search

MeToo-bølgen er gået uden om Jysk Fynske Medier – medarbejdere undrer sig

Medarbejderne er tilbageholdende med at indberette seksuelle krænkelser, lyder bekymringen fra journalister i Jysk Fynske Medier. ”Ledelsen fortæller os, at de ikke tolererer sexchikane. Men samtidig skriver chefredaktørerne ledere, der er så lidt i tråd med det,” siger en journalist

Indberetninger om seksuelle krænkelser og upassende opførsel har de seneste måneder ført til påtaler eller afskedigelser på en række mediearbejdspladser – blandt andre Ekstra Bladet, DR og TV 2. Politiken har haft 12 sager om sexisme.
På TV 2 Fyn viste en undersøgelse, at næsten hver tiende medarbejder havde oplevet berøringer, der fik dem til at føle sig utilpas.

Men i Jysk Fynske Medier, hvor 400 ud af 1.500 ansatte er DJ- medlemmer, har MeToo-bølgen ikke udløst nogen nye henvendelser.

Det vækker undren blandt journalister i koncernen.

”Det er mærkeligt, at man i hele mediebranchen kan se et mønster med problemer med seksuelle krænkelser. Men ikke på Jysk Fynske Medier,” siger en journalist, der kun ønsker at udtale sig anonymt.

Hun mener ikke, at det er nok at opfordre medarbejderne til at henvende sig. Der er behov for at lave en egentlig undersøgelse, ligesom man har gjort på en række andre mediearbejdspladser.

”Man behøver ikke at gå så vidt som på TV 2, men det ville være sundt at klarlægge, hvad der er foregået fx de seneste fem år – uden at folk bliver fyret,” siger hun.

I den seneste arbejdspladsvurdering, som er anonym, havde meget få medarbejdere oplevet krænkelser. Ingen af dem handlede om fysisk sexchikane.

MeToo-kritiske lederartikler

En række lederartikler i Jysk Fynske Medier har det seneste halve år vakt opmærksomhed ved at forholde sig særdeles kritisk til MeToo-bevægelsen. MeToo er blevet beskyldt for at være en ny form for inkvisition og for at fremstille alle mænd som sexuhyrer. MeToo-bevægelsen gør mændene forvirrede, har Viborg Folkeblad blandt andet skrevet.

Flere journalister i koncernen er bekymrede for, at de MeToo-kritiske lederartikler fratager nogle lysten til at indberette oplevelser med seksuel chikane.

”Ledelsen fortæller os, at de ikke tolererer sexchikane. Men samtidig skriver chefredaktørerne ledere, der er så lidt i tråd med det,” siger en journalist.

Århus Stiftstidendes chefredaktør, Jan Schouby, erkendte i oktober, at hans tweets nok ikke var befordrende for at få medarbejdere til at stå frem med deres oplevelser.  Men han var dog sikker på, at medarbejderne ikke ville holde sig tilbage.

I efteråret talte han med alle de kvindelige medarbejdere på avisen samt de seneste tre holds praktikanter. De sagde samstemmende, at de ikke var i tvivl om, at de kunne gå til ham, hvis de havde oplevet noget, og at de ville blive taget 100 procent seriøst.

”Men nogle af de tidligere praktikanter sagde, at jeg har en direkte fremtoning, hvor de den første måned nok ville have været i tvivl, om de ville komme til mig. Når de havde lært mig at kende, ville de ikke have nogen problemer med det. Og derfor vil jeg også tage en snak med alle nye praktikanter i fremtiden og understrege, at min dør altid er åben, og at vi har nul tolerance over for krænkelser.”

 Var der nogen på møderne, der talte om det, du havde skrevet om din holdning til MeToo?

”Nej, det var der ikke nogen, der gjorde. Men det er ikke så underligt, for vi har flere gange vendt det på redaktionsmøderne,” siger han.

