I sexismedebatten er Jysk Fynske Medier nok den mediekoncern, der på lederplads har lagt størst afstand til MeToo-bevægelsen. Det seneste halve år har lederartikler i Århus Stiftstidende, Viborg Folkeblad, Fyens Stiftstidende og Avisen Danmark kredset om problemerne, som MeToo har skabt – for mænd.

Allerede i september bragte Viborg Folkeblad en leder med overskriften: ”Det bliver op ad bakke for mændene!” Sofie Linde havde kort tid forinden stået på scenen ved ’Zulu Awards’ og fortalt om sine oplevelser som 18-årig. Men nu advarede chefredaktør Lars Norup om, at det havde udløst en MeToo-bølge, hvor alle mænd blev fremstillet som sexuhyrer, der ikke skyede nogen midler for at chikanere unge, kvindelige kolleger med ulækre tilnærmelser.

I oktober 2020 var overskriften i Århus Stiftstidendes leder: ”#MeToo har sejret ad helvede til”. Her var argumentet, at målet aldrig måtte blive en arbejdspladskultur, hvor ingen med garanti kunne blive krænket. ”For den slags vil være dræbende for arbejdsglæden,” skrev chefredaktør Jan Schouby. Han fandt det betænkeligt, at der i debatten ikke blev sondret mellem alvorlige overgreb og uskyldige komplimenter.

I januar 2021 sammenlignede Fyens Stiftstidendes lederskribent MeToo med middelalderens inkvisition, fordi TV 2’s advokatfirma i sagen om Jes Dorph-Petersen både var undersøger, anklager og dommer i sagen. MeToo-bevægelsen havde fået ukritisk medvind ud over det rimelige, lød kritikken blandt andet.

Forsker og lektor i journalistik Jannie Møller Hartley ved Roskilde Universitet har tidligere undersøgt MeToo-journalistikken i Danmark og Sverige. Hun siger, at Jysk Fynske Medier på lederplads har markeret sig som en af MeToo-bevægelsens skarpe kritikere.

”Lederne placerer Jysk Fynske Medier i gruppen af anti-MeToo-stemmer. Det er stemmer, der taler om folkedomstol, manglende retssikkerhed og heksejagt på mændene,” siger Jannie Møller Hartley.

Og kritikken optræder både i lederartiklerne og på sociale medier. På Twitter har chefredaktør Jan Schouby fra Århus Stiftstidende flere gange været ude med riven. Det seneste eksempel var, da han i en tråd skrev, at det ville kræve yderligere bevis at fyre en medarbejder, hvis en kvinde fortalte, at hun var blevet krænket som praktikant for 20 år siden.

”Det kunne også være, at hun bare er sur på ham, fordi han ikke vil hende, eller fordi han har fået forfremmelsen i stedet for hende. Jeg ville nødigt være mand sådan et sted,” skrev Jan Schouby.

Reaktionerne faldt prompte fra blandt andre Sarah Skarum, journalist på Politiken, der var glad for, at hun ikke var ansat på Århus Stiftstidende, mens journaliststuderende Vilas Holst Jensen skrev: ”Nå, men hvis Århus Stiftstidende ikke får nogen praktikanter til maj. Så ved vi da hvorfor.”

Til Journalisten.dk sagde Jan Schouby efterfølgende, at han ”var gået i saksen” for anden gang med et MeToo-tweet.

”Man burde kunne føre en principiel diskussion, men det kan man åbenbart ikke på Twitter. Jeg skal ikke gentage dumheden en tredje gang,” forsikrede han.

Gamle dinoer

Chefernes kritiske holdning til MeToo har ikke kun udløst shitstorme. Jysk Fynske Mediers journalistiske linje splitter også journalisterne internt. Nogen mener, at det er sundt at holde sexismedebatten ud i strakt arm, mens andre kritiserer Jysk Fynske Medier for ikke at følge med tiden.

”Det er, som om de mange dinoer i Jysk Fynske Medier ikke kan finde ud af, at tiden har ændret sig. Vi kvinder og unge orker ikke den kultur,” lyder det fra en medarbejder.

”#MeToo som inkvisition”

Rubrik, lederartikel, Fyens Stiftstidende, 12. januar 2021

Journalisten har talt med 10 redaktionelle medarbejdere om deres holdning til Jysk Fynske Mediers placering i MeToo-debatten. Af hensyn til deres ansættelse ønsker de kun at udtale sig anonymt.

En af dem påpeger, at det ikke behøver være et problem, at nogle lederartikler advarer om konsekvenserne af MeToo. Men …

”Problemet er, at det nærmest er det eneste signal, der bliver sendt om MeToo i lederspalterne. Det sender et signal om, at det er holdningen i koncernen. Der er kun den ene side.”

Og lederartiklerne smitter af på journalistikken, så det nærmer sig kampagnejournalistik, mener en anden.

”Du laver en agenda og går kun efter kilder, der taler ind i den side, du selv står på i debatten.”

Journalist, Jysk Fynske Medier

”Du laver en agenda og går kun efter kilder, der taler ind i den side, du selv står på i debatten. Det er der, at det bliver farligt,” lyder kritikken.

Ansvarshavende chefredaktør for alle aviserne i Jysk Fynske Medier Peter Orry siger, at nogle lederartikler for eksempel har sat spørgsmålstegn ved retssikkerheden i MeToo-sager.

”Men det betyder ikke, at vi anfægter, at sexisme er et problem. Man skal opføre sig ordentligt over for hinanden. De to ting er ikke i modstrid med hinanden,” forklarer han og afviser, at lederartiklerne smitter af på journalistikken.

”Lederartiklerne og journalistikken er to meget skarpt adskilte kasser,” siger Peter Orry.

Hvor er afsløringerne?

Efter at Sofie Linde satte den anden MeToo-bølge på dagsordenen i august, har danske aviser afsløret talrige eksempler på sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed. Jyllands-Postens artikler førte til den københavnske overborgmester Frank Jensens fald. Berlingske har afdækket seksuelle krænkelser på TV 2, og Politiken har videregivet vidnesbyrd om sexisme blandt politikere, arkitekter, kunstnere, forskere og i sundhedsvæsenet.

Sågar sexchikane blandt dyrlæger er blevet afdækket.

Til sammenligning er det svært at få øje på MeToo-journalistikken i Avisen Danmark og de andre dagblade i Jysk Fynske Medier, lyder det fra journalister i koncernen.

Det er ikke, fordi ledelsen specifikt har meddelt journalisterne, at de skal holde sig fra at skrive om MeToo. Men det behøver de heller ikke, for journalisterne kan i lederne se, hvor cheferne står i debatten.

”Den holdning, lederne repræsenterer, er ikke befordrende for at dykke ned i den slags sager.”

Journalist, Jysk Fynske Medier

”Den holdning, lederne repræsenterer, er ikke befordrende for at dykke ned i den slags sager. Det er ikke godt for ens karriere, fordi cheferne ikke synes, det er vigtigt,” lyder en forklaring.

Kan det være, fordi der ikke er noget at afsløre?

”TV 2 har jo hovedsæde i Odense. Kulturen dér har vi ikke skrevet meget om.”

Peter Orry medgiver, at der ikke har været så mange artikler med eksempler på sexisme i udgivelsesområdet. Men hvis der er eksempler, vil det blive omtalt.

”#Metoo har sejret ad helvede til”

Rubrik, lederartikel, Århus Stiftstidende, 12. oktober 2020

”Jeg tror, at der er problemer med kulturen i alle mulige brancher – ikke kun i mediebranchen,” siger han.

Men hvordan kan det så være, at I ikke har haft nogen af de historier?

”De er svære at grave frem med almindelige journalistiske metoder. Hvis du ringer til de lokale virksomheder, vil du få et standard-svar om, at de ikke har problemer med sexisme,” siger Peter Orry.

Men kan I ikke finde eksemplerne på andre måder?

”Jeg er sikker på, at der ligger sager derude. Og jeg kan kun forsikre, at vi går ombord i det, hvis vi bliver gjort opmærksomme på det,” forklarer Peter Orry.

I en efterfølgende mail peger han på, at JydskeVestkysten i september 2020 lavede en rundspørge blandt alle de kvindelige kommunalpolitikere i landsdelen og lavede en artikel om, at to af dem havde fået tilsendt billeder af afklædte mænd. En af politikerne havde oplevet, at der var oprettet en falsk prostitutionsannonce i hendes navn.

En delt koncern, en delt befolkning

Internt i koncernen forsvarer nogle journalister de redaktionelle prioriteringer. Der har for eksempel ikke kun været MeToo-kritiske lederartikler. Men det er dem, der bliver husket. Og måske er der slet ikke problemer med sexisme i provinsen – det vælter i hvert fald ikke ind med tip om krænkelser, lyder det fra flere journalister. De hæfter sig også ved, at mange læsere går mere op i mink og corona-nedlukningen end i sexisme-debatten.

En undersøgelse lavet af DMA Research for Zetland blandt 1.000 danskere viste i november 2020, at der er en betydelig folkelig skepsis mod MeToo-bølgen. Blandt danskere over 60 år mener 84 procent, at sexismedebatten var gået for langt. Det er den samme aldersgruppe, som typisk køber en papiravis.

”Der er nogle historier, der ikke kommer frem, som burde komme frem – og det er lidt trist.”

Jannie Møller Hartley, forsker og lektor i journalistik, RUC

Jannie Møller Hartley fra RUC siger, at Jysk Fynske Medier rammer avislæsere, der mener, at sexisme-debatten er gået for vidt. Men:

”Der er nogle historier, der ikke kommer frem, som burde komme frem – og det er lidt trist. Der må sidde nogle læsere, som savner det indhold,” siger Jannie Møller Hartley.

På redaktionerne flere steder er oplevelsen, at der ikke er opbakning til historierne blandt kolleger og redaktører, og derfor bliver idéerne kvalt i fødslen.

”Reaktionen er typisk ”Åh nej, skal vi virkelig høre mere om det” og ”så skal vi også have en mandlig case”.

”Det er demotiverende, og til sidst opgiver man at skrive mere om det,” sammenfatter en journalist.

Hun peger på, at Jysk Fynske Medier er uhyre mandsdomineret sammenlignet med andre mediehuse.

”Der er utroligt få kvindelige chefer.”

Alle i direktionen er mænd, og i bestyrelserne er der kun ganske få kvinder.

”Jysk Fynske Medier er ganske enkelt gennemsyret af mandlighed,” lyder det fra en anden.

”Det bliver op ad bakke for mændene”

Rubrik, lederartikel, Viborg Stifts Folkeblad, 10. september 2020

Peter Orry har svært ved at se, at Jysk Fynske Medier er mandsdomineret, og at det præger prioriteringen af stoffet.

”Det er første gang, at jeg hører det argument, og det vil jeg gerne tilbagevise. Det er ikke tilfældet,” siger han.

Peter Orry peger på, at der er kvindelige chefredaktører på Dagbladet Ringkøbing Skjern, Fyns Amts Avis, Fredericia Dagblad og Horsens Folkeblad. Han mener ikke, at kønssammensætningen af bestyrelserne og direktionen har det fjerneste med journalistikken at gøre.

Men han er ked af, hvis nogen rundt omkring på redaktionerne oplever, at det er svært at komme igennem med bestemte historier.

”Hvis nogle har idéer til historier, vil jeg opfordre dem til at komme med deres forslag, og så vurderer vi dem på lige fod med alle andre artikelforslag.”

Krænkeren var kvinde

Et af de mest markante eksempler på Avisen Danmarks tendens til at se MeToo fra mændenes side handlede om et kvindeligt kommunalbestyrelsesmedlem i Esbjerg. I en ugeavis havde hun udtalt, at der herskede en sexistisk kultur i byrådet, men i Avisen Danmark gik flere mandlige byrådsmedlemmer til modangreb. De mente, at kvinden selv havde været grænseoverskridende fysisk og verbalt. Artiklen vandt JydskeVestkystens månedspris for bedste journalistik.

En anden artikel i Avisen Danmark handlede om en tidligere ungdomspolitiker, der skrev sexistiske vittigheder i den såkaldte ’klamtråd’ i DSU. Siden har sagen blokeret for hans politiske karriere, og i september forsøgte han at tage sit eget liv.

I sin dækning af sagen interviewede Avisen Danmark den kvindelige DSU’er, der var den krænkede part i klamtråden. Efter interviewet fortrød hun sin medvirken, og Avisen Danmark blev kritiseret for at give hende skylden for selvmordsforsøget.

”Det er ikke for at give hende skylden for noget som helst,” forklarer Peter Orry.

”Vi forsøger kun at belyse sagen fra flere sider, og vi har kontaktet kvinden på en etisk fuldt forsvarlig måde og tilbudt hende at medvirke.”

”At sige, at vi bare ser det fra mændenes side, passer ikke. Vi tager alle nuancer op.”

Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier 

Peter Orry mener, at historierne viser, at det er journalistisk korrekt at belyse en sag fra begge sider.

”At sige, at vi bare ser det fra mændenes side, passer ikke. Vi tager alle nuancer op,” siger han.

MeToo på dagsordenen i Viborg

En af de chefredaktører, som har fået mest kritik for sine lederartikler det seneste halve år, er Viborg Folkeblads chefredaktør, Lars Norup. Det var ham, der i september 2020 spurgte, om det nu var forbudt at flirte og fortælle kvinder, at de så godt ud. MeToo havde gjort mænd forvirrede, var hans argument.

Lederen blev delt flittigt på sociale medier, og Lars Norup blev blandt andet kaldt ”klynkende”, ”ynkelig” og en ”giga klaphat”.

”Reaktionen var vild og primitiv,” husker Lars Norup.

I dag fastholder Lars Norup, at bevisbyrden ofte er vendt på hovedet i sexismesager, og at grænserne er uklare. Men der er faktisk også kommet noget godt ud af sexisme-debatten – for eksempel på hans eget dagblad.

”Internt har vi diskuteret MeToo på avisen næsten dagligt. Bortset fra corona er sexisme nok det mest diskuterede emne, og det er egentlig ikke, fordi vi er vildt uenige,” siger Lars Norup.

Der har faktisk været tilfælde, hvor han har måttet fortælle kolleger, at de skulle tænke over, hvordan de formulerede sig.

”Det gode er, at vi nok er blevet mere bevidste om, hvordan vi opfører os.”

Lars Norup, chefredaktør, Viborg Folkeblad

”Det gode er, at vi nok er blevet mere bevidste om, hvordan vi opfører os,” siger han.

Tror du, mænd er lidt mindre forvirrede end for et halvt år siden?

”Jeg tror, vi har lært af det alle sammen, så jeg synes, at slutfacit er fint.”

Men i Viborg Folkeblads spalter står der ikke meget om MeToo og seksuelle krænkelser.

Undersøgelser viser, at sexchikane er næsten lige så udbredt i Midtjylland som i hovedstadsområdet. I Midtjylland har 12,2 procent oplevet sexchikane på jobbet. Skal I ikke bare gå ud og finde historierne?

”Det må jeg nok sige – det tal kommer bag på mig. Det kan godt være, at historierne er der, vi er bare ikke faldet over dem, og de kan jo også være svære at rejse.”

”#MeToo som inkvisition,” var rubrikken på en lederartikel i Fyens Stiftstidende den 12. januar 2021. Illustration: Rasmus Meisler