I efteråret 2014 besluttede Radio og tv-nævnet, at Foreningen Dansk Gospel-TV (DG-TV), der er tilknyttet Pinsekirken, skulle betale 475.102 kroner tilbage til staten.
Dermed blev der sat et hidtil sidste punktum i en række sager med kristne tv-stationer, som ser ud til at koste statskassen flere millioner kroner, som stationerne har modtaget i uberettiget driftsstøtte til at producere lokal-tv.
Stationerne selv mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet af Radio og tv-nævnet, men kritikere mener, at stationerne direkte har spekuleret i at få støttemidler til lokal-tv fra staten – uden at leve op til de krav, som fulgte med midlerne. I stedet for at sende lokalt produceret tv blev meget af sendefladen fyldt op med blandt andet religiøse programmer fra udlandet:
»Man etablerede en lokal tv-kanal. På den ville seerne forvente, at de fik lokalt tv. Men det, de fik, var noget helt andet. Den eneste motivationsfaktor i det kan have været økonomien,« siger Peter Kramer, der er direktør for TV 2 Østjylland og – i denne sammenhæng – en af de store kritikere af de kristne tv-stationer.
»De halede penge hjem alle steder, og så sendte de noget tv ud, der stammede fra Californien. Det kan ikke have kostet dem en krone at lave. Det foregik, tror jeg, systematisk,« siger Peter Kramer.
Han vil i dag ikke rette sin kritik mod enkelte tv-stationer, men det var ham, der tilbage i 2010 startede sagen.
Fra 1. november 2009 blev det muligt at sende lokal-tv digitalt i otte regioner via den såkaldte MUX 1.
De halede penge hjem alle steder, og så sendte de noget tv ud, der stammede fra Californien. Det kan ikke have kostet dem en krone at lave.
Peter Kramer, direktør for TV 2 Østjylland
Betingelser for driftstilskud
For at blive godkendt til at sende lokal-tv i én eller flere af regionerne skal man i sin ansøgning angive meget præcist, hvor meget tv og hvilken type programmer man ønsker at sende.
Derudover er det muligt at søge om driftstilskud til stationerne.
For at opnå tilskud er der krav til mængden af egenproduktion, førstegangsudsendelser, relevans for lokalområdet og til, at man gennemfører den programvirksomhed, man har fået sendetilladelse til.
I ansøgningsfasen op til havde tv-stationerne med relation til forskellige kristne frikirker været de store vindere af sendetid og tilskud.
Det gik dog hurtigt op for Peter Kramer og andre kritikere, at der ikke blev produceret de lokalprogrammer, som de kristne havde fået penge til at lave.
”Vi er konstant vidne til, at reglerne på lokal-tv-området bliver overtrådt, og hvordan religiøse grupper spekulerer økonomisk i at producere tv,” sagde Peter Kramer dengang til Århus Stiftstidende om forholdene på regionens Kanal Østjylland, hvor lokal-programmerne blev sendt.
En samlet gæld på 3,5 milioner kroner
Ud over at mange programmer ikke havde noget med lokal-tv at gøre, blev programmerne også genudsendt i forskellige regioner – stik imod reglerne.
Det opdagede Erik Meistrup, der var formand for Sendesamvirket af lokal-tv i Østjylland, når han rejste rundt mellem forskellige regioner i Jylland.
»Jeg kunne flere gange se, at det var den samme udsendelse, der blev flyttet rundt med. Det vil sige, at de drev netværksudsendelser, men med forskudt aflevering. Det var jo slet ikke meningen,« fastslår Erik Meistrup i dag over for Journalisten.
Gitte Thomsen er sekretariatsleder i paraplyorganisationen Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML). Hun understreger, at SAML ikke har noget imod hverken kristne eller andre religiøst funderede radio- eller tv-stationer generelt. Men SAML kunne konstatere, at også kristne tv-stationer udnyttede reglerne og spekulerede i »tilskudsrytteri«:
»Det var en uomtvistelig kendsgerning, at nogle udnyttede det. Noget af det værste var, når man kunne se, at programmet, man udsendte, var et direkte download fra et eller andet amerikansk, norsk eller svensk web-tv. Uden redigering, uden oversættelse eller tekstning – det blev bare sendt, som det var,« forklarer Gitte Thomsen, der påpeger, at sagen rækker langt ud over de kristne tv-stationer.
Siden da har Radio – og tv-nævnet indledt tilsyn og kørt sager imod fire forskellige kristne tv-stationer: Glory-TV, TV7, UCB TV og DG-TV.
Tre af stationerne har fået inddraget deres sendetilladelse – en enkelt station har frivilligt tilbageleveret den. Inddragelsen skyldes, at stationerne blandt andet har sendt amerikanske forkyndelsesprogrammer, forsøgt at få programmer til at ligne egenproduktion og sendt programmer i regioner, hvor de ikke havde lokal relevans.
Stationerne selv fortæller, at de enten er blevet uretfærdigt behandlet eller gabte over for store opgaver og mistede overblikket over tv-produktionen.
Nu står de tilbage med en samlet gæld på 3,5 millioner kroner, som de uberettiget har modtaget i støttekroner, og som de skal tilbagebetale til staten.
Inddrivelsen af tilskuds-millionerne er i dag overdraget til SKAT. Her er sagerne indtil videre strandet – blandt andet fordi foreningerne nu er opløst.
Konsekvenser for lokal-tv generelt
Sagerne har svækket lokal-tv generelt, mener flere af kritikerne.
»De penge, de havde fået i tilskud, gik fra dem, der gerne ville lave rigtigt lokal-tv,« som Peter Kramer formulerer det.
Grunden til, at det overhovedet kunne komme dertil, er ifølge Gitte Thomsen, at man tilbage i 2006 ændrede reglerne, så det blev lettere at få tildelt sendetilladelser. Politikerne fjernede et krav om, at tv-stationen skulle ligge i det område, hvor den sendte. Det resulterede i, at der blev uddelt langt flere sendetilladelser, og der derfor var flere stationer, der ville have del i tilskudspuljen.
Samtidig nedlagde politikerne de lokale radio- og tv-nævn rundt omkring i landet og samlede i stedet det hele i ét centralt nævn direkte under Kulturstyrelsen for at ensarte sagsbehandlingen. Dermed blev der, ifølge Gitte Thomsen, åbnet »en ladeport for kassetænkning for de ikke-kommercielle stationer«, fordi nævnet, der nu både skulle bevilge midlerne og føre tilsyn, ikke kunne overkomme opgaven.
»Når folk søger om at få sendetilladelse og skriver, at det er for at producere lokal-tv i et bestemt område, og skriver under på de betingelser, der er, så kan Radio- og tv-nævnet ikke på forhånd sige nej, fordi de har mistanke om, at de vil snyde. Man er nødt til at bevilge dem tilskuddet, og så kan man først efterfølgende kontrollere, om de lever op til de betingelser, de har skrevet under på,« siger Gitte Thomsen og understreger, at kravene for tilskud ikke kunne komme bag på nogen af ansøgerne – de var klart og tydeligt formuleret i vejledningen.
Siden da er lovgivningen blevet lavet om, så det nu er meget sværere at få sendetilladelser, og der er strammere krav om lokalt indhold – og det går ud over de lokale tv-stationer, som rent faktisk gerne vil lave lokal-tv, siger Gitte Thomsen:
»Vi slås nu med konsekvenserne af det omfattende snyd med de få tilskudsmidler, der er afsat. Kravene er blevet strammet betydeligt, og det gør livet besværligt for de eksisterende stationer,« siger Gitte Thomsen, som dog også kan se enkelte fordele ved, at reglerne er blevet ændret.
Det er svært at blive klog på, hvad præcist de 3,5 millioner kroner er gået til. Med én enkelt undtagelse i form af TV7 har de kristne tv-stationer ikke indleveret regnskaber til Radio- og tv-nævnet, selv om det er påkrævet. Og i det ene tilfælde, hvor der foreligger et regnskab, er det ikke udspecificeret, hvor mange timers tv der er produceret for pengene.
Alle kristne tv-stationer afviser anklagerne om, at de skulle have spekuleret i at modtage støttemidler, som er brugt til andet end at lave tv. Repræsentanter fra alle fire stationer afviser på forskellig vis også Radio- og tv-nævnets vurderinger og afgørelser.
Screenshot fra Glory-TV
Glory-TV
Den største skyldner på Radio- og tv-nævnets liste er Foreningen Glory TV. Samlet skylder Glory TV’s otte lokalstationer 1.198.264 kroner. Sagen ligger nu hos SKAT.
Glory TV søger tilbage i 2009 om programtilladelse og tilskud til lokalstationer i alle otte regioner. Radio- og tv-nævnet godkender ansøgningerne, hvor foreningen har skrevet, at stationerne under Glory TV vil sende programmer i kategorierne ”aktualitet” og ”kultur” – programmer, som samtidig skal leve op til kravene om egenproduktion og relevans for lokalområdet.
Men da Radio- og tv-nævnet i 2010 fører tilsyn med Glory TV-stationernes programvirksomhed, vurderer nævnet, at stationerne ikke har overholdt de vilkår, de har skrevet under på.
Nævnet mener blandt andet, at Glory TV har manipuleret med tv-udsendelser, så de ligner egenproduktion, og at der flere gange er tale om direkte ”overlagt vildledning”, som nævnet konkluderer. Blandt andet er der flere eksempler på, at der er indklippet nye outroer til programmerne, så det fremstår, som om Glory TV selv står bag produktionen.
Efter gennemgang af flere af Glory TV’s udsendelser konkluderer Radio- og tv-nævnet derfor, at de ikke lever op til kravene om egenproduktion – størstedelen af programmerne kan betragtes som religiøs forkyndelse, og de retter sig ikke mod seerne i de enkelte regioner. Derfor pålægger Radio- og tv-nævnet Glory TV at tilbagebetale størstedelen af driftstilskuddet.
Den svenske præst Tommy M. Josefsson, der fungerede som kontaktperson for den nu lukkede Foreningen Glory TV, forklarer, at det hele blev for stort for stationen.
”Det hele blev lidt mere, end hvad vi havde tænkt os. Vi havde specifikke programmer til hver region, men desværre fik vi nogle programmer, som vi fik at vide var nyproducerede, men ikke var det. Det havde vi ikke dobbelttjekket, og det skulle vi have gjort. En alvorlig redaktionel fejl,” forklarer Tommy M. Josefsson i en e-mail.
Tommy M. Josefsson beskriver, at Glory TV blev revet med af en generel stemning blandt tv-stationer, der konkurrerede om støttepengene:
”Måske var vi for entusiastiske, da vi søgte i alle regionerne, men da vi så, at andre også gjorde det, ville vi med på toget. Hvilket var ærgerligt set i bakspejlet, for vi mener at kunne have lavet positive og gode programmer.”
I bliver kritiseret for at have spekuleret økonomisk i at søge tilskud – hvad siger du til den kritik?
”Det er absolut ikke tilfældet. Den kritik må stå for kritikernes egen regning,” svarer Tommy M. Josefsson.
Men kan du garantere, at pengene ikke er blevet brugt til andet end tv-produktion?
”Det kan jeg absolut! Jeg har af egen lomme selv lagt yderligere 1 million ud for at dække tabet,” skriver han.
Screenshot fra UBC TV, Global Day of Prayer
UCB TV
Den kristne tv-station, som skylder næstflest penge til Radio- og tv-nævnet, er UCB TV. Det samlede beløb udgør 1.127.667 kroner, som også er sendt til inddrivelse hos SKAT.
Stationen får tildelt sendetilladelse i syv regioner i 2009. Samtidig får de syv stationer tildelt driftstilskud fra Radio- og tv-nævnet – på samme måde som i Glory TV’s tilfælde.
Men da Radio- og tv-nævnet indleder tilsyn mod UCB’s syv kanaler, konkluderer de, at stationerne blandt andet har sammenstykket udenlandske programmer og sendt dem som egenproduktion. Mange af programmerne har heller ikke nogen lokal relevans, og Radio- og tv-nævnet konkluderer derfor, at UCB ”groft har overtrådt tilskudsreglerne”, som det lyder i forbindelse med tilsynet.
Radio- og tv-nævnet fratager efterfølgende alle syv UCB-stationer deres sendetilladelser og pålægger dem at tilbagebetale størstedelen af tilskuddet.
Redaktør for UCB Danmark Per Nielsen forklarer, at det var ændrede regler, der gjorde, at UCB Danmark kom i problemer.
”Tidligere blev oversættelse og tekstning samt voice-over betragtet som en så væsentlig redaktionel bearbejdelse, at det blev betegnet som egenproduktion – men ikke mere. Det kom ærlig talt bag på os,” skriver Per Nielsen i dag i en e-mail om forløbet.
Per Nielsen fra UCB Danmark afviser også, at stationen har snydt.
”Det er noget vrøvl! Vi sender ikke tv for at spekulere økonomisk i driftstilskud. Men ydes der et licensbetalt tilskud, søger vi naturligvis på linje med alle andre. Hvis vi havde haft mulighed for at rejse den nødvendige økonomi, ville vi have betalt hver en krone tilbage. Men i og med at man fjernede grundlaget for en fortsat drift ved at inddrage sendetilladelsen, fjernede Kulturministeriet også muligheden for at få pengene igen,” svarer Per Nielsen.
UCB Danmark har nedlagt de lokale stationer og sender i dag satellit-tv uden tilskud fra staten.
TV7
TV7 er nummer tre på listen over skyldnere. Foreningen skylder nu 676.193 kroner til staten, og også i TV7’s tilfælde er sagen efterfølgende overgået til SKAT.
Forløbet ligner de foregående: TV7 ansøger om og får tildelt sendetilladelse og driftstilskud til otte regionale lokal-stationer. Stationerne har blandt andet fået kritik af Radio- og tv-nævnet for at sende amerikansk-producerede programmer som egenproduktion og for at sende samme indhold på alle otte regionale TV7-stationer.
Nævnet konkluderede derfor, at også TV7-stationerne ”groft har overtrådt tilskudsreglerne”.
Derfor fik stationerne inddraget deres sendetilladelser og blev bedt om at tilbagebetale størstedelen af driftstilskuddet.
Bestyrelsesformand i den nu nedlagte forening TV7 er Filip K. Nielsen. Han er samtidig præst i den daværende Helsingør Frikirke, som i dag har skiftet navn til Relevant Kirke.
Filip K. Nielsen forklarer i en e-mail, at Foreningen TV7 lukkede, da den fik sine sendetilladelser inddraget. Han ønsker ikke at svare på spørgsmål om, hvorfor pengene ikke er betalt tilbage, og hvad de er brugt til.
Filip K. Nielsen henviser til sin advokat Søren Kokkenborg, som blandt andet svarer følgende:
”Ud fra det materiale, som jeg er bekendt med, og som jeg i min sags proces er stødt på, har der ikke været tale om anvendelse af midler til egen vinding eller andre formål, end der var sket bevilling til.”
DG-TV
Den fjerde og sidste kristne tv-station, der ifølge Radio- og tv-nævnet har brugt bevillingerne forkert, er DG-TV.
DG-TV får i oktober 2011 godkendt deres ansøgning om sendetilladelse til fem regioner og bliver bevilget tilskud til programproduktion i 2012. Men efter tilsyn med de fem DG-TV stationer konkluderede Radio- og tv-nævnet, at de programmer, som var blevet sendt, kun kunne kategoriseres som religiøs forkyndelse, og at stationerne derfor havde overtrådt vilkårene for programtilladelserne.
Radio- og tv-nævnet afgjorde i august 2013, at de udbetalte tilskud for 2012 skulle tilbagebetales, og at yderligere planlagte tilskud ikke ville blive udbetalt.
Torben Ørskov, der er økonomiansvarlig for stationen, er i dag meget kritisk over for Radio- og tv-nævnets afgørelse.
»Jeg er fuldstændig uenig i den afgørelse, der er truffet. Det vidner om, at man kun har ønsket at slagte os og ikke korrigere os,« siger Torben Ørskov.
Han mener, at DG-TV fra starten har været helt åbne om, hvilke programmer de søgte bevilling til.
»Vi skrev vores programkategorier ned, og så handlede programmerne om familie, kultur, aktualitet blandet sammen. Vi talte også om gud,« forklarer Torben Ørskov.
Han understreger, at DG-TV fra starten havde bedt om at blive korrigeret, hvis der skete fejl i programproduktionen. Men først da stationen havde sendt i 20 måneder, oplyste Radio- og tv-nævnet, at programmerne ikke levede op til bevillingerne, forklarer Ørskov.
»Radio- og tv-nævnet mente ikke, man måtte blande kategorierne sammen. Der er ingen rationel mening i det,« siger Torben Ørskov, som ikke mener nogensinde at have modtaget beviser for, at programmerne på DG-TV ikke levede op til kravene.
Han mener heller ikke, at pengene er brugt i strid med reglerne.
»Alle de penge, der er brugt, har jeg på vegne af DG-TV brugt til at betale sendesamvirkeomkostninger. Helt indledningsvist har jeg lagt omkring 55.000 kroner ud af egen lomme, fordi der skulle betales sendesamvirkeomkostninger, inden tilskuddet blev udbetalt. De penge får jeg selvfølgelig tilbage, da vi får udbetalt tilskuddet,« fortæller Torben Ørskov om det brugte tilskud.
»Og mens vi ventede på de bevilgede tilskud, har vi holdt gang i stationerne ved selv at skyde langt over 1.000.000 kroner ind. Aldrig har jeg hævet én eneste krone til mig selv,« fastslår han.
Historien om DG-TV rummer sin egen indre magtkamp. Torben Ørskov oplyser, at han og to andre i stationsbestyrelsen har skrevet under på ansøgningerne, der udløste tilskuddene. Denne gruppe ønsker at fortsætte med at sende lokal-tv. Men det kan de ikke, forklarer Torben Ørskov, fordi en anden person – som Journalisten ikke har været i kontakt med – har returneret programtilladelsen til Radio- og tv-nævnet.
»Jeg har flere gange forgæves bedt Radio- og tv-nævnet om at udlevere de påkrævede nye ledelseserklæringer som bevis for, at den pågældende person havde ret til at tilbagelevere programtilladelserne,« påpeger Ørskov.
Hvad er udsigterne til, at pengene bliver betalt tilbage til Radio- og tv-nævnet?
»Udsigterne er, at der på et tidspunkt vil blive et retsopgør mellem stationsbestyrelsen og staten, medmindre der indgås en mindelig ordning forinden. For det har smadret vores liv totalt at underskrive på statens dokumenter. Et forhold, vi ikke kunne have forudset,« siger Torben Ørskov.
[[nid:33404]]
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Efter Journalisten har bragt historien om DG-TV, er det blevet bekræftet af Radio & Tv-Nævnet, at nævnet ikke ligger inde med andre ledelseserklæringer, end dem der blev givet program og tilskudsbevilling til. Dette faktum beviser, at DG-TV blev lukket bag ryggen på den legitime ledelse, og at nævnet er mere end klar over dette. Derfor skaber det kun ringe mening, at nævnsformanden som replik i Journalisten forsvarer sig med, at der ikke er nye oplysninger i sagen. For de snart 4 år gamle underskrifter på statens dokumenter har afgjort sagen på forhånd. Nævnet er forpligtet til at honorere statens dokumenter, og lader som ingenting og snakker udenom. Jeg skal derfor på den legitime ledelses vegne sige stor tak til Journalisten for at have bragt denne historie ud til danske journalister og mediehuse. Jeg blev afbrudt i at skrive denne kommentar, da en stævningsmand netop har været her og afleveret en stævning fra kupmagernes advokat. Denne advokat lykkedes aldrig med at få penge fra DG-TV, kun at få DG-TV lukket. Nu har han så stævnet os for IKKE at ville betale advokatsalær, for at have gennemført kupmanøvren og for at have lukket DG-TV. Han vil have de penge udbetalt, som stadig står låst på en konto i Danske Bank, som ikke kan få en entydig melding fra RTV-Nævnet om, hvem der lovmedholdigt kan disponere over midlerne. Dette er IKKE en aprilsnar.