sexchikane

Der har været selvransagelse på chefkontorene på i den danske mediebranche, siden Sofie Lindes opgør med sexisme og seksuelle krænkelser den seneste tid har fået luft under vingerne.

Tidligere kreativ chef på Ekstra Bladet Thomas Stokholm har undskyldt, at han som chef var med til at dække over flere sager om sexisme. Og også tidligere chefredaktør på bl.a. B.T. Arne Ullum har indrømmet, at han har svigtet i forhold til den sexistiske kultur, der ifølge ham var alment kendt.

Nu melder endnu en chefredaktør sig i koret af angrende mediechefer.

”Jeg har været en del af problemet med sexchikane,” skriver Jakob Elkjær, ansvarshavende redaktør på Magisterbladet, i et indlæg på bladets hjemmeside.

Betalte 1.000 kr. pr. avisartikel

Baggrunden for Jakob Elkjærs indrømmelse er dog hverken, at han selv har krænket eller dækket over sexisme-sager som chef. Det er til gengæld, at han som redaktør på Information fra 2003-2005 systematisk har underbetalt freelancere.

Han nævner som eksempel, at han typisk betalte avisens freelancere 1.000 kroner for en artikel.

Men hvordan hænger det sammen med sexchikane?

”Det er der faktisk talmæssigt belæg for. Journalistforbundets egen undersøgelse fra 2018 viste tydeligt, at de fastansatte er mindre udsatte for sexchikane end studerende, praktikanter, freelancere og andre løst tilknyttede. Det er ikke A-holdet, men B-holdet det går mest ud over,” siger Jakob Elkjær.

Han henviser til, at undersøgelsen dengang viste, at studentermedhjælpere og praktikanter, og dernæst studerende og tidsbegrænsede ansatte, var blandt dem, som rapporterer det højeste antal krænkelser.

Vi er ikke ved at fjerne problemerne 

Sammenhængen mellem sexisme og lave freelancehonorarer gik op for Jakob Elkjær, da han sidste lørdag læste Politiken. Her forklarede forsker Dorte Marie Søndergaard, at det er nemmere at fastholde en sexistisk kultur, når mange kæmper om de samme stillinger, fordi cheferne kan vælge og vrage.

”Der gik det for alvor op for mig, at sexchikane handler mere om magt end om sex. Man manifesterer sin plads i systemet, fordi man kan. Og det hierarki er vi alle sammen en del af. Folk som dig og mig, der har vores gode faste job – og så alle dem, der gerne vil have foden indenfor,” siger Jakob Elkjær.

Men er du ikke med til at udvande begrebet sexchikane ved at gøre underbetaling af freelancere til en del af problemet?

”Det kan nogen mene. Men jeg mener, jeg peger på et strukturelt problem, som vi er nødt til også at tage fat på. Og lige nu er vi jo ikke ved at fjerne problemerne. Vi er tværtimod ved at skabe et endnu mere råt arbejdsmarked med flere løstansatte og gunstigere vilkår for sexchikane,” siger han og tilføjer:

”Det, jeg prøver at sige til mig selv og mine medchefer, er, at vi ikke kommer sexchikane til livs, så længe der er A- og B-hold i mediebranchen. Så længe vi stadig har en kødrand af mennesker, som står og banker på for at komme ind på dårligere vilkår, så vil sexchikane trives.”

Risikerer at ramme os selv

Jakob Elkjær undrer sig over, at både de fastansatte, fagbevægelsen og ledelserne ifølge ham mere eller mindre ser igennem fingre med, at der findes et A- og et B-hold.

”Vi accepterer bare, at nårh ja, sådan er det. Nærmest som en naturlov. Måske har vi endda en lille nydelse ved at være en af insiderne, når der er så mange outsidere, som rigtig gerne vil have en fod indenfor i branchen. Men problemet er, at de usunde magtrelationer risikerer at ramme os selv i morgen,” siger han.

Og der skal mere til end de fine politikker og retningslinjer, der formuleres på mediearbejdspladserne lige nu.

”Det er ikke nok. Vi er nødt til at snakke om de strukturer, der ligger neden under sexchikanen. Ellers tror jeg, vi har samme diskussion om 10 år,” siger Jakob Elkjær.

Så hvad bør mediecheferne helt konkret gøre, hvis de vil den sexistiske kultur til livs?

”Vi skal helt konkret begynde at tænke på, at de vilkår, vi byder freelancere og løst tilknyttede, kan møde os selv i morgen. Derfor skal vi prøve på at få en ordentlighed ind i det. Jeg siger ikke, man ikke må bruge freelancere – det gør jeg også selv. Men det er et problem at underbetale dem systematisk,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen