search

Bloggere undrer sig: Hvorfor skal Politikens Tesla-tur ikke deklareres som reklame?

Formand for Danske Bloggere i DJ kalder det problematisk, at Politiken kan tage på Tesla-tur til badehoteller med alt betalt uden at deklarere artiklen som reklame. Det skal influencerne nemlig gøre. Christian Jensen afviser: ”Det er journalistik”

Det mødte hård kritik i ’Presselogen’ søndag, at Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, sammen med sin familie har været på tur i en Tesla til tre badehoteller i Danmark. Som det fremgår af en boks i bunden af første spalte i artiklen om turen, var bilen udlånt af Tesla, og de tre luksushoteller betalte for Politikens ophold.

Men havde Anders Bæksgaard været influencer og ikke journalist på Politiken, havde den varedeklaration ikke været tilstrækkelig. Det forklarer mediejurist Peter Lind Nielsen.

”En journalist, som er gæst på et hotel, kan slippe med at skrive i artiklen, at opholdet var betalt af hotellet, mens influenceren skal varedeklarere hele sin tekst som reklame,” siger han.

Og den forskelsbehandling undrer Lisbeth Kiel, der er formand for Danske Bloggere i DJ.

”Der er ikke noget galt med reglerne for influencere. Men jeg synes helt klart, det er problmatisk, at der ikke stilles samme krav til medier som til influencere. Som læser har man samme interesse i at vide, hvad bevæggrundene for omtalen er, uanset om det står i en avis eller på en blog eller Instagram,” siger hun.

En skævvridning

Lisbeth Kiel fortæller, at hun som blogger og influencer ofte er på presseture side om side med journalister fra traditionelle medier som for eksempel Politiken.

”Og jeg synes, det er helt forkert, at læserne kan sidde og læse om den samme tur hos mig og hos dem, men det ene sted skal teksten deklareres som en reklame allerøverst, og det andet skal der nærmest ikke fremgå, at turen er betalt,” siger hun.

”Det er en skævvridning, der skaber en ulighed de forskellige medier imellem. Og det skaber forvirring for læserne, som jo er dem, man forsøger at tage hensyn til med reglerne.”

Kan godt se underligt ud

Mediejurist Peter Lind Nielsen forklarer, at influencere ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal deklarere alle opslag med omtaler af gaver og betalte ture som reklame i toppen af opslaget.

Et redaktionelt medie som Politiken kan til gengæld nøjes med at oplyse, at turen var betalt.

”Det kan selvfølgelig godt se lidt underligt ud. Men den afgørende forskel er, at en journalist ikke i så høj grad er i lommen på gavegiveren, som man vurderer, at en influencer er,” forklarer han.

Han uddyber, at forskellen bl.a. skyldes, at det kan være svært at adskille bloggeren som person og bloggeren som markedsføringsredskab. Medier er til gengæld underlagt de presseetiske regler, og derfor vil det være i strid med dem, hvis man lader sin dækning påvirke af, at man har fået turen gratis.

”Og journalisten får sin løn fra mediet, uanset karakteren af omtalen af turen. Der har man vurderet, at influenceren er mere påvirkelig. Det ligger implicit, at hvis du skal bo og spise på vores hotel, så skal der komme nogle opslag om det – og de skal helst være positive. Ellers kan du godt glemme at få sådan en tur igen,” siger han.

Er det rimeligt, at der stilles skrappere krav til influencerne end til traditionelle medier?

”Ja, det synes jeg faktisk, at det er. På nogle områder kan jeg godt forstå, at det kan virke lidt mudret. Men det er vigtigt at holde fast ved, at der ikke må være tvivl, når man har med influencerne at gøre.”

Vi er ikke i lommen på nogen

Men Lisbeth Kiel køber ikke argumentet om, at en influencer er mere direkte i lommen på gavegiveren end et medie underlagt de presseetiske regler og med lønnede journalister. Hun kalder det en forældet tankegang.

”Jeg kan ikke se, at man som blogger er mere i lommen. Et hotelophold eller en gratis bog betaler jo heller ikke influencerens løn – det kan man ikke betale sit realkreditlån med. Og det er lidt at se ned på branchen og tro, at man er til salg for en bog eller læbestift eller shampoo,” siger hun.

