Malene Porup/Ritzau Scanpix
Det mødte hård kritik i ’Presselogen’ søndag, at Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, sammen med sin familie har været på tur i en Tesla til tre badehoteller i Danmark. Som det fremgår af en boks i bunden af første spalte i artiklen om turen, var bilen udlånt af Tesla, og de tre luksushoteller betalte for Politikens ophold.
Men havde Anders Bæksgaard været influencer og ikke journalist på Politiken, havde den varedeklaration ikke været tilstrækkelig. Det forklarer mediejurist Peter Lind Nielsen.
”En journalist, som er gæst på et hotel, kan slippe med at skrive i artiklen, at opholdet var betalt af hotellet, mens influenceren skal varedeklarere hele sin tekst som reklame,” siger han.
Og den forskelsbehandling undrer Lisbeth Kiel, der er formand for Danske Bloggere i DJ.
”Der er ikke noget galt med reglerne for influencere. Men jeg synes helt klart, det er problmatisk, at der ikke stilles samme krav til medier som til influencere. Som læser har man samme interesse i at vide, hvad bevæggrundene for omtalen er, uanset om det står i en avis eller på en blog eller Instagram,” siger hun.
En skævvridning
Lisbeth Kiel fortæller, at hun som blogger og influencer ofte er på presseture side om side med journalister fra traditionelle medier som for eksempel Politiken.
”Og jeg synes, det er helt forkert, at læserne kan sidde og læse om den samme tur hos mig og hos dem, men det ene sted skal teksten deklareres som en reklame allerøverst, og det andet skal der nærmest ikke fremgå, at turen er betalt,” siger hun.
”Det er en skævvridning, der skaber en ulighed de forskellige medier imellem. Og det skaber forvirring for læserne, som jo er dem, man forsøger at tage hensyn til med reglerne.”
Kan godt se underligt ud
Mediejurist Peter Lind Nielsen forklarer, at influencere ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal deklarere alle opslag med omtaler af gaver og betalte ture som reklame i toppen af opslaget.
Et redaktionelt medie som Politiken kan til gengæld nøjes med at oplyse, at turen var betalt.
”Det kan selvfølgelig godt se lidt underligt ud. Men den afgørende forskel er, at en journalist ikke i så høj grad er i lommen på gavegiveren, som man vurderer, at en influencer er,” forklarer han.
Han uddyber, at forskellen bl.a. skyldes, at det kan være svært at adskille bloggeren som person og bloggeren som markedsføringsredskab. Medier er til gengæld underlagt de presseetiske regler, og derfor vil det være i strid med dem, hvis man lader sin dækning påvirke af, at man har fået turen gratis.
”Og journalisten får sin løn fra mediet, uanset karakteren af omtalen af turen. Der har man vurderet, at influenceren er mere påvirkelig. Det ligger implicit, at hvis du skal bo og spise på vores hotel, så skal der komme nogle opslag om det – og de skal helst være positive. Ellers kan du godt glemme at få sådan en tur igen,” siger han.
Er det rimeligt, at der stilles skrappere krav til influencerne end til traditionelle medier?
”Ja, det synes jeg faktisk, at det er. På nogle områder kan jeg godt forstå, at det kan virke lidt mudret. Men det er vigtigt at holde fast ved, at der ikke må være tvivl, når man har med influencerne at gøre.”
Vi er ikke i lommen på nogen
Men Lisbeth Kiel køber ikke argumentet om, at en influencer er mere direkte i lommen på gavegiveren end et medie underlagt de presseetiske regler og med lønnede journalister. Hun kalder det en forældet tankegang.
”Jeg kan ikke se, at man som blogger er mere i lommen. Et hotelophold eller en gratis bog betaler jo heller ikke influencerens løn – det kan man ikke betale sit realkreditlån med. Og det er lidt at se ned på branchen og tro, at man er til salg for en bog eller læbestift eller shampoo,” siger hun.
Hun påpeger, at Politiken selv har udtalt, at rejsestoffet er så dyrt for dem at lave, at de er afhængige af at få turene betalt for at kunne komme afsted.
”Så synes jeg da også, man er i lommen på dem, der betaler turen. Og jeg tror ikke på, at Tesla havde fået den omtale, hvis de ikke havde betalt turen,” siger hun og tilføjer:
”De siger så, at de aldrig indgår aftaler om, hvad vinklen osv. skal være. Men det gør influencerne jo heller ikke.”
Politiken: Det er journalistik
Journalisten har forsøgt at få en forklaring fra Forbrugerombudsmanden på, hvorfor der stilles skrappere krav til influencerne end til traditionelle medier. Det har ikke været muligt i dag.
Men på Politiken understreger chefredaktør Christian Jensen, at de følger alle krav.
