Fremmødte journalister ville have svar på bordet, da Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, den 18. august holdt pressemøde under partiets sommergruppemøde på Egelund Slot i Nordsjælland.

Det 45 minutter lange pressemøde handlede ikke om partiets politik.

Det handlede derimod om den advokatundersøgelse, Søren Pape Poulsen havde sat i værk, fordi DR med journalist Sofie Rye i spidsen berettede, at fem kvinder i årene fra 1999 til 2019 har været udsat for det, de selv kalder seksuelle krænkelser, overgreb eller grænseoverskridende adfærd begået af det profilerede folketingsmedlem Naser Khader.

”Da vi indledte undersøgelsen, så anklagerne alvorlige ud. Med de nye anklager er alvoren mere end bekræftet,” lød det fra Søren Pape Poulsen på talerstolen.

Naser Khader var dermed fortid i Det Konservative Folkeparti.

 

Nu ville journalisterne vide, om Søren Pape Poulsen havde hørt til rygter om seksuelle krænkelser begået af Naser Khader tidligere. Ja, han havde været bekendt med rygterne i nogle år i forbindelse med den første MeToo-bølge.

Men Søren Pape Poulsen vidste ikke, hvordan han skulle reagere på de forlydender.

”Hvordan er det lige, vi skulle undersøge noget, hvor ingen stod frem, og hvor det hele var fra anden og tredje hånd?,” spurgte Søren Pape Poulsen.

Undersøgte rygterne

For Sofie Rye var pressemødet et foreløbigt punktum på knap fire års arbejde. I 2017 var hun begyndt at undersøge de rygter, som Søren Pape Poulsen ikke havde undersøgt.

”Med de tips jeg har fået, har jeg hele tiden insisteret på at finde frem til de kvinder, der siger, at de har været udsat for de her ting,” siger Sofie Rye.

Pressemødet fulgte Sofie Rye fra sin plads på redaktionen i DR Byen. Hun følte sig sikker på kilderne og sin dokumentation, men alligevel var hun nervøs, da hun lyttede med.

”Jeg følte, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at efterprøve og gøre mit arbejde så grundigt som muligt, men der vil altid være en lille del af en, der er nervøs for, om der var noget, jeg havde overset,” siger Sofie Rye.

Anonym kvinde var gennembrud

Sofie Ryes arbejde tog sin begyndelse i efteråret 2017 i kølvandet på afsløringerne af Hollywood-produceren Harvey Weinstein.
Hun arbejdede på det tidspunkt på Radio24syv og fik et tip, der handlede om en episode med Naser Khader.

Mens hun undersøgte tippet, sendte kanalen et program, hvor kvinder anonymt kunne fortælle om deres oplevelser med seksuelle krænkelser.

Særligt en af beretningerne fangede Sofie Ryes opmærksomhed og fik hende til at tænke på tippet om Naser Khader.

Hun kom i kontakt med kvinden og spurgte hende til baggrund, hvem hun mente havde krænket hende. Det gjorde hun uden at spørge, om det var Naser Khader.

”Jeg har altid bedt kvinderne om selv at sige navnet, så der ikke er noget ledende i spørgsmålet. Det har været meget vigtigt for mig.”

Sofie Rye

”Jeg har altid bedt kvinderne om selv at sige navnet, så der ikke er noget ledende i spørgsmålet. Det har været meget vigtigt for mig,” siger Sofie Rye.

Efter noget tid kom svaret. Det var Naser Khader, fortalte kvinden.

Den anonyme kvinde fra radioudsendelsen var Kristina Olsson, der blev en af de fem kvinder, der endte med at stå frem med sin beretning, og hendes fortælling blev det gennembrud, der skulle til, for at Sofie Rye gik videre med historien.

”Pludselig var der en kvinde med en meget konkret oplevelse. Sammenholdt med nogle af de andre tip, jeg fik dengang, ville det virke journalistisk uansvarligt, hvis jeg ikke forsøgte at undersøge og efterprøve, hvad der var op og ned i det her,” siger Sofie Rye.

Optrevlede og efterprøvede

Radio24syv var en del af Berlingske Media, og Sofie Rye blev sat sammen med Berlingske-journalist Pernille Dreyer og Cordelia Weber på B.T. for at undersøge historien.

”Der findes ikke et sted i denne verden eller i et parallelunivers, hvor jeg kunne finde på at have mit navn stående på en historie med løse rygter om så alvorlige anklager. For det er virkelig alvorlige anklager, der er rejst mod Naser Khader. Derfor var der desto større grund til at forsøge at efterprøve kvindernes beretninger,” siger Sofie Rye.

 

”Når jeg hørte nogen fortælle om et rygte, spurgte jeg, hvem det handlede om. Ved at back­tracke rygterne kom jeg nogle gange i kontakt med den kvinde, det drejede sig om,” siger Sofie Rye, der understreger, at der også var rygter, der ledte ind i en blindgyde.

Sofie Rye havde ikke arbejdet med den type historie før. Hun blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2017, og den journalistiske MeToo-genre var ny. Hun fandt gennem tiden sin egen metode til at grave historierne ud. Det gjaldt fra den første kontakt til de kvinder, rygterne handlede om, til hvordan deres beretninger skulle efterprøves.

Når Sofie Rye fik et tip om en konkret kvinde, fandt hun over tid ud af, at det ofte virkede bedst at henvende sig på skrift, hvor hun præsenterede sig som journalist og forklarede, at hun sad med en historie, og at hun gerne ville tale med kvinden, men uden at beskrive nærmere, hvad det handlede om. Det gav kvinden mulighed for selv at ringe tilbage, når hun stod i en situation, hvor man kunne tale om så alvorlig en sag.

Spurgte sig forsigtigt frem

Hvis kvinden vendte tilbage, lavede Sofie Rye en aftale om, at de kunne ringes ved eller mødes med det samme. Det var først der, hun begyndte at spørge forsigtigt ind til kvinden.

”Man skal virkelig vægte sine ord. Det handler om at spørge meget nysgerrigt og åbent og føle efter kildens reaktion, og man kan ofte mærke på kilden, om der er noget at gå videre med. Hvis der ikke er, slutter samtalen der.”

Hvis der var, forsøgte Sofie Rye at aftale et møde, så kvinderne kunne vurdere hende som journalist, og om det var en person, de følte, de kunne have tillid til.

Hun forklarede kilderne, at hun ville gennemføre ét langt interview om selve episoden. Det var for at undgå at rippe op i potentielt traumatiske hændelser ved at skulle spørge ind til det igen og igen ad flere omgange. Under interviewet ville hun afbryde, hvis tidslinjen blev brudt, og hun ville stille spørgsmål til detaljer til, hvordan der så ud de steder, hvor kvinderne havde følt, at de var blevet krænket.

Hun forklarede også, hvorfor kritiske spørgsmål var vigtige for at efterprøve historien: Hvorfor gik du ikke til politiet? Hvorfor valgte du at gå ind på det kontor? Hvorfor sagde du ikke fra?

Beretningerne blev, når det var muligt, efterprøvet ved hjælp af kalenderposteringer, messenger-beskeder, e-mails og billeder.
I ingen af de tilfælde, hvor kvinderne havde følt sig udsat for seksuelle krænkelser, var der andre end Naser Khader og kvinden til stede. Uden øjenvidner bad Sofie Rye om at tale med pårørende og de første personer, som kvinderne havde fortalt om episoden.

”Udfordringen med den her slags historier er, at det som udgangspunkt er påstand mod påstand. At tale med og interviewe pårørende eller andenhåndsvidner er et forsøg på at efterprøve, om den historie, som kvinderne fortalte til mig, er den samme som den version, de fortalte dengang,” siger Sofie Rye.

Momentum ebbede ud

På et tidspunkt begyndte det momentum, som den første lille MeToo-bølge havde skabt, at ebbe ud. Det blev sværere at finde kilder, og deres lyst til at fortælle om deres oplevelser var mindre.

”Hvorfor skulle de stille sig frem og potentielt blive mødt af en storm? Det har kæmpe omkostninger at stille sig frem,” siger Sofie Rye.

Sofie Rye måtte forsikre flere af de kvinder, hun allerede havde kontakt med, at hun ikke havde lagt historien ned.

”Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg som journalist skulle kunne sidde inde med så mange vidnesbyrd om så alvorlige ting. Jeg ville føle mig som den dårligste journalist, hvis jeg bare lagde det i graven,” siger hun.

Vendepunktet blev Sofie Lindes tale ved ’Zulu Comedy Galla’ sidste år og den bevægelse, talen satte i gang herhjemme. Sofie Rye, der i mellemtiden var blevet ansat i DR, fik et nyt tip og besluttede at genoptage sin research. Det var igen muligt at få kvinder i tale.

”Motivationen for dem var, at det ikke skulle ske for andre. Det var i sidste ende det, der endte med at være grunden til at stille sig frem,” siger Sofie Rye.

Sofie Ryes arbejde blev efterhånden mere og mere systematisk, og der blev koblet flere journalister på historien. Det største arbejde var stadig at finde, kontakte og skabe tillid til kvinderne og grundigt efterprøve deres beretninger.

Der kom i den periode flere sager til, og det var på det tidspunkt i processen, at der blev skabt så stor tillid, at flere af dem i sidste ende valgte at stå frem med navn.

En reaktor, der kan smelte

Forelæggelsen for Naser Khader fandt sted i løbet af forsommeren 2021.

Her blev der fremlagt nye dokumenter, som igen blev tjekket og efterprøvet, og Naser Khader kom til orde og fortalte, hvordan han havde oplevet episoderne. Processen strakte sig over flere uger og indebar også et møde mellem DR, Naser Khader og hans advokat.

Op til og under den periode turde Sofie Rye næsten ikke kigge på sin telefon om morgenen af frygt for, at der var tikket en sms ind fra en af de fem kvinder med besked om, at hun ville trække sig, fordi hun frygtede for konsekvenserne ved at stå frem.

”Fejlmargenen i forhold til de her kilder er så smal. Der skal ganske få fejltrin til, og så forsvinder tilliden potentielt for altid,” siger Sofie Rye:

”Jeg har tænkt det som brændselscelle i en atomreaktor. Der skal hele tiden være et perfekt forhold. Der skal meget lidt til, og så smelter hele lortet. Hvis kvinderne begyndte at trække sig én efter én, ville det brænde sammen,” siger Sofie Rye.

”Der skal meget lidt til, og så smelter hele lortet. Hvis kvinderne begyndte at trække sig én efter én, ville det brænde sammen.”

Sofie Rye

Det brændte ikke sammen, og historien udkom 2. juli på dr.dk under overskriften ’Kvinder anklager Naser Khader for seksuelle krænkelser’.

Her fortalte en af kvinderne, at Naser Khader havde onaneret foran hende, da de to var mødtes for at skulle tale om hans seneste bog. En anden fortalte, at Naser Khader udsatte hende for, hvad hun selv opfattede som et overgreb ved at tage fat om hendes nakke, presse hendes hoved nedad og sige ’kys den, kys den’.

I alt stod tre kvinder frem med navn. En af kvindernes identitet var for Naser Khader kendt, mens den femte kvinde var anonym. Radioavisen havde historien. Det samme havde ’P1 Morgen’, TV Avisen og ’Genstart’. Berlingske og B.T. udgav de historier, de havde arbejdet videre på, efter at Sofie Rye havde forladt Berlingske-koncernen.

Naser Khader afviste fuldstændigt at have udsat nogen af kvinderne for krænkelser, overgreb eller anden grænseoverskridende adfærd, som kvinderne havde beskrevet.

Radiotavshed

Historien var overalt i nyhedsbilledet i de dage, og ledelsen i Det Konservative Folkeparti besluttede på baggrund af DR’s historie at iværksætte en advokatundersøgelse.

Sofie Rye oplevede en fornemmelse af radiotavshed. Det var småt med kommentarer fra partiet, der henviste til advokat­undersøgelsen. Det var heller ikke til at få indsigt i, hvordan processen i advokatundersøgelsen skulle forløbe.

”Som journalist var det frustrerende at opleve sådan en lukkethed,” siger hun.

Søren Pape Poulsen var ikke i tvivl, da han den 18. september stod på talerstolen på Egelund Slot. Syv kvinder havde henvendt sig, og alvoren i sagen var blevet bekræftet.

”Jeg er sikker i min sag. Det er det rigtige at sige farvel til Naser Khader,” sagde partiformanden.

I dag beskriver Sofie Rye historien, som den sværeste og mest nedslidende, hun har siddet med.

”Hvis man kaster sig ud i at lave den her slags journalistik, hvor der er så meget på spil for alle parter – både kvinderne og Khader i det her tilfælde – så skal man gøre alt, hvad man overhovedet kan for at gøre sit journalistiske arbejde grundigt, systematisk og ordentligt. Det gælder både i forhold til de sårbare kilder og den anklagede part,” siger hun.

Journalisten har spurgt Søren Pape Poulsen, hvorfor han ikke selv undersøgte rygterne, og hvorfor man ikke ville oplyse om processen i advokatundersøgelsen. Det har partiet eller formanden ingen kommentarer til.