Hun påpeger, at Politiken selv har udtalt, at rejsestoffet er så dyrt for dem at lave, at de er afhængige af at få turene betalt for at kunne komme afsted.

”Så synes jeg da også, man er i lommen på dem, der betaler turen. Og jeg tror ikke på, at Tesla havde fået den omtale, hvis de ikke havde betalt turen,” siger hun og tilføjer:

”De siger så, at de aldrig indgår aftaler om, hvad vinklen osv. skal være. Men det gør influencerne jo heller ikke.”

Politiken: Det er journalistik 

Journalisten har forsøgt at få en forklaring fra Forbrugerombudsmanden på, hvorfor der stilles skrappere krav til influencerne end til traditionelle medier. Det har ikke været muligt i dag.

Men på Politiken understreger chefredaktør Christian Jensen, at de følger alle krav.

”Vi lever fuldstændigt op til alle krav, der bliver stillet til os. Intet skal stikkes under stolen, og derfor fortæller vi det tidligt og tydeligt i artiklerne, når der er tale om en betalt rejse. Og det gør vi med glæde. Vi har kun én interesse, og det er at gøre klart for læserne, hvad baggrunden er,” siger han.

Men hvad er forskellen på det, I gør, og det, de gør som influencere?

”Jeg er ikke blogger, jeg er chefredaktør. Og vi fortæller meget klart vores læsere, hvad baggrunden er for de artikler, de læser i Politiken.”

Og du mener ikke, at Tesla-turen f.eks. er en reklame og skal deklareres som sådan?

”Jeg står fuldstændigt inde for de journalister, der rejser ud for Politiken – også på betalte rejser. De lægger alle relevante oplysninger frem for læserne, og de har både deres integritet og troværdighed og kritiske sans med. Det er journalistik,” understreger chefredaktøren.

Præciseret klokken 14.52: Journalisten havde skrevet, at Tesla og tre badehoteller har betalt turen for Politiken. Det korrekte er, at Tesla har stillet en bil til rådighed, imens overnatninger blev betalt af hotellerne.

Kommentarer
26
Jesper Larsen
17.08.20 16:38
Spot on, Lisbeth Kiel.

Set i lyset af Jensens beskrivelse af en skræddersyet luksus ferie for hele familien til en nøglemedarbejder, kan man kun spekulere i hvor ellers Politikens "integritet, troværdighed og kritisk sans" har haft indflydelse. Mit gæt er klimastoffet.
Fremhævet af Journalisten
Marie Irgens
17.08.20 16:45
Lisbeth Kiel har jo ret. Det er grundløs og helt urimelig forskelsbehandling. Rejsetillæggene i en avis ville nok ikke eksistere uden annoncer fra rejsebranchen, og journalister ville ikke blive budt på såkaldte luderture, hvis formålet med dem var kritisk journalistik.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
17.08.20 21:08
Uanset hvad medierne påstår, så er de lommen på deres store faste annoncører, og god gedigen luderjournalistik er noget som man altid har kunnet finde i alle medier.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
17.08.20 21:58
Mediejurist Peter Lind Nielsen har nogle relevante betragtninger. Der er ingen tvivl om, at man som lønnet journalist er mere fri til at skrive objektivt om eksempelvis en rejse end en blogger, hvor selve rejsen/måltidet/produktet er en del af lønnen.

Meeeen, når det er sagt...Der er jo en grund til, at det hedder luderjournalistik.
Fremhævet af Journalisten
Lisbeth Kiel
18.08.20 06:52
Kære Jesper,
På hvilken måde tænker du, at fx et måltid, mere er en del af influentens løn end en journalists?
Når man arbejder som influent har man ingen fast månedlig indkomst, så man er i den grad afhængig af at få betaling for sine opgaver, så man kan spare op til sin pension og betale af på sit realkreditlån - jeg har tjekket, og de modtager desværre hverken rejser eller måltider i stedet for penge ;)

