search

Intern rapport: 33 ansatte har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i Berlingske Media

Flere medarbejdere i Berlingske har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller kønsdiskrimination, viser undersøgelse. ”Der er noget at arbejde med,” siger HR-direktør

Alle faggrupper i Berlingske Media har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed samt kønsdiskrimination. Og der mangler kendskab til politikker og processer i mediekoncernen.

Sådan lyder to af konklusionerne fra Berlingske Medias interne undersøgelse af uønsket seksuel opmærksomhed og kønsdiskrimination, som mediekoncernen har fået lavet.

33 ansatte i Berlingske Media angiver, at de inden for det seneste år har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. 22 af de 33 er kvinder, mens 11 mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. 28 af de 33, 84 procent, af dem, der har oplevet det, er under 35 år.

”Det er jeg selvfølgelig ked af. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det ville jeg ønske, at ingen i vores virksomhed oplevede. Der er noget at arbejde med, og det vidste vi godt, at vi ville se, når vi satte sådan en undersøgelse i gang,” siger Lise Glerup, HR-Direktør i Berlingske Media, og tilføjer:

”Og så er det vigtigt at vide, at uønsket seksuel opmærksomhed spænder vidt. Det dækker uønskede berøringer, uønskede opfordringer, uønskede vittigheder. Det er en bred skala. Jeg siger ikke, at noget på skalaen er OK. Men det gør os klogere på, hvor udfordringerne ligger henne.”

Kan du sige noget mere om, hvordan de oplevelser fordeler sig, eller hvad det største problem er?

”Jeg vil nødigt gå ned i det. Det er meget overordnede resultater, vi har meldt ud nu, og så tager vi den mere konkrete fordeling på de enkelte medier og funktioner i huset. Derfor indkalder vi til møder derude, hvor vi fremlægger resultaterne.”

I alt har 469 medarbejdere deltaget i undersøgelsen. Det er cirka 80 procent af de personer, som undersøgelsen er sendt rundt til.

Oplever også kønsdiskrimination

Den interne undersøgelse viser også, at ingen ansatte i Berlingske Media det seneste år har oplevet seksuelle overgreb, voldtægt eller forsøg på voldtægt.

I kategorien kønsdiskrimination har 25 ud af de 469 deltagende medarbejdere angivet, at de har oplevet kønsdiskrimination det seneste år. I 80 procent af tilfældene består kønsdiskrimination af vittigheder om køn og kønsroller.

Derudover svarer mange i undersøgelsen, at ”vi ikke har en kultur og dialog, der forebygger uønsket seksuel opmærksomhed og kønsdiskrimination”.

Lise Glerup erkender, at noget i kulturen i mediehuset skal ændres.

”Vi kan se, at kulturen og dialogen ikke er god nok. Det afgørende for os er, at vi kan se, at folk tit står alene med det og ikke tager det videre til nogen, når de oplever noget. Det er på ingen måde okay, og der har vi et klart ansvar som ledelse for, at vi får en bedre kultur,” siger hun.

Arbejdsmiljøudvalget i Berlingske Media vil nu få efteruddannelse i at håndtere sexchikane og seksuelle krænkelser, fortæller hun. I december er det planen, at arbejdsmiljøudvalget i huset efter flere møder skal lægge en handlingsplan for, hvad der skal ændres i Berlingske Media.

De tiltag, der kommer på bordet, skal træde i kraft i starten af 2021, fortæller Lise Glerup.

Skarp kritik af undersøgelse

Berlingske Medias undersøgelse har fået kritik for, at den ikke inkluderer alle freelancere og ikke går lang nok tid tilbage i forsøget på at afdække, om der har været problemer med kulturen på Berlingske Medias udgivelser.

Tidligere praktikant på Berlingske Katrine Rosenbæk har til Journalisten sagt om det faktum, at tidligere praktikanter og flere freelancere ikke er med:

”Alt, hvad den seneste måneds debat har vist os, er, at dem, der er mest sårbare, når det kommer til sexisme og seksuelle krænkelser, er praktikanter og løsttilknyttede. Derfor undrer det mig, at de ikke er med.”

Og fra journalist Mikkel Danielsen, der arbejder på Berlingske, lød det på Twitter:

”Jeg har arbejdet på Berlingske i efterhånden fem år. Dag ud og dag ind. Men min, og mange, mange andres, kontrakter betyder, at vi ikke må deltage i Berlingske Medias store sexisme-undersøgelse. Dumt.”

Til Journalisten uddybede han:

”Det virker, som om der ikke er nogen føling med, hvem vi er, og hvor mange vi er,” siger han.

Den kritik afviste HR-direktør Lise Glerup dengang. Hun er dog enig i, at der er viden, ledelsen i Berlingske risikerer ikke at have, når flere freelancere og honorarlønnede ikke er med i undersøgelsen.

Når flere freelancere og honorarlønnede ikke er med, er der vel ting der, I risikerer ikke at få viden om?

”Ja, det kan der altid være, når vi ikke spørger til det. Vi har lagt snittet der, fordi det var den afgræsning, vi meningsfyldt kunne lave. Det er ikke, fordi vi mener, freelancere ikke kan være udsatte, eller det ikke er vigtigt, hvad de siger,” siger hun.

”Og har de oplevet noget, bliver deres henvendelser til os håndteret præcis ligesom alle andre. Undersøgelsen er kun én ting, vi gør. Og jeg håber, vi samlet i branchen får en undersøgelse af, hvordan det ser ud for freelancere,” siger Lise Glerup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen