Det kan være en hård omgang at stå frem med sin historie i medierne om for eksempel MeToo, voldtægt eller digital chikane. Ofre for voldtægt, partnervold og uønsket deling af nøgenbilleder risikerer nemlig at blive udsat for endnu en krænkelse, når medierne lægger deres historier på sociale medier.

Artiklerne udløser nemlig ofte kommentarspor, som kan være meget ubehagelig læsning for ofret.

Sådan lyder det fra Everyday Sexism Project Danmark, som i samarbejde med journalist Lotte Rosdahl har lavet retningslinjer til medierne i sager, der omhandler ”kønnet vold”, som foreningen selv kalder det.

Retningslinjerne giver en række anbefalinger blandt andet til moderation på sociale medier.

”Vi kan se, at medierne ofte ikke tænker på, at en case, som har været udsat for en krænkelse, får forstærket traumet, fordi mediet ikke modererer kommentarsporet under artiklen,” siger Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark.

Tør ikke stå frem

Tonen i debatten kan være så hård, at det får andre ofre til at afholde sig fra at stå frem i medierne.

”Vi får henvendelser fra folk, der siger, at de ikke har lyst til at dele, hvad de har oplevet, fordi de kan se, hvor hårdt ofre behandles i den type artikler – det gælder også det bare at dele med deres nærmeste,” siger Zen Donen.

”Ofre for kønnet vold er i forvejen ekstremt utrygge ved at bevæge sig ud i den offentlige debat. Derfor har medierne et særligt ansvar for den debat, artiklerne skaber,” forklarer Zen Donen.

Det kan for eksempel være kommentarer om, at det er offerets egen skyld, eller at mange kvinder, der anmelder voldtægt, lyver.

Derfor skal medierne være mere aktive i deres moderation, siger Zen Donen.

”Medierne skal ikke acceptere, at nogen skriver, at ofre for voldtægt nok selv har lagt op til det – ligesom man ikke accepterer racisme,” siger hun.

Everyday Sexism Project Danmark anbefaler, at medier kun bør åbne kommentarspor i sager om kønnet vold, når mediet har ressourcer til at moderere.

Det er også en anbefaling at lave en aftale med interviewpersoner om, at vedkommende kan kontakte journalisten eller redaktionen, hvis vedkommende oplever noget i debatten, som er grænseoverskridende.

Had i feedet

Debatten om tonen på mediernes Facebook-sider er ikke ny.

I 2016 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at hadefulde ytringer florerede i stort omfang i kommentarfeltet på mediernes Facebook-sider. På DR Nyheders Facebook-side var 14 procent af kommentarerne hadefulde. På TV 2 Nyhederne var det 15 procent.

Siden har både DR Nyheder og TV 2 Nyhederne strammet op på moderationen af kommentarfelterne og for eksempel taget et værktøj i brug, der spotter bestemte søgeord.

I 2019 lavede journalistforbundet for eksempel en guide til moderation på sociale medier.

Men ifølge Zen Donen halter det fortsat gevaldigt med moderationen. Der bliver modereret for lidt og for sent.

”Hvis en kommentar bliver stående i tre dage, er det ikke godt nok.”