search

”Der er lang vej igen”: Mænd dominerer fortsat nyhedsbilledet

Der er stadig store forskelle på antallet af mandlige og kvindelige kilder i danske medier. Det viser resultaterne af den seneste udgave af undersøgelsen ’Who Makes the News’

Det er ikke meget, der tyder på, at danske medier bevæger sig mod en mere ligelig kønsfordeling, når der skal ringes kilder hjem og findes eksperter.

Det fastslår en ny rapport fra The Global Media Monitoring Project (GMMP), som er den største internationale undersøgelse af køn i medierne.

Undersøgelsen, som er designet til at tage et øjebliksbillede af kønsfordelingen på en ”almindelig” nyhedsdag, viser blandt andet, at blot 35 procent af kilderne i danske medier var kvinder. Det er stort set det samme antal kvinder i danske nyhedsmedier, som der var for 10 år siden.

Den danske udgave af rapporten, som udkommer i dag, er skrevet af lektor Hanne Jørndrup fra Center for Nyhedsforskning ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC.

Ifølge hende tegner undersøgelsen kun tendenser for nyhedsdækningen, men understreger i samme omgang, at undersøgelsens resultat er utvetydigt:

”Hovedkonklusionen er, at der stadig er behov for, at der sker noget på den her front,” siger hun og tilføjer:

”Der er en underrepræsentation af kvinder på alle områder i den offentlige debat. Der er lang vej igen, hvis medierne forestiller sig, at man varetager den offentlige debat og får alle synspunkter og erfaringer frem.”

Særligt eksperter halter efter

Danske medier har været en del af undersøgelsen siden 2010, og siden da har der både været fremskridt og tilbagegang at spore i forhold til at nå en ligelig repræsentation.

For mens kvinder udgjorde 38 procent af alle ekspertkilder i den seneste undersøgelse fra 2016, så er det tal nu faldet til 25 procent. Ifølge Hanne Jørndrup vil det tal kunne svinge fra dag til dag, alt efter hvilke historier der bliver dækket på dagen.

”Det resultat, vi ser nu, kan meget vel være en coronaeffekt. Det virker, som om at medierne har fundet en række eksperter og genbrugt dem igen og igen,” siger Hanne Jørndrup.

Den tendens kunne man allerede se antydningerne af tidligere på året, da Akademikerbladet lavede en optælling over de 50 mest citerede ekspertkilder i danske medier i 2020. Her havde kun seks kvinder placeret sig på listen, mens højdespringeren på en 7. plads var afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

Og kaster man et blik ned over listen af eksperter, er det også et testosterontungt felt af virologer og sundhedseksperter, som udgør de øverste 10 pladser. Her er der kun sneget sig en enkelt økonom ind – som også er mand.

Mødes af gamle argumenter

Da den forrige rapport blev præsenteret i 2016, blev der ved flere lejligheder sat spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater. Derfor adresserer hun også de samme argumenter i den nye rapport.

Et af de klassiske argumenter er, at det ikke er et bevidst valg, at danske journalister i højere grad taler med mandlige kilder. Det er i stedet de områder, hvor nyheder opstår, der er præget af mange mænd. Men det argument er tilbagevist flere gange, påpeger Hanne Jørndrup.

”Sammenligner vi med, hvor mange kvindelige partiledere og politikere der er på Christiansborg, står det slet ikke mål med, hvor mange kvindelige politikere der optræder i medierne,” siger hun.

Et andet argument, som Hanne Jørndrup er blevet mødt af, lyder, at kvinder i højere grad takker nej til at medvirke i artikler, og at der i andre tilfælde næsten ikke findes kvindelige ekspertkilder på områder som eksempelvis økonomi. At kvinderne simpelthen selv er skyld i den lave repræsentation.

Men den tese holder ifølge Hanne Jørndrup heller ikke vand. Hun henviser til, at Deadline-redaktionen på DR2 tidligere har undersøgt sit kildevalg. Konklusionen var, at redaktionen ringede til tre mandlige kilder for hver gang, man ringede til en kvinde, og at lige mange mænd og kvinder afslog at medvirke i programmet.

Hanne Jørndrup vil dog ikke udelukke, at den lave repræsentation af kvinder ikke alene skyldes, at journalisterne bevidst eller ubevidst fravælger dem. Hun henviser til, at det også kan være omkostningsfyldt for kvinder at medvirke i den offentlige debat:

”Når kvinder medvirker i tv og medier, kan de tit blive shamet og nedgjort efterfølgende. Vi har set, at kvindelige debattører har trukket sig fra den offentlige debat, fordi de er blevet mødt af voldsomme reaktioner efter at have medvirket.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen