Torsdagens forside på Ekstra Bladet. Billede af Naser Khader.

”Sådan blev han slagtet. Færdig i de konservative.”

En rubrik, der i øvrigt ikke rigtigt er dækning for. Historien inde i avisen er flere grader mindre tabloid. Men den rubrik sælger nok omkring 10 aviser flere i løssalg end den mere sobre variant. Tillykke til Ekstra Bladet med den profit. Flot. Jeg håber, at I bruger pengene på at efteruddanne forsiderubriksnedkeren.

Rubrikken ”Sådan blev han slagtet” udmærker sig ved at mangle et subjekt. Det er en passiv konstruktion, der udelader slagteren. Man kan derfor læse den på mange måder. Nogen slagtede ham. Men hvem? Slagtede kvinderne ham? Slagtede partiet ham?

Jeg tror ikke, at ”slagte” kommer i en variant, der hedder ”Han slagtede sig”. Så nogen andre end Naser Khader har ansvaret for den slagtning.

Men, EB, det er jo Naser Khaders handlinger, der har kostet ham hans politiske liv? En advokatundersøgelse har resulteret i, at han er dømt ude af partiet.

Hvorfor den rubrik, Ekstra Bladet? Den skaber en unyttig spekulation i skyld som så ofte før, når kvinder står frem og forsøger at stoppe en seriekrænker. Hvorfor skal der ligge en tone af anklage mod den eller dem, der slagtede Naser Khader?

Ved siden af Ekstra Bladet står avisens tillæg TV Ekstra med Jes Dorphs ked af det/forarget over det-ansigt med samme slags passive rubrik: ”En stor del af livet er taget fra mig”.

Igen har nogen, der ikke fremgår af rubrikken, ansvaret. Denne ”nogen” har taget noget fra Jes Dorph. En stor del af hans liv faktisk. Hvem har mon ansvaret for det? Kvinderne? TV 2? Rubrikken lægger ikke op til, at Jes Dorph tager ansvaret for noget. Til gengæld må vi forstå, at hans relation til hans mor har en eller anden betydning.

Mudret sniksnak om ansvar

Jes Dorph mangler at pakke sine budskaber ind i en forståelse for, at lige nu er vi i gang med en nødvendig forandring. Som han kunne vælge at være en del af, men det gør han ikke. Den nødvendige forandring handler om samtykke, om kvinders ret til at sige nej, om mænds pligt til at lytte dybt, inden de kaster sig ud i et seksuelt forhold. Det budskab er Jes Dorph ikke interesseret i. Han er optaget af at påvirke historierne om ham, fordi han mener, at de er usande. Jeg håber for Jes Dorph, at han finder en balance i sit liv, der giver mening.

Endelig er der Ekstra Bladets leder fra samme dag. Qvortrups grundlæggende budskab i lederen virker reelt nok. Ingen fortjener at blive kaldt voldtægtsmand på sociale medier uden at være dømt. Men Henrik Qvortrup mangler simpelthen at gøre det klart, at det er netop det, han mener. For det er igen pakket ind i en mudret sniksnak om ansvar.

Jeg citerer:

”Der er desværre skabt en åben kategori med #metoo. Ingen ved, hvad reglerne er, og der er heller ikke krav til dokumentation. Bøvede bemærkninger fra øllede mænd sammenklistres med rene og brutale overgreb og alt indimellem.”

Ingen ved, hvad reglerne er? Jo, det ved de fleste mænd godt, Henrik Qvortrup. De fleste mænd kan godt finde ud af at lytte dybt. ”Der er ingen krav om dokumentation”? Jo, her var dokumentation faktisk ret monumental. Først journalist Sofie Rye i DR, der dokumenterede fem kvinders oplevelser. Det tog hende flere år at nå derhen. Og derefter en advokatundersøgelse, hvor syv kvinder fortæller om deres erfaringer. Med åbenbart så alvorlige anklager, at De Konservative vælger at vinke farvel til Naser Khader. Er det ”ingen dokumentation”, Qvortrup?

Eller er det nok dokumentation?

Som i alle graversager står og falder historien med ”nok” dokumentation. Hvornår er nok nok for dig, Qvortrup? Har din avis altid så høje krav til dokumentation, som du indirekte får stillet her?