”Vi lever fuldstændigt op til alle krav, der bliver stillet til os. Intet skal stikkes under stolen, og derfor fortæller vi det tidligt og tydeligt i artiklerne, når der er tale om en betalt rejse. Og det gør vi med glæde. Vi har kun én interesse, og det er at gøre klart for læserne, hvad baggrunden er,” siger han.
Men hvad er forskellen på det, I gør, og det, de gør som influencere?
”Jeg er ikke blogger, jeg er chefredaktør. Og vi fortæller meget klart vores læsere, hvad baggrunden er for de artikler, de læser i Politiken.”
Og du mener ikke, at Tesla-turen f.eks. er en reklame og skal deklareres som sådan?
”Jeg står fuldstændigt inde for de journalister, der rejser ud for Politiken – også på betalte rejser. De lægger alle relevante oplysninger frem for læserne, og de har både deres integritet og troværdighed og kritiske sans med. Det er journalistik,” understreger chefredaktøren.
Præciseret klokken 14.52: Journalisten havde skrevet, at Tesla og tre badehoteller har betalt turen for Politiken. Det korrekte er, at Tesla har stillet en bil til rådighed, imens overnatninger blev betalt af hotellerne.
26 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I øvrigt tak til Claus Kragh for linket til artiklen. Da der er betalingsmur, kan jeg kun læse de første par afsnit af artiklen, og som allerede påpeget, er de som taget ud af bilfabrikantens eget salgsmateriale: God plads til at børnegrejet, smarte vertikale døre, ingen motorstøj, så børnene kan høre historie, og himmelkig gennem forruden, som var du i et rumskib. Hold da op...
Billedrullen er så reklametyk, at stod der ikke Politiken øverst, så ville man da straks tro, at man var havnet et helt andet sted end på Politiken.dk. Alene af den grund burde Politiken af sig selv have tilføjet et skilt med teksten "Bilen er stillet gratis til rådighed af Tesla mens overnatning er betalt af Helenekilde Badehotel, Ballen Badehotel og Langhoff & Juul Boutique Hotel".
Bemærker iøvrigt journalistens forsøg på at ridse lidt i glansbilledet ved at nævne, at der er udfordringer, hvis elbilen ikke vil lade op. Det ændrer ikke ved, at det tarvelige udtryk luderjournalistik desværre er rammende i dette tilfælde.
Hvad er et medie egenlig for en størrelse, iflg. “Den Danske Ordbog” er det et kommunikationsmiddel eller -vej for information, underholdning m.m. især om tv, radio og aviser, der bringer information ud til mange, og med en så bred definition, der burde en blogger og en influencer også kunne betegne sig selv som et medie.
Og da journalist ikke er en beskyttet titel, som forudsætter en bestemt eksamen eller autorisation, så kan den titel ikke retfærdiggøre, at jounalister skal ha’ nogle fordele i forhold til Markedsføringsloven, så de ikke skal deklarere luderjournalistik efter de samme retninglinjer som influencerne.
Først blot et spørgsmål, som jeg ikke selv kan finde svar på men mindes at ha' hørt forklaret på et tidspunkt: Er det ikke sådan, at de store aviser og mediehuse altid selv betaler regningen, når deres madanmeldere anmelder restauranter? Fordi deres troværdighed kan beklikkes, hvis de inviteres på gratis mad - eller tager jeg fejl?
Hvis ikke jeg tager fejl, er det selvfølgelig interessant, set i lyset af argumentationen med Tesla etc.
Men derudover er reglerne generelt ikke så stringente. Når jeg f.eks. laver en podcast, der er sponsoreret, skal jeg i følge Forbrugerombudsmanden være opmærksom på følgende:
"Det vigtigste er, at lytterne er klar over de kommercielle interesser, når de begynder at lytte til podcasten. Hvis man kan begynde at lytte til podcasten uden at have set overskriften eller teksten til podcasten, skal de kommercielle interesser med podcasten også oplyses tydeligt som det første i selve podcasten."
Og fair nok. Men.. Når et TV-program er sponsoreret, står der følgende i Kulturministeriets bekendtgørelse:
"Det skal tydeligt fremgå, at et program er sponsoreret. Sponsors navn, logo eller andet mærke skal derfor fremgå ved programmets begyndelse og/eller slutning (f.eks. rulletekster)".
Så.. Hvis det hænger sammen som beskrevet i eksemplerne, hvorfor skal jeg så umiddelbart oplyse om en sponsor i begyndelsen af en podcast - mens det er ok blot at gøre det i rulleteksterne på TV, hvis et program har fået økonomisk støtte fra en kommerciel partner? Rulletekster som ingen i øvrigt ser?
Flere