De danske public service-medier DR og TV 2 har høj troværdighed blandt brugerne, på tværs af politiske holdninger.

Det er en af konklusionerne i rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2017”. Rapporten, som er udarbejdet af de tre medieforskere Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal, er den danske underrapport til det internationale studie Reuters Digital News Report 2017, som udkom i går torsdag.

Journalisten har plukket de vigtigste resultater fra Reuters-rapporten, som du kan se her.

(artiklen fortsætter under grafen)

42 procent tjekker mobilen på toilettet

Den danske rapport præsenteres netop nu hos Dansk Journalistforbund på Gammel Strand i København. Rapporten zoomer blandt andet ind på danskernes medieforbrug.

Det fremgår blandt andet, at mobiltelefoner i den grad har fået tag i danskerne. Der er samtidig forskel på, hvor vi bruger hvilke enheder. Computer og tablet bruges mest i stuen, køkkenet eller på værelset, imens smartphones bruges overalt – 43 procent bruger den på toilettet, og 39 procent bruger smartphone i forbindelse med rejse, fx i bil eller på cykel.

”Før har vi sagt, at mobilen var med anywhere anytime. Det er blevet sandt nu i en helt anden forstand, end vi havde troet. Nu er den rykket ind alle steder i hjemmet, og når du er på farten. Mobiltelefonen er virkelig blevet kroppens forlængelse,” siger professor Kim Schrøder.

Det kan få konsekvenser for måden, danskerne forbruger journalistik på. Først og fremmest peger både den danske og den internationale Reuters-rapport på, at flere bruger apps frem for browsere til at tilgå nyheder.

Rapporten oplister også danskernes forbrug af en lang række digitale nyhedsmedier. Her ligger DR og TV 2 stærkest, dog tæt fulgt af især Ekstra Bladet, BT og Politiken.

(artiklen fortsætter under grafen)

Samtidig har forskerne forsøgt at undersøge, hvad brugerne mener om indholdet i de digitale medier, de benytter sig af. Respondenterne er blevet bedt om at pege på, hvilket af de medier, de har brugt den seneste uge, der er bedst på fire forskellige kriterier: Leveres nøjagtige og pålidelige nyheder? Morer eller underholder indholdet? Hjælpes jeg med at forstå komplekse emner? Og leveres der stærke synspunkter/meninger?

Det fremgår blandt andet, at Ekstra Bladet og BT scorer lavt på at levere nøjagtige og pålidelige nyheder, mens især Ekstra Bladet scorer højt på at more og underholde brugerne.

(artiklen fortsætter under grafen)

Tallene skal læses således, at når Jyllands-Posten for eksempel scorer 22 procent på at levere stærke synspunkter/meninger, er det udtryk for, at 22 procent af de respondenter, som har brugt Jyllands-Posten inden for den seneste uge, mener, at netop Jyllands-Posten er bedst på dette kriterium.

På grund af denne metode forfordeles små medier i et vist omfang, fordi et medie kun kan blive udpeget i en kategori, hvis respondenten har gjort brug af mediet inden for den seneste uge. Alligevel mener de danske forskere, at resultaterne siger noget om de danske medier.

”Det er næppe en overraskelse for ret mange, at DR og TV 2 scorer højt på troværdighed, og at Ekstra Bladet og BT scorer lavere. Der er tradition for, at public service-medierne er de mest troværdige i den slags undersøgelser. Det hænger også sammen med, at de har størst udbredelse, og folk generelt stoler på de medier, de kender,” siger professor Mark Ørsten.

Følger den troværdighed med fra tv til web?

”Ja, undersøgelsen bekræfter, at tilliden flytter med brandet over på de digitale platforme.”

Nogle vil have underholdende nyheder

Morgenavisernes websites scorer højt på at hjælpe brugerne med at forstå komplekse emner. Her scorer Politiken 28 procent, Jyllands-Posten 27 procent og Berlingske 26 procent. Dog stadig overgået af DR med 35 procent og TV 2 med 33 procent.

Ekstra Bladet og BT scorer henholdsvis 8 og 11 procent på at levere nøjagtige og pålidelige nyheder. Det betyder, at 8 procent af de respondenter, som har brugt ekstrabladet.dk den seneste uge, mener, at netop Ekstra Bladet var det medie, der var bedst til nøjagtige og pålidelige nyheder.

Kim Schrøder mener ikke, tallene er overraskende. Han siger, at Ekstra Bladet og BT’s brugere søger noget andet i deres nyheder.

”De finder det underholdende, og især hos Ekstra Bladet er de glade for at finde mange synspunkter. Det er en anden måde at læse nyheder på,” siger han.