Det er voksne mennesker, vi taler om her, og at tro at de tager sig betalt i måltider, bøger og rejser er ikke i trit med virkeligheden.
Til gengæld kan de rejser og måltider udmunde i godt indhold på deres kanaler til gavn for læserne - på lige fod med fx Politiken der også bruger de gratis rejser som indhold.
Fælles for dem begge er dog, at leverandørerne af de gratis oplevelser får taletid i medierne, og derfor skal det naturligvis klart markeres på samme måde både i avisen og på Instagram, så læserne er klar over tilhørsforholdet.
Mvh Lisbeth Kiel
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
18.08.20 07:24
@Niels Riis Ebbensen: Uanset hvad du påstår, så skal du kunne sandsynliggøre eller dokumentere det. Jeg forlanger ikke skjulte optagelser eller lækkede dokumenter, men kom lige med noget lidt mere konkret underbygget end den sædvanlige snak om de grådige, nassende og utroværdige medier.
@Lisbeth Kiel: En del medier varedeklarerer, hvis de er inviteret med på forskellige ture. Det skal bloggere og influencere og hvad de nu hedder, også gøre. Men man kan jo ikke skrive sig ud af alt - det handler også om holdninger til tingene, og om professionalisme.
Fremhævet af Journalisten
Michael Jensen
18.08.20 08:59
Bliver Anders Bæksgaard beskattet af disse familieferier, han får tildelt igennem sit arbejde?
Det virker som en helt ekstrem form for fryns, at han kan holde gratis sommerferie år efter år.
I 2018 var han og familien på betalt sejlerferie mod at skrive en artikel i Politiken. https://politiken.dk/rejser/art6684704/Caribien-ligger-da-i-Kroatien-ikke

Jeg håber Politiken tager kritikken seriøst og ikke spiller fornærmet, som Chr. Jensen gjorde i Presselogen i søndags.
Et stort velrenommeret bladhus er ikke tjent med den slags lyssky aftaler.
Fremhævet af Journalisten
Joan Kehlet Rieck
18.08.20 10:29
Den eneste faktor, det kan retfærdiggør forskellen er, at når man åbner en avis, hvori der er reklamer og omtaler af virksomheder, så er man bevidst og opsøger info.
Når man (især som barn eller ungt menneske) følger en influencer pga et interessefællesskab eller for inspiration, bliver man påvirket med paraderne nede, hvis ikke der er reklame-deklaration i toppen af opslaget. Når det er sagt, så er der mange danske influencers med op til flere hundrede tusinder følgere, der konsekvent bevidst forsøger at skjule reklame med mikro fonts, sugarcoating mm. Især i stories. Det er uetisk og dårlig stil. Man burde systematisk tage hånd om det fra Forbrugerombudsmandens side - ikke bare ved stikprøvekontrol og anmeldelser.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
18.08.20 11:23
Hvis man tager mediejurist Peter Lind Nielsen’s forklaring for pålydende, så kan influencerne løse problemet ved at de stifter et APS, og lader det være et medie som udgiver deres blog, og de kan så selv være ansat af APS’et som skrivende medarbejder, mediet/bloggen skal naturligvis tilmelde sig pressenævnet.

Med den konstruktion bør influencerne være sidestillet med alle andre journalister, og der bør gælde de samme regler for bloggen, som for alle andre medier.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
18.08.20 11:34
@ Henrik Lind Jørgensen, alle medier indeholder ludejournalistik, nogle medier har selvfølgelig mere end andre, men det er åbenlyst, at der bliver taget behørige hensyn til store annoncører, og hvis et firma har sponsoreret nogle præmier til en læserkonkurrence, så får de naturligvis noget god omtale.


Men prøv at åbne en lokalavis eller distriktsblad, der er luderjournalistikken som regel så markant, at blind kan føle den med sin stok.
Fremhævet af Journalisten
Jørn Stjerneklar
18.08.20 14:48
Politiken siger, de ikke har råd til selv at tage på turene, det er for dyrt. "Politiken selv har udtalt, at rejsestoffet er så dyrt for dem at lave, at de er afhængige af at få turene betalt for at kunne komme afsted."

