”Vi skal have en lige så valid lønstatistik, som vi havde frem til 2017!”

Sådan lød det søndag middag fra Per Schultz-Knudsen, medlem af hovedbestyrelsen, fra talerstolen på delegeretmødet i Kolding.

Per Schultz-Knudsen opfordrede de godt 300 delegerede til at stemme for en udtalelse, som pålægger hovedbestyrelsen at sikre, at DJ genetablerer en lønstatistik efter samme metode, som man har haft i mange år.

”Lønstatistikken er så vigtigt et redskab til at sikre, at der ikke sker en udhulning af lønniveauet indenfor Dansk Journalistforbunds dækningsområde, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved dens troværdighed,” lyder det blandt andet i udtalelsen.

Salen fulgte hans opfordring, de gule afstemningssedler strøg i luften, og forslaget blev vedtaget uden stemmer imod.

Forretningsudvalget afskaffede lønstatistikken

Baggrunden er, at DJ's fem mand store forretningsudvalg sidste år afskaffede den hidtidige lønstatistik. Statistikken var i strid med EU's nye persondatalov GDPR, lød begrundelsen.

”Vi må jo ikke længere kommunikere med arbejdsgiveren om, hvem der er medlemmer af DJ som fagforening. Og derfor er jeg bange for, at vi ikke mere kan bruge denne fremgangsmåde,” forklarede DJs direktør Linda Garlov.

Kort fortalt gik DJ derfor bort fra en kollektiv indsamling af data og over til en individuel indsamling, hvor hvert enkelt medlem skulle indsende sine egne lønoplysninger.

Det skete samtidig med, at den faglige konsulent i DJ, Flemming Reinvard, der havde lavet lønstatistikken frem til han gik på pension, i Journalistens debatfelt forklarede, at han ikke mente, det var nødvendigt at ændre på lønstatistikken.

Lavere svarprocent

Per Schultz-Knudsen protesterede allerede dengang over beslutningen.

”Det kan udhule den værdi, statistikken har for os,” sagde han til Journalisten. Og sådan gik det.

Den nye statistik, hvor data blev indsamlet på en ny måde, fik som ventet en meget lavere svarprocent.

Berlingske-journalist Frederik M. Juel har over for Journalisten kaldt sagen for ”den vigtigste enkeltting”, hovedbestyrelsen har drøftet de seneste to år.

Han er formand for hovedbestyrelsens overenskomst- og aftaleudvalg (OAU), der normalt håndterer lønstatistikken, men som ikke blev involveret i beslutningen.

”Det er helt afgørende, at vi får lønstatistikken op at køre på samme måde som tidligere, hvor den byggede på indberetninger fra arbejdsgiverne,” har han udtalt til Journalisten.

Datatilsynet ind i sagen

Og som det fremgik af Journalistens dækning i fredags, forklarer Datatilsynet – efter fagbladets henvendelse – at forbundet ikke behøvede at sænke kvaliteten af lønstatistikken på grund af GDPR.

Datatilsynet oplyste Journalisten, at fagforeninger gerne må indsamle lønoplysninger kollektivt om identificerbare personer – og bruge dem til at lave statistik. Så længe de lever op til betingelserne og har hjemmel til det.

Dermed er det ikke sikkert, at det er præcis den samme metode, der skal bruges i den fremtidige indsamling af data, som blev brugt i den oprindelige lønstatistik.

Det er der også taget forbehold for i udtalelsen, hvor der henvises til Datatilsynets vurdering i Journalisten:

”Såfremt der på baggrund af GDPR-lovgivningen er behov for justeringer af den hidtil benyttede procedure, skal det ske i mindst muligt omfang," lyder det i udtalelsen.

Per Schultz-Knudsen havde oprindeligt lavet udtalelsen sammen med tre kolleger fra hovedbestyrelsen, men da resten af hovedbestyrelsen blev præsenteret for den, besluttede alle 15 politikere at bakke op.