Politikens kvinder tjener mindre – og løngabet er blevet større

Kun en tredjedel af Politikens ansatte er kvinder. De tjener mindre og har altid gjort det. Selv når forskellen i anciennitet er nede på 0,2 år, er lønforskellen omkring 1.200 kroner om måneden. Det svarer til mindst en halv million kroner mindre over et arbejdsliv

MeToo, kvindekamp og ligestilling. Den 8. marts var avissiderne på Politiken ryddet til fordel for kvindernes internationale kampdag.

Men hvis man vender blikket mod dagbladet selv, så viser det sig, at kun en tredjedel af Politikens journalistiske DJ-ansatte er kvinder. Helt præcis 45 kvinder og 98 mænd var ansat i 2020.

Det viser en løn- og medarbejderstatistik udarbejdet af Politikens Medarbejderforening, som også viser, at kønsfordelingen på Politiken ikke har ændret sig markant siden 2000.

”Vi afspejler ikke samfundet, som det ser ud. Det bør vi vel egentlig som avis, der dækker hele samfundet,” siger Pernille Mac Dalland, der er tillidsrepræsentant på Politiken.

En halv million til forskel

Kvinderne på Politiken tjener også generelt mindre og har altid gjort det. Skyldes lønforskellen blandt mænd og kvinder anciennitet? Nej.

Selv når forskellen i anciennitet er nede på 0,2 år i 2019, er lønforskellen omkring 1.200 kroner om måneden. Set ud over et helt arbejdsliv er det mindst en halv million kroner mindre til kvinderne.

”Det er en halv million, du også skulle have haft pension af, renters rente osv. Det er noget, der bliver massivt på et helt arbejdsliv,” siger Pernille Mac Dalland.

”Man signalerer på en led, at kvinder ikke er lige så meget værd som mænd. At det på en måde er sværere for kvinder at blive værdsat på den økonomiske måde.”

”Man kan hverken betale husleje eller købe frikadellefars for ros,” siger Pernille Mac Dalland.

Chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane har kigget på statistikken og erkender, at manglende ligeløn mellem mænd og kvinder er et problem på Politiken.

”Ja, vi har desværre stadig en udfordring, når det gælder ligeløn,” skriver Anne Mette Svane, der ikke kan stille op til interview, i et mailsvar til Journalisten.

Hun forklarer, at ligelønsudviklingen er gået langsomt, fordi Politiken står over for strukturelle udfordringer med en skæv medarbejdersammensætning og DJ’s kollektive aftaler.

”Lønreguleringer har været stramme og overvejende kollektive, hvilket ikke har givet meget plads til honorering af dygtige medarbejderes udvikling,” skriver Anne Mette Svane.

Løngabet er blevet større

Problemet er ikke blevet mindre på Politiken det seneste år. Statistikken viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder på Politiken er blevet større fra 2019 til 2020.

Sidste år tjente Politikens mandlige ansatte i gennemsnit 1.765 kroner mere om måneden. Det er en stigning på 45 procent i lønforskel. Forskellen i anciennitet var i 2020 nede på 0,6 år.

”Det kan være, de siger pæne ting om kvinder, men det er stadig mændene, der løber med pengene,” siger Pernille Mac Dalland.

Pernille Mac Dalland efterspørger derfor en mere ”fair fordeling”, når ledelsen skal tildele personlige tillæg til Politikens ansatte.

”De kunne måske bruge nogle ekstra penge på at rette ud en gang for alle. Det skal være penge, der kommer ud over det, der er i overenskomsten,” siger Pernille Mac Dalland.

Men ifølge Anne Mette Svane er der flere årsager til udviklingen.

”Det ser selvfølgelig skævt ud, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet større på Politiken det seneste år. Men der er også gode forklaringer,” skriver Anne Mette Svane.

”Blandt andet er antallet af yngre mænd højere i 2019 end i 2018 og 2020. På samme tid falder antallet af yngre kvinder i 2019 i forhold til 2018 og 2020.”

Derudover peger hun på, at der er sket udskiftninger på et begrænset antal funktioner, der har været med til at påvirke det gennemsnitlige personlige tillæg.

”Vi har de seneste år givet ekstraordinære puljer for at rette op på lønefterslæb, men vi er ikke i mål,” skriver Anne Mette Svane.

Medarbejdere: Ledelsen har ansvaret 

Pernille Mac Dalland mener ikke, at de ekstraordinære puljer har rykket noget ved det store billede. At de kvindelige ansatte på Politiken stadig tjener mindre end mændene.

Hun efterspørger mere handling fra ledelsens side.

”Det er dem, der har ansvaret for at ansætte folk. Det er dem, der har skabt det gab, der har været der i 20 år. De burde finde de penge og udligne de forskelle. Så kunne det godt være over nogle år,” siger Pernille Mac Dalland.

Anne Mette Svane skriver, at ligeløn er en afgørende prioritet for Politiken. Noget, ledelsen vil kigge på ved hver eneste lønregulering de kommende år.

”Men vi skal også være ærlige,” skriver Anne Mette Svane.

”Vi løser ikke ligelønsproblemet hos danske medier med nogle hurtige snuptagsløsninger. Det kræver, at alle har ligeløn som topprioritet. Også ved de næste overenskomstforhandlinger. Her må DJ og alle journalister også se sig selv dybt i øjnene og spørge sig selv, om de kollektivt vil kæmpe for kvinderne og ligeløn.”

0 Kommentarer