
Kim Schrøder, professor i kommunikation. Foto: Mads Folmer. Collage: Journalisten
Danskernes tillid til medierne er faldet. Sådan lyder konklusionen i hvert fald i den nye undersøgelse Digital News Rapport fra Reuters Institute, der årligt sammenligner landes nyhedsforbrug og blandt andet kigger på tilliden til medierne.
Siden sidste år er tilliden til nyhedsmedier i Danmark dalet fra 57 procent til 46, svarende til 11 procentpoint. Kun overgået af større nedgang i Chile, Hong Kong og England.
Og det er et ”uforståeligt stort fald,” lyder fra Kim Schrøder, der er professor i Kommunikation på RUC og en del af det danske hold, der årligt bidrager til den internationale undersøgelse.
”Det var noget af det første, hovedforfatteren på rapporten, Nic Newman, reagerede på, da han så tallene. Han skrev til os i Danmark og spurgte: Hvad fanden sker der? Det springer virkelig i øjnene,” siger Kim Schrøder.
Utilfredshed med systemet smitter af på medierne
Dataene til undersøgelsen er indsamlet i januar og februar i år, hvor danskerne er blevet spurgt, om de generelt stoler på nyhedsmedierne. Det svarer 46 procent ja til, hvilket altså er 11 procentpoint færre end sidste år på samme tidspunkt.
Men hvad er årsagen? Ifølge Kim Schrøder er det svært at svare på.
”Vores bedste bud er, at når man spørger generelt til tilliden, tænker folk på det, nyhedsmedierne har dækket. Så man skal spørge sig selv, hvad der var på den danske nyhedsdagsorden, inden coronakrisen ramte,” siger han.
Han nævner skandaler i skattevæsenet og i forsvaret, den store sag om udbytteskat og Britta Nielsen som eksempler. Til fælles har de, at de handler om svigt i det danske system. Et svigt, der smitter på opfattelsen af medierne.
”De fleste kender talemåden, at man henretter budbringeren,” siger Kim Schrøder.
Men det er vel ikke en ny ting for 2019, at medierne præsenterede os for forskellige dårligdomme?
”Nej. Nyhederne er jo kendt for at have en negativ bias. Men problemerne omkring den offentlige sektor – og politikernes styring af den offentlige sektor – har stået i kø. Der har nærmest ikke været en dag, hvor man ikke har hørt om en ny skandale,” siger Kim Schrøder.
Dog understreger han, at der ikke er en klar årsagssammenhæng. Forklaringen er en smule spekulativ, som han siger, for danskerne bliver ikke spurgt til, hvad der ligger til grund for deres svar i spørgsmålet om tilliden til de danske medier.
”Forklaringen kommer af, at vi ved at kigge på udviklingen gennem tiden og sammenligne med andre lande kan se noget tyde på, at folks svar hænger sammen med tilliden til det politiske system,” siger Kim Schrøder og nævner Brexit i England og demonstrationer i Hong Kong som eksempler på begivenheder i andre lande, hvor tilliden har lidt et knæk det seneste år.
”Men måske vi ved næste års undersøgelse skulle spørge ind til, om det er sådan, det hænger sammen.”
Hvad kan grunden være?
Selvom de danske medier er blandt dem, der får den største tillidsrøffel i undersøgelsen, rangerer Danmark stadig som nummer 9 ud af 40 lande. Finland ligger nummer 1, og her har 56 procent af befolkningen en generel tillid til medierne.
Hvor bekymrede skal de danske medier være over faldet på 11 procentpoint?
”Tilliden ligger stadig ganske højt. Men det er da klart noget, man skal holde øje med, og et resultat man skal bruge til at spørge sig selv ude på redaktioner: Hvad kan grunden være?” siger Kim Schrøder.
Undersøgelsen af den danske tillid er, som skrevet, gennemført, inden coronakrisen ramte. Det er derfor endnu svært at vurdere, om medierne har genvundet noget af befolkningens gunst de seneste måneder.
”Men når tilliden til medierne tilsyneladende bevæger sig i takt med tilliden til systemet, afhænger næste års resultat jo højst sandsynligt af, hvordan danskerne vurderer myndighedernes ageren under krisen. Og her virker det jo, som om der er vældig opslutning,” siger Kim Schrøder.
32