Lisbeth Knudsen mener, den nye rapport er et vigtigt redskab for de danske medier. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Det er dybt problematisk, at kun 26 procent af danske mediebrugere er enige i, at medierne tegner et troværdigt, fair og korrekt billede af verden. Det siger Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen, på baggrund af en ny undersøgelse om danskernes medieforbrug.
”Der er tal i den her undersøgelse, der gør, at mediernes udfordring med at differentiere kvalitetsmedier fra sociale medier, står mejslet i granit,” mener hun.
De 26 procent står sammen med en række andre resultater, der i dag er blevet offentliggjort på Constructive Institutes hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen ’News Experiences and Opinions in Denmark 2020’, er bestilt af Constructive Institute med en donation fra Salling Fondene og lavet af Epinion. Den er baseret på en række spørgsmål udviklet af Constructive Institute, Aarhus Universitet og Epinion.
Lisbeth Knudsen har kigget overordnet på rapporten, som hun kalder et vigtigt redskab for danske medier.
”Selv om undersøgelsen peger på nogle af de samme ting, man har set tidligere, er den her dansk, og det gør en stor forskel.”
Ifølge hende betyder det nemlig, at de danske medier ikke kan gemme sig bag, at rapporten ikke gælder dem.
”Vi er nødt til at tage de her ting alvorligt. Blandt andet viser undersøgelsen, at vi ikke har løst opmærksomhedsproblemet i forhold til de yngre brugere. Vi har ikke fået dem til at interessere sig for nyheder i den form, vi laver dem i danske medier, og her taler vi ikke bare om de 18-20-årige, men et langt bredere alderssegment,” siger Lisbeth Knudsen.
16 procent undgår nyheder
Undersøgelsen, der er lavet blandt 2.000 danskere, viser blandt andet, at 16 procent af danskerne i perioder undgår nyheder. Den viser også, at en tredjedel af befolkningen synes, at nyheder ofte gør dem i dårligt humør, og at 46 procent har det indtryk, at nyheder offentliggøres, før de er grundigt researchet.
Netop de tal, der omhandler troværdigheden, er ifølge Lisbeth Knudsen de mest bekymrende i rapporten.
”Vi klapper hinanden på skuldrene og siger, vi er dygtige, men når 46 procent af danskerne har det indtryk, at nyheder ofte bliver publiceret, før de er gennemresearchet, så har vi et stort, stort problem,” siger hun.
Løsningerne på problemet tæller ifølge Lisbeth Knudsen flere ting:
”Vi skal være mere skarpe på at være transparente omkring journalistikken, den journalistiske arbejdsmetode, forklare kildebrug og være opmærksomme på, at hastighed ikke er det afgørende. Det er rigtighed. Ved enhver festlig lejlighed siger mediechefer, at det ikke handler om at være først, men sådan opfattes vi åbenbart ikke,” siger hun.
Professionelle vs. sociale medier
Undersøgelsen viser også, at 46 procent mener, at nyheder er influeret eller lavet på baggrund af journalistens egen agenda. Også det finder Lisbeth Knudsen problematisk.
”Vi har et stort arbejde foran os, hvis folk tror, at når vi sammensætter eksperterne til en artikel, så finder vi dem, der underbygger vores tese fra starten og udelukker dem, der kunne skyde historien ned,” siger hun.
”Vi er tilbage til, at der skal være klare skillelinjer mellem de professionelle medier og sociale medier. Det er troværdighed, der skal karakterisere de professionelle medier,” siger hun.
Adspurgt hvad hun tænker om, at undersøgelsen viser, at 16 procent af danskerne, og primært unge, i perioder helt undgår nyheder, fortæller Lisbeth Knudsen, at det ikke nødvendigvis er nyt, men sætter en streg under den store opgave, medierne står over for.
”Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om de faktisk undgår nyhederne, eller om de bare i højere grad vælger korte opdateringer og mange andre forskellige kilder til oplysninger end lige præcis medier.”
Hun fortæller, at nyhedsmedierne er en særlig institution for de ældre generationer, men sådan er det ikke nødvendigvis for de unge.
”Vi skal gøre os fortjent til at få deres tillid og opmærksomhed,” siger hun.
Og den nøgle har medierne i Danmark endnu ikke fundet.
”Der er mange, der har forsøgt, men vi har ikke fundet den. Man kan se, at unge interesserer sig mere tematisk for ting. Hvis det er klima, så søger de informationer frem om det fra mange forskellige medier og også alt andet end medier. De lytter mere til, hvad vennerne anbefaler, end hvad vi som medier tilbyder. Så vi har stadig et stort arbejde i at fange dem i forhold til en troværdig og balanceret konstruktiv journalistik.”
Plads til løsningsorienteret journalistik
I forhold til de tal, der viser, at nyheder kan gøre humøret dårligt, mener hun, at det i en forstand giver god mening.
”Det er sjældent, man bliver i godt humør af en stor kulegravende afsløring, for det er som regel, noget som afslører, at noget er galt. Noget af det, vi betragter som vores fineste opgave, er at holde demokratiet rent for korruption og magtmisbrug, det er en vigtig opgave at vise, at vores demokrati ikke altid er så fint og ædelt. Og det bliver man ikke i godt humør af.”
Men hun mener, at medierne bør kigge på, hvordan de doserer konfliktdækningen. En del af undersøgelsen viser nemlig, at 58 procent mener, at nyhederne fokuserer for meget på konflikt.
”Vi skal være forsigtige med dramaturgien. Vi skal sørge for, at det løsningsorienterede også får en plads.”
Undersøgelsen har også stillet spørgsmål til konstruktiv journalistik, som netop er det, Constructive Institute arbejder for at fremme. Og det fremgår blandt andet, at der er en efterspørgsel på konstruktive nyheder.
Lisbeth Knudsen mener også, at medierne bør se på begrebet konstruktiv journalistik.
”For nogle opfattes det som happy journalism, men konstruktiv journalistik, lavet på den rigtige måde, er for mig at gå ind og kigge på forskellige løsningmuligheder, der er på de store samfundsmæssige problemstillinger. For mig handler konstruktiv journalistik om at formidle en konstruktiv debat frem for at eskalere konflikter. Og det kan jeg sagtens se for mig, at der skal være mere af i medierne.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hos os får vi at vide, at det er vigtigt at være først. Her holder cheferne ikke de taler, Knudsen beretter om.
Ja, med digitaliseringen er der masser af historier, der ikke er researchet færdige, når de publiceres. Men derfor kan det godt være sandt og god journalistik. Det er historier, der skrives, mens historien udvikler sig. Når dagen er om , samles det til en større historie (der også er til print/papiravis)