I denne uge, helt præcist den 1. april, er det et år siden, Radio Loud gik i luften. Næsten lige så lang tid har der været diskussion om, hvorvidt Loud har for få lyttere.

Spørger man Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved SDU, er det et spørgsmål, som bør bekymre ledelsen på Radio Loud. Senest 1. maj skal de nemlig sende deres første årlige public service-redegørelse til nævnet, der så skal tage stilling til, om Loud opfylder den sendetilladelse, som ungdomsradioen vandt ved et udbud i efteråret 2019.

”Jeg tror roligt, jeg kan sige, at Radio- og tv-nævnet må kigge alvorligt på sagen, herunder om de skal inddrage sendetilladelsen. Tallene er jo ikke imponerende, må man sige,” siger Sten Schaumburg-Müller.

De sidste fire uger har Louds lyttertal ifølge Gallups målinger ligget mellem 3.000 og 12.000 for alle lyttere over 12 år, hvad han betegner som ’ikke ret meget’.

Sten Schaumburg-Müller mener, at det bedste sammenligningsgrundlag er den nu hedengangne Radio24syv, som i ugerne op til sin et-års fødselsdag ifølge Gallup havde et lyttertal på 260.000-390.000. Der er dog den forskel, at Radio24syv overtog en plads på FM-båndet og dermed formentlig også en del lyttere, mens Loud som ny DAB-kanal har bygget sin lytterskare op fra nul.

Det står ikke eksplicit i Radio Louds sendetilladelse, at de skal opnå bestemte lyttertal. Men de skal ’dokumentere befolkningens kendskab til og vurdering af radiokanalen’. Og ifølge juraprofessoren er lyttere et implicit krav, når en radiostation vinder et offentligt udbud og får 261 millioner støttekroner over fire år at lave radio for.

”Det ser problematisk ud,” siger han.

Han hæfter sig også ved, at Gallup så sent som i uge 9 ikke har kunnet måle nogen lyttere i aldersgruppen 15-50 år for Radio Loud. Altså nul lyttere i Radio Louds erklærede målgruppe, som er de 15-32-årige.

Podcast-trafik kan ikke redde Loud

Efter et halvt år i æteren lancerede Louds kanaldirektør, Ann Lykke Davidsen, en ’podcast first-strategi’. En strategi, som gik ud på at tilrettelægge flere af Louds programmer, så de kan udkomme som podcastepisoder og ad den vej trække flere lyttere til.

Dengang lå de ugentlige downloads ifølge Ann Lykke Davidsen på omkring 11.000. Det seneste halve år er det steget til over 40.000, og i forrige uge nåede tallet over 54.000.

Til sammenligning har Politikens ’Du lytter til Politiken’ ugentligt over 60.000 downloads, og B.T.’s ’Det vi taler om’ har omkring 120.000. Ifølge Louds digitale redaktør, Rasmus Mark Pedersen, bliver Politikens podcastdownloads dog målt på en anderledes måde end Louds, så man skal være varsom med at sammenligne direkte.

Sten Schaumburg-Müller vurderer Louds podcast-tal til at ’gå lidt bedre, men ikke fantastisk’ i forhold til flowkanalens lyttertal. Men selv flotte podcast-tal kan ikke redde Radio Louds sendetilladelse, siger han.

”Mit bud er, at podcast-tallene kan indgå lidt i den samlede vurdering, men det er klart, at de ikke kan træde i stedet for lyttertallene,” siger juraprofessoren.

Han hæfter sig ved en formulering i sendetilladelsen, hvor der står, at ”tilladelseshaver kan producere programmer, der alene stilles til rådighed som podcast (…), så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt”.

”Det er en helhedsvurdering, og Radio- og tv-nævnet skal kigge på alle parametrene. Der er det relevant at tage podcast-tal med. Men det er åbenlyst, at de ikke i sig selv kan redde sendetilladelsen, for det er ikke primært det, sendetilladelsen er bygget på,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Loud er i risikozonen

Et tredje krav i sendetilladelsen går på, at Radio Loud ’vil have høj aktivitet på sociale medier med prioritet af Instagram og Facebook’.

Med knap 3.000 følgere på Facebook og knap 5.000 på Instagram er Sten Schaumburg-Müller også kritisk over for, om denne del er opfyldt.

”Jeg vil sige, at der er grund til bekymring set fra Radio Louds synspunkt. Vi er i den risikozone, hvor det godt kan være, at Radio- og tv-nævnet må komme frem til den afgørelse, at de inddrager sendetilladelsen,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Han siger, at Radio- og tv-nævnet kan vælge en ’mellemvej’ mellem at blåstemple Radio Louds nuværende resultater og at fratage dem sendetilladelsen. Nemlig at formulere en ’målplan’, hvor man opsætter resultater, som løbende skal opfyldes gennem det næste år.

Men hvis sendetilladelsens formelle krav er ’tilsidesat’, har Radio- og tv-nævnet som han læser aftalen, pligt til at inddrage sendetilladelsen.

Er vilkårene tilsidesat, som du vurderer det?

”Det vil jeg bestemt ikke afvise.”

Loud: Strategien er på plads

Louds programdirektør, Ann Lykke Davidsen, skriver i en mail til Journalisten, at hun ikke har nogen kommentarer til, ’hvad andre mener, at Radio- og tv-nævnet bør gøre’.

”Jeg er optaget af at lære af de erfaringer, vi har gjort os det første år. Det er ingen overraskelse for os, at det er svært at fange lytterne på DAB, og derfor skrev vi allerede i ansøgningen, at vi ville udkomme på andre platforme også. Det kommer vi til at sætte endnu mere tryk på for at få et højere kendskab i målgruppen, samtidig med at vi overholder vores forpligtelse på DAB,” lyder det fra Ann Lykke Davidsen.

”Strategien er på plads, og jeg hæfter mig ved, at tallene stiger. Det skal de blive ved med – og de skal også stige hurtigere, end de har gjort det første år,” slutter hun.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens presseafdeling kan der gå op til tre måneder, fra Loud afleverer sin public service-redegørelse, og til nævnet kommer med sin udtalelse om Loud.

S: Vi følger nøje med

Lave lyttertal og kritik af samme har været et gennemgående tema i Louds første år i luften. Ikke mindst fra politisk side, blandt andet på et samråd om Loud i maj sidste år. Her kaldte flere medieordførere Loud for ’en medieskandale’, og kulturminister Joy Mogensen udtalte, at:

”Det er svært at forsvare og forklare det indhold, de leverer, i forhold til, hvad de har budt ind med.”

Joy Mogensen har takket nej til at give interview om Radio Loud. Men hendes partifælle, Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, siger, at de hos Socialdemokratiet vil ’studere meget nøje’, hvad Radio- og tv-nævnet kommer frem til om Louds redegørelse.

Ifølge ham er lyttertallene langtfra høje nok.

”Det synes jeg ret åbenlyst ikke, de er. Det er noget af det, de må skulle redegøre for i deres public service-redegørelse og vigtigst: Hvad er strategien for at ændre det billede,” siger Kasper Sand Kjær.

Heller ikke podcasttallene får ham til at ’sidde med hænderne over hovedet og udråbe det som en stor succes’.

Venstres kulturordfører, Kim Valentin, skriver i en mail, at ’Loud har underpræsteret’.

”Det virker som eklatant spild af skatteborgernes penge, når Loud på et år ikke kan præstere flere lyttere. Det er trist, at det ikke er gået bedre,” mener han.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, siger, at han var ’ikke imponeret’ over processen med udbuddet, der gav Radio Loud sendetilladelsen. Han afstår fra at kommentere såvel lyttertal som indhold på Radio Loud.

”Men jeg har selvfølgelig nogle konklusioner af det eksperiment, og dem vil jeg bringe ind i fremtidige medieforhandlinger om, hvorvidt vi fortsat skal have et udbud til en radio Loud-lignende kanal på DAB,” siger Søren Søndergaard.