Send ikke skyld og skam afsted i alle mulige retninger

At bruge debatniveauet på Facebook til at skrive, at ”der er ingen krav om dokumentation”, og ”ingen ved, hvad reglerne er”, er en fordrejet måde at argumentere på. Der er høje krav til dokumentation, og tak til dem, der gider at skaffe al den dokumentation, for der er stadig brug for oprydning. I restaurationsbranchen, i rengøringsbranchen, på plejehjem og alle mulige andre steder.

Jeg tror ikke, at der findes en eneste redaktør i dette land, som ikke gerne vil være med til at løse problemer i samfundet.

Hvorfor fanden skal I så blive ved med at lægge spalter til den mistænkeliggørelse og den passivt-aggressive undertone over for kvinder, der står frem?

Jeg synes, at alle skal have taletid. Også Jes Dorph. Hans pointer er væsentlige, selv om han får pakket dem ind på en håbløs måde. Og både han og Naser Khader skal behandles fair og ordentligt, selv hvis de ikke kan finde ud af at opføre sig fair og ordentligt.

Men lad nu være med direkte eller indirekte at sende skyld og skam af sted i alle mulige retninger. Find ud af, hvordan vi løser det. Lær mænd at lytte dybere. Lær kvinder at sige nej tydeligere. Og skriv noget mere om, hvorfor vi er landet her. Vi har et retssystem og en kultur nogle steder, der gør det alt for nemt at være krænker. Det skal stoppes. Ikke kvinderne, der står frem.

Lotte Rosdahl og jeg har skrevet en guide. Den er et oplæg til, hvordan man kan diskutere dækningen. Hvis man gider.

—

Replik fra Henrik Qvortrup

Journalisten har forelagt Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, debatindlægget. Han svarer følgende:

”Vi har på Ekstra Bladet bragt Lene Rimestads prædestinerede syn på Naser Khader-sagen i almindelighed og #metoo i særdeleshed i kog.

Det glæder os. Det er blandt andet det, vi er til for – at stille spørgsmål ved vedtagne holdninger.

Rimestad hævder, at rubrikken torsdag i Ekstra Bladet ’mangler et subjekt’. Den lød: ”Sådan blev han slagtet. Færdig i de konservative”. Vi synes, det står rimeligt klart, at subjektet er de konservative.

Rimestad hævder tillige, at EB viser, ’hvordan man opretholder myten om den ondsindede ”sorte enke”, der først lægger krop til hed elskov og derefter ødelægger sin elskers liv ved at (anklage ham for voldtægt og) at tage livet af ham.’

Det undrer os. Avisens leder anklager alene folk, der på de sociale medier gjorde sig lystige over Naser Khaders lidt ubehjælpsomme Facebook-forsvar med jokes om, at han kun var ’voldtægtsmand i sin fritid’. Som det hed i lederen:

’Ingen ønsker folkedomstole. Heller ikke over for sexister eller krænkere. Ja, det er absurd, at Khader tilsyneladende forestiller sig, at så længe han holder krænkelser til privat-Khader, så er det uangribeligt. Men det berettiger ikke til uden rettergang at udnævne ham til voldtægtsmand.’

Rimestad skriver: ’Lad nu være med direkte eller indirekte at sende skyld og skam af sted i alle mulige retninger.’ Må vi i så fald ikke foreslå Rimestad at læse sit eget indlæg mod EB en ekstra gang?”

—

Replik til Henrik Qvortrups replik

Lene Rimestad har efter debatindlæggets publicering sendt følgende svar til Henrik Qvortrups replik:

Hej Qvortrup

Du er sjov i dit svar og fik mig til at grine.

Jeg kan se dig gruble: Mand, bold? Bold, mand? Hvad skal jeg gå efter? Aargh, vi tager sgu den nemme: manden (i dette tilfælde kvinden, men det er netop i denne kontekst en mindre detalje).

Jeg skammer mig også over, at jeg skal skrive den slags. Helt ned i skoene. Men mest på dine vegne, fordi du tydeligvis ikke gør det.

Du svarer ikke på de væsentlige spørgsmål:

Hvorfor bruge de passive rubrikker?

Hvornår er der nok dokumentation i Metoo-sager? Har din avis altid så høje krav til dokumentation, som du indirekte får stillet her?

Det sidste svarede du ikke på på Twitter, så du får lige spørgsmålet her igen.

Jeg glæder mig til at se, om du vælger bold eller mand denne gang.

Artiklen er opdateret med Lene Rimestads svar klokken 12.48.