Men de køber rask væk freelancerejsestof og betaler 2500 kr. inkl. 10 pics. Den slags historier må der da være masser af penge til, når avisen får så meget kvalitet for så lidt penge. Problemet er nok snarere at Anders Bæksgaard og familie er blevet vant til denne slags fryns, og nødig selv vil betale, som freelancerne gør. Plat at chefredaktøren ikke kan se problemet. Men ikke overraskende. Luderjournalistik hører ikke hjemme i et 'respekteret' dagblad.
Fremhævet af Journalisten
Claus Kragh
18.08.20 14:56
Glimrende historie. Hvor er det dog en pinlig historie for Politiken og for avisens politiske redaktør! Tænk sig at han vil sætte sin troværdighed på spil for det her. Gad vide, hvordan hele projektet er blevet til? Og jeg skulle da lige hilse og sige, at Politikens redaktion har brugt redaktionelle ressourcer på det. I øvrigt er det en gammel uskik, at journalister får raget skattefrie goder til sig via rejseredaktionerne, vinredaktionerne eller bilredaktionerne. Historien er ubetalelig reklame for Tesla. Denne kommentar er skrevet som privatperson og har intet med min arbejdsgiver at gøre.
Link til 'historien' her: https://politiken.dk/rejser/ferieidanmark/art7863649/P%C3%A5-badehotel-i-et-eldrevet-rumskib-p%C3%A5-fire-hjul
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
18.08.20 15:09
Hej Lisbeth.

Det kan være, jeg har udtrykt mig uklart, og det er for så vidt også ligegyldigt, om der bliver betalt i kontanter eller hundekiks.

Når jeg skrev som jeg gjorde, er det fordi, jeg har en måske forældet forestilling om, at en influencer - i det mindste i starten af vedkommendes karriere - bliver helt eller delvist betalt i produkter mm.
Men om betalingen består af en rejse, en produkttaske fra Lancome eller 15.000 kroner ind på kontoen er som sagt ligemeget. Det ændrer ingenting i fht. mit argument.

Eller rettere Peter Lind Nielsens argument.

Som er, at som influencer er du betalt direkte af XXX Rejseselskab. Som journalist er du direkte lønnet af din avis. Det, at ens indkomst ikke er direkte koblet sammen med opgaven, gør alt andet lige, at man kan skrive mere objektivt. Altså stadig mindre end mest, men alligevel mindre mindre. Du forstår 😏
Fremhævet af Journalisten
Lisbeth Kiel
18.08.20 15:27
Hej igen Jesper,

Ja, det er (heldigvis) en forældet tankegang - influenter lever af penge, præcist som de fleste andre brancher.
Hvis en influent bliver betalt af et rejsebureau, så er der direkte tale om reklame, og så har rejsebureauet også medbestemmelse over vinkel, udgivelsesdato osv. Det samme er vel tilfældet, når de køber en advertorial i en avis eller et magasin?

Det jeg taler om i artiklen, og her i kommentarfeltet, er når en influent er på en pressetur - ofte sammen med journalister. Som fx hvis en influent sammen med hele familien blev inviteret på en tur af Tesla i stil med Politikens politiske redaktør (som åbenbart har et bredt arbejdsområde, når han hver sommer skriver en rejseartikel om sin familieferie...).
Hvis man som influent takker ja til en sådan tur, så er det for at kunne lave indhold til sin blog eller andre kanaler, som kommer læserne til gavn. Som fx en rejseguide. Og så mener jeg, at Politiken er præcist lige så meget i lommen på dem der inviterer, som influenten er.
Begge parter gør det for at kunne levere indhold til sine læsere uden selv at skulle betale for flybilletten - hos influenten står det markeret som reklame allerøverst, mens man i Politiken blot kan læse nederst i første spalte, at de er inviteret af XXX.
Dermed sidder læserne tilbage og tror fejlagtigt (ligesom dig) at influenten er blevet betalt af XXX for at bringe indholdet, mens det jo tydeligt fremgår at Politiken blot er blevet inviteret af dem.
Og DET giver en skævvridning, som er helt unødvendig.
Dbh Lisbeth
Fremhævet af Journalisten
Kristian Selch
18.08.20 17:44
Spændende diskussion. Tak Lisbeth for dine bidrag her i kommentartråden, som gjorde emnet mere nuanceret for mig.

Det kunne være interessant at høre mediejuristen forklare, hvad forskellen på en influencer og et medie er.

Hvis influencer X opretter en kanal/et brand om rejser på YouTube eller Instagram kaldet “X’s Rejsetips”, er det så en influencer eller et medie, der taler?
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
18.08.20 20:03
Kære Lisbeth.

Jeg finder det svært at argumentere mod dig, for du har jo dybest set ret, og jeg blander også forskellige former for betaling/ture sammen. Alt godt.
Fremhævet af Journalisten
Palle Jensen
18.08.20 20:29
God artikel. Spændende debat.
I mine øjne har Lisbeth fast i den lange ende.
Jeg ville have svært ved at forsvare den at bringe noget fra den Tesla-tur uden at deklarere med store typer, men der er jo nok desværre tale om en arv fra de gamle ludertur-dage.
Jeg mener, at vi som journalister bør undslå os den slags opgaver, medmindre stoffet indgår i en annoncørbetalt og tydeligt markeret sammenhæng - og selv der ville jeg personligt være skeptisk overfor at deltage.
Fremhævet af Journalisten
svend hammer poulsen
18.08.20 23:29
Pointen i forskellen er vel, at der er et led - nemlig arbejdsgiveren - mellem betalingen af journalisten og eks badehotellet mens det samme ikke er tilfældet i aftalen mellem eks badehotellet og influenten. Journalisten får sin løn uanset hvad. Derudover skal journalisten honorere de presseetiske krav, hvilket en influent ikke skal. Skal der være lighed skal det vel også håndteres og det tror jeg ikke alle influenter vil være i stand til
Fremhævet af Journalisten
Lasse R. Rasmussen
19.08.20 09:10
I sidste ende skal både journalister, influencers og alle andre, der indgår i et kommercielt samarbejde (kontant honoreret eller ej) følge Markedsføringslovens §6, stk. 4 om skjult reklame. Så hvis en journalist og en influencer bliver inviteret på den samme tur, skal de begge markere det tydeligt som reklame. Det handler nemlig om kommerciel hensigt fra virksomhedens (f.eks. Teslas) side - hvis denne er til stede, er det reklame. Og selvfølgelig har Tesla en kommerciel hensigt, når de kontakter Politiken (eller en influencer). Længere burde den faktisk ikke være.

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad-gaelder/markedsfoeringsloven/skjult-reklame/skjult-reklame/
Fremhævet af Journalisten
Thomas La Cour
19.08.20 09:41
Min far arbejdede på Horsens Folkeblad i en menneskealder. Der var en del luderjournalistik med "madanmeldelser", hvor restauratøren indbød og betalte gildet. Omkring 1998 var det passé. Avisen krævede, at alle udgifter blev afholdt af avisen selv. Så når der skulle laves madanmeldelser skete det på udlæg fra journalisten, som så måtte afregne med avisen. Jeg havde virkelig ikke fantasi til at forestille mig, at et dagblad som Politiken stadig befinder sig, hvor en provinssprøjte befandt sig i begyndelsen af 90'erne. Gud, hvor er det pinligt.
Fremhævet af Journalisten
svend hammer poulsen
19.08.20 09:51
Det er også deklareret i Politikken, hvor det nævnes til sidst i artiklen. Her er kravene til influenter efter forbrugerombudsmandens retningslinjer lidt anderledes, da deklarationen skal ske forlods i opslaget
Fremhævet af Journalisten
Morten Resen
19.08.20 12:30
Det er et super interessant emne - og en meget stor grød af en gråzone.

Først blot et spørgsmål, som jeg ikke selv kan finde svar på men mindes at ha' hørt forklaret på et tidspunkt: Er det ikke sådan, at de store aviser og mediehuse altid selv betaler regningen, når deres madanmeldere anmelder restauranter? Fordi deres troværdighed kan beklikkes, hvis de inviteres på gratis mad - eller tager jeg fejl?

Hvis ikke jeg tager fejl, er det selvfølgelig interessant, set i lyset af argumentationen med Tesla etc.

Men derudover er reglerne generelt ikke så stringente. Når jeg f.eks. laver en podcast, der er sponsoreret, skal jeg i følge Forbrugerombudsmanden være opmærksom på følgende:

"Det vigtigste er, at lytterne er klar over de kommercielle interesser, når de begynder at lytte til podcasten. Hvis man kan begynde at lytte til podcasten uden at have set overskriften eller teksten til podcasten, skal de kommercielle interesser med podcasten også oplyses tydeligt som det første i selve podcasten."

Og fair nok. Men.. Når et TV-program er sponsoreret, står der følgende i Kulturministeriets bekendtgørelse:

"Det skal tydeligt fremgå, at et program er sponsoreret. Sponsors navn, logo eller andet mærke skal derfor fremgå ved programmets begyndelse og/eller slutning (f.eks. rulletekster)".

Så.. Hvis det hænger sammen som beskrevet i eksemplerne, hvorfor skal jeg så umiddelbart oplyse om en sponsor i begyndelsen af en podcast - mens det er ok blot at gøre det i rulleteksterne på TV, hvis et program har fået økonomisk støtte fra en kommerciel partner? Rulletekster som ingen i øvrigt ser?
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
19.08.20 12:57
@ Lasse R. Rasmussen, af nogle uransagelige årsager, så er det på flere punkter lykkedes for medierne, at få nogle besynderlige undtagelser i Markedsføringsloven, det er feks. sådan, at forbudet mod dørsalg gør, at erhvervsdrivende ikke må ringe til potentielle kunder og tilbyde deres varer, men aviserne må gerne ansætte de såkaldte phonere, som ringer rundt for at sælge avisabonnementer.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
19.08.20 13:02
I denne debat bliver der trukket nogle underlige skillelinier imellem et medier, journalister og så influencerne.


Hvad er et medie egenlig for en størrelse, iflg. “Den Danske Ordbog” er det et kommunikationsmiddel eller -vej for information, underholdning m.m. især om tv, radio og aviser, der bringer information ud til mange, og med en så bred definition, der burde en blogger og en influencer også kunne betegne sig selv som et medie.

Og da journalist ikke er en beskyttet titel, som forudsætter en bestemt eksamen eller autorisation, så kan den titel ikke retfærdiggøre, at jounalister skal ha’ nogle fordele i forhold til Markedsføringsloven, så de ikke skal deklarere luderjournalistik efter de samme retninglinjer som influencerne.
Fremhævet af Journalisten
Troels Leth
19.08.20 13:40
Engang var de gamle massemediehuse de vigtigste influencere, og den indflydelse er måske skyld i, at de fortsat er underlagt mildere retningslinjer for reklame og markedsføring, end andre medietyper. Vil de bevare deres troværdighed, bør de naturligvis - og gerne af egen kraft - underlægges samme regler som Lisbeth Kiel og hendes kolleger.

I øvrigt tak til Claus Kragh for linket til artiklen. Da der er betalingsmur, kan jeg kun læse de første par afsnit af artiklen, og som allerede påpeget, er de som taget ud af bilfabrikantens eget salgsmateriale: God plads til at børnegrejet, smarte vertikale døre, ingen motorstøj, så børnene kan høre historie, og himmelkig gennem forruden, som var du i et rumskib. Hold da op...

Billedrullen er så reklametyk, at stod der ikke Politiken øverst, så ville man da straks tro, at man var havnet et helt andet sted end på Politiken.dk. Alene af den grund burde Politiken af sig selv have tilføjet et skilt med teksten "Bilen er stillet gratis til rådighed af Tesla mens overnatning er betalt af Helenekilde Badehotel, Ballen Badehotel og Langhoff & Juul Boutique Hotel".

Bemærker iøvrigt journalistens forsøg på at ridse lidt i glansbilledet ved at nævne, at der er udfordringer, hvis elbilen ikke vil lade op. Det ændrer ikke ved, at det tarvelige udtryk luderjournalistik desværre er rammende i dette tilfælde.
Fremhævet af Journalisten
svend hammer poulsen
19.08.20 18:48
Niels Riis, den myndighed, der administrerer markedsføringsloven har lavet en vejledning specifikt for deklarationen af sponsorater på sociale medier og da influenter primært arbejder på de platforme vil de blive ramt mere af den vejledning end eksempelvis trykte medier, hvor der ikke er lavet en særskilt vejledning, men man “ blot” skal følge loven
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen