Planen var, at 35-årige Jakob Ponsgård skulle stille op til DJ’s hovedbestyrelse om to år.

Men da han så, at flere af de nuværende medlemmer i hovedbestyrelsen ikke var på genvalg, ombestemte han sig. Søndag aften meldte han sig som ny kandidat.

”Jeg blev så inspireret af den forandring, der sker,” siger Jakob Ponsgård, der arbejder som freelancer med kommunikation og er på supplerende dagpenge.

”Sammensætningen af dem, som stiller op til hovedbestyrelsen, er nogle personer, jeg kan lide at arbejde sammen med. Jeg kender flere af dem. Det er folk, jeg ser op til og er inspireret af.”

Hvad vil du gerne ændre i DJ?

”Jeg vil arbejde for, at forbundet bliver mere dynamisk og tilpasser sig virkeligheden, som den er i dag. Især inden for arbejdsmarkedet, hvor man ser store skift på tværs af faglighederne. DJ har snakket om de mange fagligheder længe. Men en ting er at snakke om det. Noget andet er også at gøre det arbejde, der skal til. Repræsentativitet i forbundet og i hovedbestyrelsen er en stor sag for mig.”

Hvordan vil du gøre det?

"Det handler om, at man skal være bedre til at organisere faglighederne, som ikke er repræsenteret. I dag kan jeg se her omkring mit bord (i salen, red.), kommunikatørerne i DJ Kommunikation, at halvdelen er dukket op. Hvordan kan det være, at en faglighed, der er stærk repræsenteret i DJ, stadigvæk ikke dukker op til delegeretmøde."

Hvordan vil du organisere faglighederne bedre?

"Et fokus vil være på de tilbud, vi udbyder. Der har ikke været nok relevante tilbud til at fange medlemmerne tidligt. Vi ser de største medlemsfrafald blandt dimittender og helt unge medlemmer – bl.a. fra de kreative uddannelser og kommunikationsuddannelser. Det handler om, at det er uigennemskueligt for de studerende og dimittender. Men det er også uigennemskueligt for nogle fagligheder, som gang på gang ser sig selv underrepræsenteret i udmeldinger, der kommer fra formandskabet eller den politik, der bliver ført fra hovedbestyrelsen.”

Hvad vil du ellers kæmpe for? 

”Vi kan ikke organisere hele den private sektor i kommunikationsbranchen, fordi der ikke er en branceforening at forhandle med. Det har den konsekvens, at vi ikke kan tegne overenskomster for en kæmpestor del af vores medlemmer. Men vi skal skridtet videre og tænke alternativer. "hvad gør vi så?" siger Jakob Ponsgård og fortsætter: 

"Jeg siger ikke, at man ikke skal arbejde med overenskomster. Det er og vil altid være fagbevægelsens ultimative værktøj. Men det må ikke blive en sovepude, hvor vi venter på en situation, hvor vi kan forhandle en overenskomst. Der bliver vi nødt til tænke nye former for sikkerhed og organisering, hvor man kan hjælpe hinanden som medlemmer."