Ifølge Kim Schrøder er det nyt i undersøgelsen, at forskerne har forsøgt at belyse den kvalitet, at et medie kan more og underholde med sine nyheder.

”Diskussionen kan godt blive elitær. Man måler altid på, om medierne er pålidelige og afdækker komplekse emner. Her har vi tilføjet den parameter, der hedder at more og underholde, for det er også en vigtig kvalitet for mange nyhedsbrugere.”

Journalisten har spurgt forskerne, hvor mange respondenter der har svaret per medie. Kim Schrøder har fremsendt et par tal til eksempel: 348 personer synes, at DR er bedst til at levere nøjagtige og pålidelige nyheder, mens der er 30 personer, som har svaret, at Information er bedst til at levere nøjagtige og pålidelige nyheder.

Chefredaktører tager resultat med ro

Hos BT og Ekstra Bladet tager man undersøgelsens resultater med ro.

BT’s chefredaktør, Jens Grund, er ikke overrasket. Han hæfter sig ved, at brugerne har skullet vælge ét af de medier, de har brugt den seneste uge. Og her er det svært at besejre public service-medierne, der både er meget udbredte og har høj troværdighed.

”Vi ser i alle målinger, at de store public service-medier vinder troværdighedskonkurrencen. Men jeg har da et klart ønske om, at vi kom længere op på troværdighedsskalaen, så vi ikke kun ligger 3 procentpoint over Ekstra Bladet,” siger Jens Grund.

Han tilføjer, at det ikke ærgrer ham, at Ekstra Bladet ses som mest underholdende af markant flere brugere end BT.

”Det er ikke svært at blive det mest underholdende site. Hos BT skal man blive underholdt – det gør man også, kan jeg se – men man skal først og fremmest tro på det, vi skriver,” siger han.

”Hvis læserne ikke havde tillid til os, så var vi nok ikke så stort et nyhedsmedie, som vi er. Og med hensyn til at være underholdende, så er det præcis også en af Ekstra Bladets kendetegn. Vi er stærke på nyheder, underholdning og sport,” skriver chefredaktør Karen Bro i en mail.

Stor politisk spredning

Undersøgelsen har også forsøgt at kortlægge den danske mediebranches politiske spredning. Her er respondenterne først blevet bedt om at placere sig selv på en klassisk politisk højre-venstre-skala. Herefter har de svaret på, hvilke medier de forbruger, og så er medierne blevet placeret på den politiske skala efter deres brugere. Når Information ligger ude på venstrefløjen, er det således udtryk for, at avisens brugere generelt ser sig selv som venstreorienterede. De medier, der ligger i midten, har en politisk blandet brugerskare.

”Det danske resultat er kendetegnet ved to ting: Vores public service-medier har en meget stor skare af brugere, der politisk beskriver sig selv som omkring midten i dansk politik. DR placerer sig lidt til venstre, og TV 2 lidt til højre, men det står klart, at brugerne, der opfatter sig selv som placeret omkring den politiske midte, ser dette spejlet i public service-medierne. Hvorimod brugere, der ser sig selv lidt længere fra midten, enten til højre eller venstre, i højere grad bruger dagbladene,” siger Mark Ørsten.

Men kan man overhovedet bruge en klassisk højre-venstre-skala mere?

”Det er et godt spørgsmål. For nogle betyder højreorienteret, at du går ind for lavere skat, for andre handler det om udlændinge. Men vi taler stadig om de to blokke i dansk politik, og det er et alment forstået begreb, som brugerne da også har svaret på, så det har været muligt at afkode,” siger Mark Blach-Ørsten.

Det er interessant at sammenligne med eksempelvis de amerikanske og tyske resultater. I den amerikanske undersøgelse klumper en række medier sig sammen et godt stykke til venstre for midten. I midten ligger kun Yahoo News, og så ligger Breitbart og Fox News et godt stykke ude til højre. Det amerikanske mediebillede er ifølge den internationale rapport meget klart polariseret. Omvendt klumper de tyske medier sig i høj grad sammen på midten.

”Tyskerne er kendt for konsensus, og det ser man også på deres mediebillede. Hvorimod amerikanerne har et meget polariseret mediebillede,” siger Kim Schrøder.

Bekræfter undersøgelsen, at mainstream-medierne i USA er venstreorienterede?

”Den bekræfter, at de amerikanere, der selv er til venstre for midten, i langt overvejende grad bruger de klassiske mainstream-medier, imens de, der placerer sig til højre, bruger Breitbart og Fox News. I USA er det største problem nok, at der næsten ingen medier er til dem, der ligger i midten,” siger Mark Blach-Ørsten.