Lasse Marker er med egne ord en ung radiovært på P1, da der er julefrokost tilbage i 2014. En ældre kvindelig vært på kanalen peger på ham og siger, at hun kan kneppe ham sønder og sammen på to minutter.

En kvindelig chef vil have ham til at smide trøjen, og alle kulturjournalisterne stemmer i og banker i bordene. Lasse Marker sig nej, men ender med at smide trøjen.

Sådan beskriver Lasse Marker, der i dag er selvstændig og rådgiver om strategisk information, begivenhederne til en DR-julefrokost i en kommentar i Berlingske.

Lasse Marker kunne vælge at se sig selv som en af 2,4 procent af mændene, der i DJ’s undersøgelse fra 2018 har oplevet seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. Men det gør han ikke.

”Jeg bryder mig ikke om ordet krænket. Der ligger det i det, at den, der har gjort det mod mig, skulle have en ond hensigt. Det tror jeg ikke, hun havde. Det var ikke så fedt, og jeg havde det ikke så godt på det tidspunkt. Tre uger efter siger jeg op, men det har ikke noget med det at gøre,” siger han til Journalisten.

”Jeg kunne godt have valgt at føle mig krænket. Jeg kan også tænke, at hun har været fuld, og ikke gøre noget ved det.”

Personligt ansvar for at sige nej

Indlægget i Berlingske handler fra Lasse Markers side ikke om at rejse en debat om, at mænd også kan blive seksuelt krænket på arbejdspladsen.

I stedet griber han fat om et af de centrale emner i MeToo-debatten, der har handlet om magtforhold mellem krænker og den krænkede. At krænkeren ofte er i en magtposition, der gør det svært for den krænkede at sige fra.

”En af mine pointer er, at hvis vi oplever at få overskredet vores grænser, må man starte med at sige det til hinanden. Hvis man gør det, vil man opdage, at den anden som oftest ikke har intentioner om at overskride den andens grænser,” siger Lasse Marker.

Hans indlæg kommer i kølvandet på, at to navngivne mænd fra mediebranchen har fået behandlet deres sager om beskyldninger for krænkelser i medierne offentligt.

Der er tale om Jes Dorph-Petersen, der er blevet pillet af skærmen efter TV 2’s interne advokatundersøgelse, og så er der tidligere P1-vært Mads Aagaard Danielsen, der blev fyret fra DR i efteråret.

Straffen er for hård

Sidstnævnte blev for et par uger siden ansat hos produktionsselskabet Rakkerpak, som trak ansættelsen tilbage igen efter et par dage med massiv kritik. Og det er en af de andre pointer fra Lasse Marker, der tidligere har arbejdet sammen med Mads Aagaard og kender ham personligt.

”Den krænkelse, der er i, at de mænd bliver offentligt udskammet, er i flere tilfælde voldsommere end den krænkelse, de har udsat kvinderne for. Der skulle være en sanktion, men straffen er meget stor. Og den er i nogle tilfælde for stor. Jeg vil sige, at vi alle kommer til at overskride hinandens grænser, fordi vi har forskellige grænser.”

”Det er en af mine pointer i klummen. Hele MeToo-bevægelsens forestilling om straf er meget gammeldags. Vi tror på, at straf har til formål at skabe en form for retfærdighed. Men den straffede skal kunne blive en del af samfundet.”

Lasse Marker erkender selv at have overtrådt en af sine mandlige ansattes grænser med en sjofel kommentar. En kommentar, som medarbejderen sagde fra over for.

”Jeg blev så flov og pinlig og undskyldte over for ham mange gange. Jeg ville ikke krænke ham, men vise, at han er en kammerat.”

I tilfældet med Mads Aagaard blev han fyret efter flere eksempler på krænkelser, trusler og upassende adfærd. Og kan det sidestilles med en sjofel kommentar fra chefen?

”Man må starte med at tage ansvar for sig selv og sige fra. Når man gør det, vil mange opleve, at afsenderens intention ikke altid er ond. For mit vedkommende er hensigten ikke at overskride nogens grænser,” siger Lasse Marker.