Mindre fokus på ofre, mere fokus på krænkeren. Ingen ord om heksejagt i mediernes opslag på sociale medier, stop kilder, der gentager myter om krænkelser og overgreb. Og slut med vinkler på komikeren Brian Mørk, der mener noget om, hvordan kvinder skal reagere, hvis de bliver udsat for et overgreb.

Det er en del af ingredienserne for at få en mere kvalificeret dækning af sexisme og seksuelle krænkelser, mener Lotte Rosdahl, der er en af de to forfattere til en ny guide til dækning af netop sexisme, som Dansk Journalistforbund står bag.

Guiden indeholder blandt andet en række råd og fakta til journalister om dokumentation, tilgangen til ofre, lovgivning på området, deling af MeToo-historier på sociale medier og om sprogbrug.

”Den er ikke tænkt som en facitliste, men et oplæg til, at man på redaktionerne kan snakke om, hvordan man dækker emnet,” siger Lotte Rosdahl.

Målet er at kunne give redskaber til at dække området med flere nuancer, der er med til at skabe en debat om kulturændringer i stedet for at fokusere på, om der er et problem med sexisme, forklarer Lotte Rosdahl.

”Vi er nødt til at anerkende, at der er et problem, og ikke blive ved den her diskussion om, om der er et problem,” siger Lotte Rosdahl og tilføjer:

”Jeg håber, guiden kan være med til at fastholde dækning af emnet og kvalificere dækningen. Det er vigtigt, hvad vi som medier gør, fordi vores dækning kan få konsekvenser langt ud i samfundet, og hvis vi bagataliserer det, risikerer vi at lukke munden på rigtig mange ofre.”

Drop modpolerne og få flere nuancer

Guiden opfordrer blandt andet journalister til at undgå at vinkle på sensationer og yderpunkter i debatten.

Lotte peger på et tweet fra komikeren Brian Mørk, der opfordrede kvinder til at sige fra, som eksempel på, hvad medierne i hendes øjne bør holde sig fra at vinkle på.

”Det endte igen med en diskussion om, at kvinder skal sige fra, og resulterede i hashtagget ’da jeg sagde fra’. Der kørte vi konflikt og sensationsvinkel i medierne, hvor man hører en fra hver sin side i hver sin grøft. Så kommer det til at stå som to sandheder imod hinanden,” siger Lotte Rosdahl og tilføjer:

”Politiken havde som godt eksempel en ekspert, der sagde, at det kunne forværre situationen at gøre modstand, fordi overfaldspersonen kan blive mere voldsom. Det handler ikke om holdning, men om fakta, for der er nogle reaktionsmønstre, som er velkendte. Det andet er victim blaiming.”

Men Politiken havde også en kronik fra tre eksperter i selvforsvar, som siger, at enhver kvinde har nok fysisk styrke til at gøre en overfaldsperson så meget smerte, at det kan stoppe et overgreb. Viser det ikke, at der er flere syn på det, som medierne skal repræsentere?

”Jo, og så må vi tage den debat, om alle kvinder så skal gå til selvforsvar. Men der er også et reaktionsmønster, hvor man fryser. Så det handler om at få nuancerne med.”

”Jeg efterlyser en mere nuanceret debat. Det handler om at gå ned ad konflikttrappen ved at give mindre plads til ekstremerne, der ikke kan forsones.”

Undgå konfliktoptrapning

Guiden foreslår blandt andet, at man i stedet for at fokusere på personer, der har været udsat for krænkelser, begynder at fokusere på de personer, der begår krænkelser.

”Der er en lemmingeeffekt med gentagelseshistorier, hvor vi som medier gentager de samme historier igen og igen og igen om kvinder, der har været udsat for krænkelser,” siger Lotte Rosdahl.

”Medierne kan stadig godt fortælle om ofre, men der er ingen grund til, at man bliver ved med at placere ansvaret for krænkelser og overgreb hos offeret ved at spørge, hvad offeret kunne have gjort anderledes.”

Der har i løbet af det seneste års tid været adskillige historier om personer i magtfulde positioner, der er blevet anklaget for seksuelle krænkelser. Det er blandt andet de voldsomme anklager mod Konservatives Naser Khader. Morten Østergaard og Kristian Hegaard er trådt ud af Radikale Venstre efter beskyldninger, ligesom Frank Jensen trak sig som borgmester.

”Nu er der stof nok til at anerkende, at der er et problem, og spørge, hvordan vi stopper det her. Diskussionen om, hvorvidt der findes sexisme eller ej, må være død nu. Det er stadig mediernes rolle at give plads til en debat om, hvad der er sexisme, men der findes sexisme,” siger Lotte Rosdahl.

Hvordan skal vi som medier facilitere den debat, hvis der ikke skal trækkes modpoler frem?

”Man kan lade være med at tage debattører på hver sin fløj.”

De stemmer på hver sin fløj findes jo, og det kan medierne vel ikke ignorere?

”Men man kan finde nogle, der er mere lydhøre over for hinanden. Det er ikke, fordi de ikke må få plads, men man skal som medier tænke over, hvor meget plads de får. Måske er der en anden måde at repræsentere holdningerne.”

”Det behøver ikke være en konfliktoptrapning. Man kan ændre på måden, man spørger på, og tænke over, om man går op eller ned ad konflikttrappen. Men det er en ny måde, vi skal tænke på, for vi er trænet i at tage yderpunkterne og kaste dem imod hinanden, og så bliver fronterne trukket meget skarpt op.”

Skarpe vinkler og rubrikker kan forstærke myter

Samtidig med at de mest ekstreme stemmer i debatten bør fylde mindre, bør medierne ifølge Lotte Rosdahl være opmærksomme på, om en histories fokus ligger på krænkeren eller den krænkedes perspektiv.

”Vi kommer som medier nemt til at tage gerningsmandens perspektiv, når vi italesætter noget som sex, mens den anden måske oplever det som overgreb. Er du blevet udsat for et overgreb, er det meget voldsomt at se det beskrevet som sex,” siger Lotte Rosdahl.

Derudover skal medierne gøre mere for at komme myter til livs. Derfor har forfatterne til guiden lavet et skema med myter og fakta om chikane, overgreb, voldtægt og andre seksuelle krænkelser.

Fakta-arket kan bruges som faktabokse i artikler, ligesom debatværter kan gøre brug af dem.

”Det kan klæde en på, hvis man som journalist laver en debat i radio eller tv, så de ikke viderebringer noget fra en kilde, der ikke er rigtigt. Det har vi en mulighed for at hjælpe til med som medier ved at stoppe udbredelsen af myter der,” siger Lotte Rosdahl.

”Når vi kører de historier, der er med til at bekræfte myterne, kan nogen sidde og sige, at det der MeToo da simpelthen er for meget. Vi må skabe en saglighed, så vi får nogle andre snakke. Det påvirker folks holdninger og forstærker myter, og det har konsekvenser for dem, der oplever det.”

Nogle kan jo faktisk synes, at MeToo er blevet for meget, og det skal vi vel som medier ikke bestemme, om de må mene?

”De skal også have plads. Men vi kan som medier være med til at punktere nogle myter og fordomme, som folk i forvejen har.”

”Vi skal informere, og vi kommer nemt til at gøre det andet, når vi laver vores skarpe vinkler og konfliktfyldte rubrikker, som er dem, folk ser og reagerer på på sociale medier uden nødvendigvis at læse artiklen.”

’Guide til bedre dækning af MeToo og sexisme’ er udarbejdet af journalisterne Lene Rimestad og Lotte Rosdahl for Dansk Journalistforbund og kan læses her.