search

Radio- og tv-nævnet undrer sig over manglende krav til Louds lyttertal

Louds sendetilladelse stiller ikke krav til lyttertal. ”Det ville give mening at se på ved fremtidige tilladelser,” siger den nye formand for Radio- og tv-nævnet. Venstre er enig, men SF og Enhedslisten er skeptiske over for kvantitative krav

Inden 1. maj skal Radio Loud aflevere sin første public service-redegørelse til Radio- og tv-nævnet. Nævnet skal herefter vurdere, om Loud lever op til de 60 punkter listet i ungdomsradioens sendetilladelse.

Men ingen af de 60 punkter indeholder krav til kanalens lyttertal – og det undrer Radio- og tv-nævnets formand, Søren Sandfeld Jakobsen.

”Det havde været naturligt også at stille krav til lyttertal, når man nu stiller så mange andre krav i den tilladelse. Det har jeg svært ved at forstå, at man ikke gør,” siger han og tilføjer, at han simpelthen ikke tror, at nogen har tænkt på at stille den slags krav.

”Jeg tror, man har set det som en logisk selvfølge, at selvfølgelig er der lyttere. Det er bare ikke et krav. Men når man giver offentlige midler til et radio- eller tv-foretagende, så havde det være naturligt med konkrete målsætninger for den udbredelse eller gennemtrængning, som stationen skal have,” mener han.

V: Vi skal have set på Loud

Søren Sandfeld Jakobsen har tidligere også sagt til Altinget, at det manglende krav til Louds lyttertal undrer ham. Til Journalisten siger han, at han mener, det er noget, politikerne bør se på.

”Jeg synes da, at det ville give mening at se på ved fremtidige tilladelser. Det handler jo også om, at man prøver at være meget skarp på, hvad det er for krav, man gerne vil have opfyldt, når man giver offentlige midler til at drive radio eller tv. Og det er jo en politisk vurdering,” siger han.

Og den vurdering er Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, ikke bleg for at give. Han deler Søren Sandfeld Jakobsens opfattelse af, at lyttertal burde indgå som et af de mange punkter, public service-radiostationer skal vurderes på.

”Når man laver en radiostation, er det da en rigtig god idé at sikre sig, at der er nogen, som hører den. Lyttertal skal selvfølgelig ikke være det eneste, der gælder. Men det virker højst besynderligt, at det slet ikke tæller med,” siger Jan E. Jørgensen og tilføjer, at der i det hele taget skal ses på Radio Loud.

”For vi kan jo ikke bare blive ved med at se på, at vi hælder penge i en radio, som der ikke er nogen, der hører.”

Kvantitative krav bekymrer

Blandt regeringens støttepartier SF og Enhedslisten er der til gengæld større skepsis over for at stille specifikke krav til lyttertal i en sendetilladelse som den, Loud har.

”Jeg ville selv være meget påpasselig med at stille den slags krav. For hvad er det rigtige niveau for lyttertallene?” spørger Søren Søndergaard, Enhedslistens medieordfører.

”Loud har fået sendetilladelse i en periode, og hvis det er katastrofalt dårligt, så må Radio- og tv-nævnet jo gøre noget ved det. Det mener jeg sagtens, de kan gøre, som det er nu.”

Han er stærkt kritisk over for det tidligere Radio- og tv-nævn, der tildelte Loud sendetilladelsen.

”Min tillid til det nævn, der gav den, er ikke eksisterende. Men nu har de jo fået fire år, og så skal de have lov at eksperimentere og begå fejl og rette dem op. Jeg synes ikke, de skulle have fået den chance, men nu har de fået den, og så skal der ikke komme nogen efter et år og tage pengene fra dem, hvis de ikke har leveret et bestemt lyttertal,” mener Søren Søndergaard.

Også SF’s Rasmus Nordquist er umiddelbart skeptisk over for at opstille specifikke krav til lyttertal.

”Jeg er villig til at se på, hvordan man gør det klogest og smartest, så jeg hilser forslaget velkommen. Men der er også en fare i det, hvis det bliver det meget kvantitative, de bliver målt på. Og når der er et kvantitativt krav, kommer det bare hurtigt til at fylde meget,” siger han.

Jan E. Jørgensen fra Venstre deler dog ikke argumentet om, at det ville være urimeligt også at vurdere Loud på deres lyttertal allerede efter det første leveår.

”Hvis man skal følge det argument, vil man jo heller ikke kunne vurdere dem på nogen af de andre parametre. Selvfølgelig skal der være en forståelse for, at det ikke går fra 0 til 100 på kort tid. Men der må også være en nedre grænse for, hvad man kan forsvare at bruge skatteborgernes penge på,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen