"Jeg har fået et råd: Man skal kunne tale om elefanten i rummet. Derfor vil jeg starte med at tale om det, som er elefanten her i rummet lige nu: Hvordan vi taler med og til hinanden i DJ og hovedbestyrelsen."

Sådan indledte forbundsformand Lars Werge sin mundtlige beretning på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde søndag formiddag.

Han henviste til den artikel, som Journalisten bragte i torsdags, hvor hovedbestyrelsesmedlem Rasmus Mark Pedersen stod frem og beskrev en ubehagelig kultur og tone i hovedbestyrelsen.

”Jeg er blevet hevet til side af formanden og råbt ind i hovedet. Jeg er gået grædende ud af et hovedbestyrelsesmøde. Jeg bliver afbrudt konstant af de ældre mænd, når jeg argumenterer for min sag. Det er ikke en sjov manege at være i," sagde Rasmus Mark Pedersen til Journalisten.

”Jeg trives i en virkelighed, hvor der er vilje til forandring, udvikling og innovation. DJ’s hovedbestyrelse er meget langt fra det. Det er langsomt, trægt, ugennemsigtigt og meget navlebeskuende,” sagde han også.

Konsekvensen er, at Rasmus Mark Pedersen har besluttet ikke at genopstille til hovedbestyrelsen, som er på valg i morgen.

”Jeg tager budskabet til mig”

Fra talerstolen understregede Lars Werge, at han lytter til kritikken af tonen og kulturen i hovedbestyrelsen.

"Der er dele, jeg ikke helt kan genkende, for eksempel det billede, der gives af mig. Men jeg anerkender, at folk kan have den opfattelse. Vi skal være her alle sammen, og vi skal lytte til hinanden. Jeg tager budskabet til mig," sagde Lars Werge.

"Det er ikke sådan, vi skal være i en hovedbestyrelse eller i det faglige fællesskab," fortsatte han.

Artiklen om Rasmus Mark Pedersens oplevelser har sat gang i en debat på journalisten.dk og sociale medier, hvor flere medlemmer retter kritik mod ledelsen.

Over for Journalisten har Lars Werge ikke ønsket at be- eller afkræfte situationen, som Rasmus Mark Pedersen beskriver, hvor formanden skulle have råbt hovedbestyrelsesmedlemmet i hovedet.

Men formanden erkendte fra talerstolen, at han måske er vænnet til en tone, som er for hård.

"Det gør indtryk. Det handler måske også om forskellige generationer. Jeg er 52 år gammel, uddannet i starten af 90'erne, og jeg er vænnet til en hård tone. Jeg har været i fagligt og politisk arbejde i rigtig mange år, og jeg har måske derfor en accept af en kultur, som ikke er i orden, og som jeg ikke registrerer på samme måde som nye kræfter i det politiske arbejde eller i hovedbestyrelsen," sagde han.

”Støbt i cement”

Det er ikke første gang, kulturen i forbundets hovedbestyrelse er til debat. I 2017 talte Journalisten med de fem hovedbestyrelsesmedlemmer, som ikke genopstillede. Det var især unge og nye kræfter, og flere pegede på, at forbundet udvikler sig for langsomt.

”Min opfattelse er, at rigtig meget af det faglige arbejde er støbt i cement,” sagde Mathias Bay Lynggaard, som forlod hovedbestyrelsen.

Og forud for delegeretmødet i 2011 forlod fire af fem kvinder hovedbestyrelsen. I artiklen "Kvindefald" beskrev flere over for Journalisten en kultur i hovedbestyrelsen, som skræmte kvinder og nye kræfter væk.

»Jeg stopper, fordi jeg er gået kold i det. Hvis man ikke sidder og bralrer op til hvert møde, som nogle gør, så drukner man,« sagde Antoinette Kordic, som var en af dem, der stoppede. 

I et indlæg på journalisten.dk i dag skriver freelancer Uffe Gardel, at DJ's politiske kultur forhindrer fornyelse.

"Hvis man er gammel i gårde, og meget, meget vedholdende, så kan man faktisk få gennemført forandringer. Er man derimod ny, så brænder man ud. I så fald har DJ med sin politiske kultur afskåret sig selv fra fornyelse. Det må vel bekymre alle," skriver Uffe Gardel, der selv har været fagligt aktiv i mange år og tabte formandsvalget i 2015.

Hovedbestyrelsen skal uddannes

Fra talerstolen fortalte Lars Werge, at hovedbestyrelsen nu har iværksat et tiltag, som skal sikre en ordentlig debatkultur.

"Journalistforbundets hovedbestyrelse har i de forgangne to år haft nogle hårde beslutninger og vanskelige forløb. Det har udfordret os som hovedbestyrelse og som personer, og det har blandt andet gjort, at vi allerede har besluttet at sætte en uddannelse i virke for den nye hovedbestyrelse, så vi får et fælles fundament at stå på og redskaber til at tale sammen," sagde formanden.

Han sluttede den improviserede indledning til sin beretning med en opfordring:

"Jeg kan kun opfordre jer, som går med tanker om at stille op til hovedbestyrelsen eller søge indflydelse i DJ: Tag mit ord for, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at det skal være trygt at sidde i hovedbestyrelsen. Hvis nogen er blevet utrygge: Se på mig. Jeg vil kun det bedste. Vi skal være her allesammen."

Rasmus MP: "Positivt overrasket"

Tilbage til Rasmus Mark Pedersen, som skød debatten i gang. Han lægger ikke skjul på, at det overraskede ham, at emnet åbnede formandens beretning.

"Han havde sendt sin beretning rundt i hovedbestyrelsen, hvor det ikke var med. Jeg har nævnt det for ham personligt, og jeg har nævnt det på to hovedbestyrelsesmøder. Man skal åbenbart i Journalisten for at blive taget alvorligt. Men jeg er positivt overrasket over, at han forholder sig til det," siger Rasmus Mark Pedersen.

Han genovervejer dog ikke sin beslutning om at forlade hovedbestyrelsen.

"Tværtimod, det cementerer min beslutning. Jeg synes, det er symptomatisk for DJ, at løsningen ikke er at ændre de strukturer, som er problemet, men at undervise nye hovedbestyrelsesmedlemmer, så de bedre kan forstå strukturen. I kan lave samme historie igen om fire år," siger han.

Rasmus Mark Pedersen roser dog forbundet for, at sagen overhovedet kommer frem.

"Vi er et af de mest åbne fagforbund. Jeg har snakket med andre, som har siddet i hovedbestyrelser i andre forbund, og der ender den slags med en sygemelding eller en lusken ud af bagdøren. Det er et sundhedstegn, at vi kan tale om det her."