Kim Schrøder, professor i kommunikation. Foto: Mads Folmer. Collage: Journalisten
Danskernes tillid til medierne er faldet. Sådan lyder konklusionen i hvert fald i den nye undersøgelse Digital News Rapport fra Reuters Institute, der årligt sammenligner landes nyhedsforbrug og blandt andet kigger på tilliden til medierne.
Siden sidste år er tilliden til nyhedsmedier i Danmark dalet fra 57 procent til 46, svarende til 11 procentpoint. Kun overgået af større nedgang i Chile, Hong Kong og England.
Og det er et ”uforståeligt stort fald,” lyder fra Kim Schrøder, der er professor i Kommunikation på RUC og en del af det danske hold, der årligt bidrager til den internationale undersøgelse.
”Det var noget af det første, hovedforfatteren på rapporten, Nic Newman, reagerede på, da han så tallene. Han skrev til os i Danmark og spurgte: Hvad fanden sker der? Det springer virkelig i øjnene,” siger Kim Schrøder.
Utilfredshed med systemet smitter af på medierne
Dataene til undersøgelsen er indsamlet i januar og februar i år, hvor danskerne er blevet spurgt, om de generelt stoler på nyhedsmedierne. Det svarer 46 procent ja til, hvilket altså er 11 procentpoint færre end sidste år på samme tidspunkt.
Men hvad er årsagen? Ifølge Kim Schrøder er det svært at svare på.
”Vores bedste bud er, at når man spørger generelt til tilliden, tænker folk på det, nyhedsmedierne har dækket. Så man skal spørge sig selv, hvad der var på den danske nyhedsdagsorden, inden coronakrisen ramte,” siger han.
Han nævner skandaler i skattevæsenet og i forsvaret, den store sag om udbytteskat og Britta Nielsen som eksempler. Til fælles har de, at de handler om svigt i det danske system. Et svigt, der smitter på opfattelsen af medierne.
”De fleste kender talemåden, at man henretter budbringeren,” siger Kim Schrøder.
Men det er vel ikke en ny ting for 2019, at medierne præsenterede os for forskellige dårligdomme?
”Nej. Nyhederne er jo kendt for at have en negativ bias. Men problemerne omkring den offentlige sektor – og politikernes styring af den offentlige sektor – har stået i kø. Der har nærmest ikke været en dag, hvor man ikke har hørt om en ny skandale,” siger Kim Schrøder.
Dog understreger han, at der ikke er en klar årsagssammenhæng. Forklaringen er en smule spekulativ, som han siger, for danskerne bliver ikke spurgt til, hvad der ligger til grund for deres svar i spørgsmålet om tilliden til de danske medier.
”Forklaringen kommer af, at vi ved at kigge på udviklingen gennem tiden og sammenligne med andre lande kan se noget tyde på, at folks svar hænger sammen med tilliden til det politiske system,” siger Kim Schrøder og nævner Brexit i England og demonstrationer i Hong Kong som eksempler på begivenheder i andre lande, hvor tilliden har lidt et knæk det seneste år.
”Men måske vi ved næste års undersøgelse skulle spørge ind til, om det er sådan, det hænger sammen.”
Hvad kan grunden være?
Selvom de danske medier er blandt dem, der får den største tillidsrøffel i undersøgelsen, rangerer Danmark stadig som nummer 9 ud af 40 lande. Finland ligger nummer 1, og her har 56 procent af befolkningen en generel tillid til medierne.
Hvor bekymrede skal de danske medier være over faldet på 11 procentpoint?
”Tilliden ligger stadig ganske højt. Men det er da klart noget, man skal holde øje med, og et resultat man skal bruge til at spørge sig selv ude på redaktioner: Hvad kan grunden være?” siger Kim Schrøder.
Undersøgelsen af den danske tillid er, som skrevet, gennemført, inden coronakrisen ramte. Det er derfor endnu svært at vurdere, om medierne har genvundet noget af befolkningens gunst de seneste måneder.
”Men når tilliden til medierne tilsyneladende bevæger sig i takt med tilliden til systemet, afhænger næste års resultat jo højst sandsynligt af, hvordan danskerne vurderer myndighedernes ageren under krisen. Og her virker det jo, som om der er vældig opslutning,” siger Kim Schrøder.
32 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kan have oplevelser, eller ens nærmeste kan, der skaber egne holdninger ifht. det journalistiske område man beskæftiger sig med. Eller den enkelte journalist - og hele mediet, kan have have en vi politisk orientering. Ansætter Pio en journalist med ultraliberale holdninger? Eller er der rendyrkede kommunister ansat i Cepos?
De største - bredeste medier, har heldigvis en større tolerance (med undtagelse af NY Times) Hvor læseren, eller brugeren hedder vist, selv kan soetere i de nyheder og emger der skrives om.
Indskrænker man sin læse - og medielyst, sit forbrug til mest at læse og lytte til de medier man i hovedsagen er enig med, så kan der vel opstå en vis, og en logisk mistillid til de medier man kun læser, for at blive bekræftet i at man er ueénig i deres holdninger..
Nogle finder måske visse journalister manipulerende mht at fremme en bestemt agenda. Det kan være når en journalist agerer servil mikrofonholder overfor en meningsfælle eller ligefrem giver den interviewede ret, mens samme journalist kan være anderledes bidsk, når en “modstander” interviewes. Journalisten forsøge end ikke at hykle objektivitet. Det er en uskik, som forekommer stadig hyppigere, selv i offentligt/licensfinansierede medier.
Så kan man vel heller ikke udelukke at spin-doktor og kommunikationssumpen kan have en betydning for den faldende troværdighed.
Man kan godt få det indtryk, at disse brancher er en stor fætter/kusinefest, hvor man zig-zagger f.eks fra job som spindoktor til journalist/redaktør etc. Noget som næppe gavner troværdigheden. Dybest set går spin- og kommunikationsjobs ofte ud på at fylde folk med løgn. At få noget hæsligt til at fremstå pænere.
Jeg gider ikke se på journalister, der stønner på grund af trækninger og kløe hist og pist, når de fortæller, hvor dum, grim, fed og åndssvag de synes, at Trump er.
Jeg gider heller ikke se eller høre de, der er lige så rummelige som en udbenet suppehøne belære mig om, at islam er vanvittig smuk, og muslimer bliver flinke og rare, hvis bare de får nogle flere penge og privilegier.
Og rend og hop med deres heksejagter på dem, de ikke kan lide og deres ubetingede kærlighed til konventioner, der leger, at de er vigtigere end dansk lov. Men elvfølelig .... man tager vel de orgasmer man kan få.
Jeg føler mig mange gange bedre informeret ved at se Vild med dans, X-Factor eller De unge mødre.
Lige nu er det sådan, at det er en kulturminister og en flok bureaukrater, der efter nogle sindrige regler, som de iøvrigt selv har opstillet, beslutter hvilke medier der er troværdige, og som skal ha’ økonomiske ressoucer til at kunne overleve.
Det vil alt andet lige være sundere for mediernes troværdighed, at det overlades læserne, så de med deres egen pengepung bedømmer, hvilke aviser de har tillid til, og som de vil købe og betale for.
Flere