Mikkel Hertz ved TV 2 på Teglholmen i København. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
”Vi siger altid nej tak, hvis vi får tilbud af den karakter.”
Sådan siger TV 2’s nyhedsdirektør Mikkel Hertz i kølvandet på debatten om Politikens Tesla-tur til tre badehoteller i Danmark. Overnatningerne var betalt af hotellerne og bilen udlåndt af Tesla, hvilket også fremgår af artiklen om den.
Men på TV 2 har den type ture været no-go i alle de år, Mikkel Hertz har været på stationen.
”Vi vil gerne værne om vores image ved at undgå, at nogen kunne få mistanke – berettiget eller ej – om, at vi er i afhængighedsforhold til dem, som f.eks. har betalt en rejse i forbindelse med et journalistisk produkt. Hvis en historie er værd at dække, så bruger vi selv ressourcerne på den,” forklarer han.
Uden princip bliver man fristet
Mikkel Hertz fortæller, at TV 2 indimellem får interessante tilbud om ture betalt af organisationer og firmaer.
”Men så insisterer vi på selv at betale vores del af rejsen. Hvis man ikke har det princip, kan det være fristende en gang imellem at sige ja til noget, som egentlig ikke er journalistisk berettiget,” siger han.
Det er Politikens politiske redaktør, som sammen med sin familie har været på ferie med alt betalt af hotellerne og Tesla. Og det har mødt kritik fra flere kanter. Blandt andet fra panelet i Presselogen søndag og fra stifter af medietrends.dk Jan Birkemose.
”Ingen kan skrive troværdigt, uafhængigt og kritisk om noget som helst, hvis de samtidig selv lader sig smøre af aktører med store interesser,” skriver han i dag i et indlæg.
På Journalisten kritiserede formand for Danske Bloggere i DJ, Lisbeth Kiel, tidligere på ugen, at Politiken kan tage imod sådan en tur uden at deklarere artiklen om den som reklame. Det skal influencerne nemlig gøre.
Masser af sponsorerede TV 2-programmer
På TV 2 understreger Mikkel Hertz, at princippet om ikke at tage imod ture betalt af andre, ikke skal forstås som en mistillidserklæring til TV 2’s ansatte.
”Men vi vil gerne være fri for, at mistanken kan opstå,” siger han.
Men I har jo masser af sponsorerede programmer på TV 2. Kan det ikke skabe samme mistanke om et afhængighedsforhold, som betalte rejser kan?
”Det er to helt, helt forskellige ting, synes jeg. Der er stor forskel på, om man tager imod tilbud om rejser og ophold fra en organisation eller firma, og så at få medfinansiering af et program fra f.eks. et firma. Der er jo ikke tale om produktomtale i sammenhæng med sponsorerede programmer,” siger Mikkel Hertz
Som Journalisten tidligere har beskrevet, tjener TV 2 millioner på økonomiske tilskud fra virksomheder og offentlige institutioner til programmer, som de derefter selv optræder i. Tilskuddene er lovlige, så længe de ikke påvirker TV 2’s redaktionelle selvstændighed.
Mikkel Hertz understreger, at TV 2 aldrig har sponsorater på nyhedsstoffet.
Præciseret kl. 15.18: Journalisten havde skrevet, at turen var betalt af Tesla og tre badehoteller. Det korrekte er, at overnatningerne er betalt af badehotellerne, og at Tesla har udlånt bilen til turen.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg må dog indrømme som tidligere motorredaktør ved Politiken i 1980´erne, at trods gaveregnen fra bilimportørerne, følte såvel jeg som mine kolleger os helt uafhængige og skrev, hvad vi mente om de firhjulede produkter.
Og jeg har aldrig været udsat for pres fra importørerne, selv om kritikken af deres produkt kunne være hård.
Men gaverne! Ja, hvor små eller store kunne vi som journalister tillade os at modtage? Det talte vi en del om.
Her mindes jeg en rejse, hvor Sveriges dengang navnkundige motorredaktør Christer Glennings var med. Jeg fortalte, at vi havde diskuteret sagen i MKD (”Motorjournalisternes Klub Danmark”), men endnu ikke var kommet til et resultat.
”Åh, herregud”, svarede Glennings: ”Den fråga har vi diskuteret i Sverige för lång tid sedan. Vi konkluderar att dom små gåvorna tager vi emot med stor tacksamhet. Men de STORA gåvor – ja, dom tager vi emot med vilt begär!!”
Tak for at give os et lille historisk indblik i, at luderjournalistik skam er god gammel og gennemprøvet genre på Politiken. Måske er det derfor, at redaktør Jensen og hans raske nutidsvende ikke kan se problemet. Det hænger simpelthen i møbler og gardiner på redaktionen - "sådan har vi da altid gjort".
Det er egentlig så let. Dybest set er det et spørgsmål om troværdighed. Hvis en journalist skriver andet end hvad han/hun mener, fordi man er inviteret, er det bladet der svigter sine læsere. Og så den med luderrejser, som det jo også kaldes. Den eneste luder i den forbindelse, er den journalist, som skriver noget andet end han mener, fordi han eller hun er inviteret. Og så er det bladets ledelse, der skal tage affære.
Jeg synes ikke, der er antydning af forskel på om en avis tager imod en rejse, eller en TV station har en medfinansiering af et program. Det afgørende er, at læserne og seerne får en objektiv og saglig leveret vare.
På Berlingske nedsatte vi i sin tid et etisk udvalg, som kulegravede problemerne. Vi kom frem til mange spændende resultater. Og nogen blev meget klogere.
Det handler vel ikke kun om antallet af stjerner eller ris og ros i den pågældende artikel?
Luderiet starter allerede i det øjeblik, at du vælger at skrive om DEN destination, DEN bil, DEN restaurant, DET produkt - alene fordi producenten vifter dig om næsen med det.
Når du tager imod et tilbud om en weekendtur på ski i Hafjell, så har du jo ikke truffet et selvstændigt valg på læsernes vegne om at teste netop den destination.
Flere