Malene Porup/Ritzau Scanpix

Det mødte hård kritik i ’Presselogen’ søndag, at Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, sammen med sin familie har været på tur i en Tesla til tre badehoteller i Danmark. Som det fremgår af en boks i bunden af første spalte i artiklen om turen, var bilen udlånt af Tesla, og de tre luksushoteller betalte for Politikens ophold.

Men havde Anders Bæksgaard været influencer og ikke journalist på Politiken, havde den varedeklaration ikke været tilstrækkelig. Det forklarer mediejurist Peter Lind Nielsen.

”En journalist, som er gæst på et hotel, kan slippe med at skrive i artiklen, at opholdet var betalt af hotellet, mens influenceren skal varedeklarere hele sin tekst som reklame,” siger han.

Og den forskelsbehandling undrer Lisbeth Kiel, der er formand for Danske Bloggere i DJ.

”Der er ikke noget galt med reglerne for influencere. Men jeg synes helt klart, det er problmatisk, at der ikke stilles samme krav til medier som til influencere. Som læser har man samme interesse i at vide, hvad bevæggrundene for omtalen er, uanset om det står i en avis eller på en blog eller Instagram,” siger hun.

En skævvridning

Lisbeth Kiel fortæller, at hun som blogger og influencer ofte er på presseture side om side med journalister fra traditionelle medier som for eksempel Politiken.

”Og jeg synes, det er helt forkert, at læserne kan sidde og læse om den samme tur hos mig og hos dem, men det ene sted skal teksten deklareres som en reklame allerøverst, og det andet skal der nærmest ikke fremgå, at turen er betalt,” siger hun.

”Det er en skævvridning, der skaber en ulighed de forskellige medier imellem. Og det skaber forvirring for læserne, som jo er dem, man forsøger at tage hensyn til med reglerne.”

Kan godt se underligt ud

Mediejurist Peter Lind Nielsen forklarer, at influencere ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal deklarere alle opslag med omtaler af gaver og betalte ture som reklame i toppen af opslaget.

Et redaktionelt medie som Politiken kan til gengæld nøjes med at oplyse, at turen var betalt.

”Det kan selvfølgelig godt se lidt underligt ud. Men den afgørende forskel er, at en journalist ikke i så høj grad er i lommen på gavegiveren, som man vurderer, at en influencer er,” forklarer han.

Han uddyber, at forskellen bl.a. skyldes, at det kan være svært at adskille bloggeren som person og bloggeren som markedsføringsredskab. Medier er til gengæld underlagt de presseetiske regler, og derfor vil det være i strid med dem, hvis man lader sin dækning påvirke af, at man har fået turen gratis.

”Og journalisten får sin løn fra mediet, uanset karakteren af omtalen af turen. Der har man vurderet, at influenceren er mere påvirkelig. Det ligger implicit, at hvis du skal bo og spise på vores hotel, så skal der komme nogle opslag om det – og de skal helst være positive. Ellers kan du godt glemme at få sådan en tur igen,” siger han.

Er det rimeligt, at der stilles skrappere krav til influencerne end til traditionelle medier?

”Ja, det synes jeg faktisk, at det er. På nogle områder kan jeg godt forstå, at det kan virke lidt mudret. Men det er vigtigt at holde fast ved, at der ikke må være tvivl, når man har med influencerne at gøre.”

Vi er ikke i lommen på nogen

Men Lisbeth Kiel køber ikke argumentet om, at en influencer er mere direkte i lommen på gavegiveren end et medie underlagt de presseetiske regler og med lønnede journalister. Hun kalder det en forældet tankegang.

”Jeg kan ikke se, at man som blogger er mere i lommen. Et hotelophold eller en gratis bog betaler jo heller ikke influencerens løn – det kan man ikke betale sit realkreditlån med. Og det er lidt at se ned på branchen og tro, at man er til salg for en bog eller læbestift eller shampoo,” siger hun.

Hun påpeger, at Politiken selv har udtalt, at rejsestoffet er så dyrt for dem at lave, at de er afhængige af at få turene betalt for at kunne komme afsted.

”Så synes jeg da også, man er i lommen på dem, der betaler turen. Og jeg tror ikke på, at Tesla havde fået den omtale, hvis de ikke havde betalt turen,” siger hun og tilføjer:

”De siger så, at de aldrig indgår aftaler om, hvad vinklen osv. skal være. Men det gør influencerne jo heller ikke.”

Politiken: Det er journalistik 

Journalisten har forsøgt at få en forklaring fra Forbrugerombudsmanden på, hvorfor der stilles skrappere krav til influencerne end til traditionelle medier. Det har ikke været muligt i dag.

Men på Politiken understreger chefredaktør Christian Jensen, at de følger alle krav.

”Vi lever fuldstændigt op til alle krav, der bliver stillet til os. Intet skal stikkes under stolen, og derfor fortæller vi det tidligt og tydeligt i artiklerne, når der er tale om en betalt rejse. Og det gør vi med glæde. Vi har kun én interesse, og det er at gøre klart for læserne, hvad baggrunden er,” siger han.

Men hvad er forskellen på det, I gør, og det, de gør som influencere?

”Jeg er ikke blogger, jeg er chefredaktør. Og vi fortæller meget klart vores læsere, hvad baggrunden er for de artikler, de læser i Politiken.”

Og du mener ikke, at Tesla-turen f.eks. er en reklame og skal deklareres som sådan?

”Jeg står fuldstændigt inde for de journalister, der rejser ud for Politiken – også på betalte rejser. De lægger alle relevante oplysninger frem for læserne, og de har både deres integritet og troværdighed og kritiske sans med. Det er journalistik,” understreger chefredaktøren.