I januar 2021 skrev Jan Schouby i en twittertråd, at det ville kræve yderligere bevis at fyre en medarbejder, hvis en kvinde kom og fortalte, at hun var blevet krænket som praktikant for 20 år siden.

Hvad sker der, hvis man kommer med en 20 år gammel krænkelse uden at have yderligere beviser?

”Det er jo det, der gør det så svært, når vi taler MeToo. De stakkels kvinder står i en enormt svær situation. Hvordan kan man bevise, hvad der er sket? Det er jo umuligt. Og på den anden side: Hvordan skal manden bevise, at det ikke skete?”

”Hvis nogle kvinder kom til mig, ville jeg som udgangspunkt tro 100 procent på dem. Men jeg er også tvunget til at tale med manden, som hun siger har krænket hende,” siger Jan Schouby.

Jan Schouby tilføjer, at der er stor forskel på krænkelsernes alvor og dermed også eventuelle konsekvenser.

”Hvis det kom frem, at en redaktionschef havde klappet nogle bagi for 20 år siden og ikke har gjort det siden, så er det stadig ikke ok, at det skete. Men man kan ikke skride til fyring på grund af et klap bagi for så mange år siden,” siger han.

TR: Mindre heldigt

Tillidsrepræsentant for de redaktionelle medarbejdere på JydskeVestkysten Connie Bøgwad Schmidt siger om det signal, lederartiklerne i Jysk Fynske Medier har sendt:

”Der har nok været nogle udmeldinger i forhold til MeToo, der kunne opfattes som mindre heldige. Det er trist, hvis det afholder nogle fra at fortælle om krænkelser,” siger hun.

Men hun tror ikke, at det får nogen til at holde sig tilbage.

”Det er at tillægge lederartiklerne for meget betydning,” siger Connie Bøgwad Schmidt.

Om det lave antal indberettede eksempler på sexisme siger hun:

”Vi har talt om, hvorfor der ikke er flere, som har henvendt sig med oplevelser om seksuelle krænkelser. Vi har talt om, at det måske skyldes en usikkerhed om, hvad der sker, hvis man henvender sig,” siger Connie Bøgwad Schmidt.

Jysk Fynske Mediers ansvarshavende chefredaktør, Peter Orry, er sikker på, at sexchikane ikke er et stort problem i Jysk Fynske Medier. Det er derfor, der er så få indberetninger.

”Jeg foretrækker at tro, og jeg tror også, at det er rigtigt, at det er, fordi der ikke er nogen, som har følt behov for at stå frem. Vi har efter vores egen overbevisning taget det her meget alvorligt, siden vi blev dannet i 2015, hvor det har været en fast del af personalepolitikken og APV’erne,” siger Peter Orry.

Peter Orry mener ikke, at der er behov for at lave en dediceret sexismeundersøgelse.

”Vi har vurderet, at den måde, vi gør det på, er proportionel med, hvordan verden ser ud. Det er klart, at det for nogle kræver mere overvindelse at komme frem og tage en samtale om det her. Men vi gør alt for at forebygge og signalere nultolerance,” siger Peter Orry.

Om spørgsmålet om, hvorvidt lederartiklerne er befordrende for lysten til at indberette krænkelser, henviser Peter Orry til, at det har Jan Schouby svaret på.

Det skal være mere trygt at henvende sig

Journalisten har tidligere skrevet at kvinder, der oplever seksuelle krænkelser, sjældent går til deres tillidsmand.

I Jysk Fynske Medier har TR-gruppen nu taget initiativ til at samle en lille gruppe af arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og folk fra HR, der skal finde ud af, hvordan henvendelser om seksuelle krænkelser skal håndteres.

”Hvis man har oplevet noget, ønsker vi, at folk skal henvende sig, men vi ved også, at det kan være svært, og så tror jeg, det skaber tryghed, at der er klarhed over håndteringen, og det skal vi som tillidsvalgte være med til at sikre,” siger Connie Bøgwad Schmidt.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen