”Jeg synes, det vigtigste for os som forbund – i den kommende periode – er at styrke befolkningens tillid til medierne. Både hvad angår journalistik og kommunikation. Og så synes jeg, det er vigtigt at arbejde for mere åbenhed fra de politiske organer – altså, politikerne, ministerier, forvaltninger og så videre.”

Sådan lyder Merete Lindstrøms to vigtigste mærkesager, når hun genopstiller til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ). Det sker til forbundets delegeretmøde 28.-29. april i Kolding.

Hun er journalist på KNR i Grønland og har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2017.

Mere tillid til journalister

Merete Lindstrøm ser et voksende tillidsproblem i mediebranchen.

”Når man hører folk udtale sig om journalister, så virker det nogle gange, som om de tror, vi har en agenda, og at vi egentlig bare prøver at genere politikerne eller andre. Og det er så grundlæggende forkert, at der er vi bare nødt til at sætte ind,” siger hun.

”Hvis ikke man stoler på medierne – og man tror, man kan få lige så god information i sit Facebook-feed eller i noget sponsoreret indhold på en blog – så er der ikke nogen, der har brug for journalister, etablerede medier og public service. Og så har vi virkelig et problem,” mener Merete Lindstrøm.

Forbundet bør sætte et større oplysningsarbejde i gang – i samarbejde med medierne – mener hun.

”Jeg mener, at det skal være gennemgribende, at vi som forbund kører oplysning på, hvorfor man skal bruge de etablerede medier. Hvorfor det er, man skal stole på journalister,” siger hun.

Vil have mere politisk åbenhed

Merete Lindstrøm ser også en tendens til faldende politisk åbenhed.

”Offentlighedsloven er det største problem. Man kan også kigge på nogle af de sager, der har været i de senere år, hvor politikerne siger nej til at stille op til interview. Det bliver noget palaver om, hvorvidt journalisterne er ordentlige, fordi de stiller kritiske spørgsmål eller forlanger at få et svar,” siger hun.

Hun vurderer, at den amerikanske præsident Donald Trumps konfrontatoriske stil over for de amerikanske medier har haft en afsmittende effekt herhjemme.

”Det, synes jeg, er virkelig vigtigt for os som forbund, at vi modarbejder,” siger hun.

Særligt svært i Grønland

I Grønland er der en særligt udtalt politisk lukkethed, erfarer hun.

”Her oplever man det rigtig meget, fordi der ikke er den samme tradition for, at politikerne skal stille op. Hvis det er en kritisk sag, siger de bare nej til at stille op,” fortæller hun.

Og dermed får medierne svært ved at udfylde deres rolle, mener hun.

”Jeg mener, at vi har et demokratisk problem, hvis ikke de politikere, der bestemmer over vores demokrati og vores land, vil svare på, hvad de mener eller gør,” siger Merete Lindstrøm.

Graverkonference på vej til Grønland

Derfor er Merete Lindstrøm i gang med at planlægge en graverkonference i Grønland. Det sker i samarbejde med grønlandske journalister og journalist Freja Wedenborg, der også er medlem af DJ’s hovedbestyrelse.

”Vi kan blive bedre til at stille de kritiske spørgsmål og holde politikerne fast. Men det kræver nogle værktøjer, og at vi lærer af andres erfaringer. Der kan vi kigge på vores naboer fra Island, Nordnorge, Finland og så videre – fordi det handler om, hvordan man gør det i små samfund,” siger hun.

I Danmark ligger arbejdet især på formandens skuldre, mener Merete Lindstrøm, ”fordi det er ham, der laver det politiske lobbyarbejde.”

”Han skal selvfølgelig bakkes op og holdes til ilden af hovedbestyrelsen. Det gør vi også,” siger hun.

Bedre inklusion af provinsen

Det ligger også Merete Lindstrøm på sinde at gøre forbundet mere inkluderende.

”Både geografisk og fagligt. Vi har talt meget om, at vi skal omfavne alle fagligheder. Men jeg synes også, vi skal blive bedre til at favne alle geografisk,” siger hun.

Hun referer ikke kun til Grønland, men også til provinsen i Danmark.

”Jeg mener, at vi i 2019 kan digitalisere en masse tilbud. Meget mere streaming. Meget mere adgang via nettet til arrangementer, kurser og gå hjem-møder. Så alle de kurser, der bliver afholdt i hovedstaden, også bliver tilgængelige for medlemmer i Jylland og Grønland,” siger hun.

Og det siger du ikke kun, fordi du sidder i Grønland?

”Nej, det handler om, at rigtig mange medlemmer ikke sidder i København, Odense eller Aarhus, hvor de fleste arrangementer bliver holdt. Det handler om en lige ret og lige adgang til vores tilbud. Der er jo ikke rabat på at være med i forbundet, fordi man sidder i en lille by uden ret mange arrangementer,” pointerer Merete Lindstrøm.

Mere synlighed over for K-folk

Journalisten taler også med årets kandidater om emner, som ikke er deres mærkesager, men som er til debat i forbundet. Og til konklusioner fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund: To arbejdsgrupper i DJ-regi, der i januar og marts fremlagde en kortlægning af trends og udfordringer i branchen og for forbundet – og som kom med en række anbefalinger.

Der har længe været et ønske i forbundet om at blive bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører, og i januar kom Fremtidens Forbund med følgende anbefaling:

”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunika­tionsansatte.”

Merete Lindstrøm synes ”absolut ikke, det er et problem,” at forbundet både rummer journalister og kommunikatører. Men hvad skal forbundet gøre for bedre at fastholde og tiltrække kommunikatører?

Merete Lindstrøm mener, man skal lægge mere vægt på de umiddelbart synlige ting.

”Det, medlemmerne kan se og melde sig ind på, er: Hvilke tilbud er der til dem? Hvad kan vi hjælpe dem med i hverdagen?” siger hun.

Hun foreslår flere kurser – som digitaliseres – flere netværksmøder, og at forbundet stiller kontorer til rådighed, hvor freelancere kan arbejde og møde hinanden.

”Det handler også om at arbejde for bedre vilkår. Men det er lidt mere bag kulisserne. I forhold til fastholdelse tror jeg, det handler om, hvad medlemmerne kan se,” vurderer hun.

Og så mener hun, at forbundet skal blive ved med at arbejde hen imod et nyt navn.

”Jeg har ikke stærke følelser omkring vores navn. Men jeg synes, det skal inkludere alle vores medlemmer. Og det gør ’journalistforbund’ ikke,” siger hun.

”Man kan ikke kæmpe imod det”

I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”

Merete Lindstrøm pointerer, at udviklingen går begge veje. At eksempelvis fotografer også begynder at skrive mere.

”Man kan ikke kæmpe imod det. Det, tror jeg ikke, er vejen frem. Der er ikke nogen, der kan stoppe den udvikling, der er i gang. I stedet skal man arbejde med den og sørge for, at medlemmerne kan leve op til de krav, der er,” mener hun.

Freelancere skal være mere solidariske

En anden tendens, der fylder i Fagenes Fremtid-rapporterne, er det aktuelle ”boom i freelancere og selvstændige”, som arbejdsgruppen kalder det. Det formodes, at omtrent hvert fjerde DJ-medlem er freelancer eller selvstændig, og væksten vil fortsætte, vurderer Fagenes Fremtid-gruppen.

Spørgsmålet er, hvad forbundet kan gøre for de mange freelancere – en debat, der har været oppe flere gange.

”Som forbund skal vi lægge op til solidaritet, især omkring lønninger,” mener Merete Lindstrøm.

”Vi skal sørge for, at folk tager ansvar for, at hvis man selv tager for lidt for sit arbejde, så er ens naboer og kollegaer også nødt til at gøre det.”

”Jeg mener også, at vi skal skabe nogle rum, hvor man som freelancer kan få noget opbakning fra kollegaerne. Nogle fællesskaber – både digital og i forbundshuset,” siger hun.

Kunne ikke forfølge mærkesag fra 2017

I 2017 havde Merete Lindstrøm som en af sine mærkesager, at gratis arbejde skulle bekæmpes.

”For mig er to af de vigtigste indsatsområder for DJ rekruttering og bekæmpelse af gratis arbejde,” skrev hun på Journalistforbundet.dk.

Merete Lindstrøm, hvad har du opnået på dét område?

”Det er ikke et rart spørgsmål,” siger hun.

Hun fortæller, at hun har været utilfreds med sin egen rolle på området.

”Jeg har ikke siddet i Uddannelsesudvalget. Så der er meget af det, jeg ikke har fulgt med i,” fortæller hun.

Hun ville gerne have været med i Uddannelsesudvalget, men kom det ikke.

Optaget af praktikantaftale

Merete Lindstrøm har dog været involveret i den praktikantaftale, der blev indgået mellem Dansk Journalistforbund og de store mediearbejdsgivere i marts 2018.

Aftalen betød, at nye praktikanter får godt 3.000 kroner mindre i løn om måneden end hidtil. Til gengæld forhandlede forbundet nogle fordele hjem. Blandt andet mere læring på praktikstederne og obligatorisk praktikantvejlederuddannelse. 

”Min holdning var: ’OK, så gør vi det her.’ For vi har kæmpet for mere kvalitet i praktikken,” fortæller Merete Lindstrøm.

Det bekymrer hende dog, at det siden er kommet frem, at ikke alle virksomheder overholder aftalen.

”Det var jeg så bange for i sin tid,” siger hun.

”Arbejdsgiverne har deres eget bedste for øje. Og jeg er bange for, at nogle bare har fået billigere arbejdskraft og ikke har ændret voldsomt meget,” siger hun.

Aktuelt har hun mere fokus på, at praktikantaftalen overholdes, end på gratis arbejde, fortæller hun.

Efter interviewet har Journalisten publiceret resultatet af en undersøgelse, der bekræfter, at langt fra alle praktikanter får den læring, de ifølge aftalen har krav på.

”En tung maskine at danse med”

Merete Lindstrøm, synes du arbejdet i hovedbestyrelsen indtil nu har været en god eller dårlig oplevelse?

”Jeg synes, det har været begge dele. Jeg brænder for politisk arbejde. Men jeg synes, at det nogle gange kan være frustrerende, at man for det første ikke kan få flertal for det, man vil. Og for det andet, at bestyrelsen kan være en meget tung maskine at danse med.”

”Jeg synes ofte, det kan være svært at finde flertal for nytænkende eller anderledes ting, der ikke kommer fra formandsskabet og Forretningsudvalget. Det kan være, fordi det er dårlige forslag. Det kan også være, fordi der er konsensus om, hvor tingene helst skal komme fra,” siger Merete Lindstrøm.

Enig i struktur-forenkling

På det kommende delegeretmøde vil der i øvrigt blive stillet forslag om at begrænse valg af delegerede til medarbejderforeninger og specialgrupper – og dermed afskaffe valg af delegerede i kredsene. Merete Lindstrøm bakker op om forslaget.

Hun oplyser, at der ikke er lagt op til ændringer i Grønland. Her skal valg af delegerede – som undtagelse – fortsat ske i kreds-regi. Nærmere betegnet den grønlandske Kreds 7.

”Jeg kan love dig for, at der bliver rabalder, hvis der sker noget andet end dét,” siger hun og griner.