Dansk Journalistforbunds kollektive overenskomstforhandlinger er en af årsagerne til, at kvinderne på Politiken tjener mindre. Sådan lød det fra Politikens chefredaktør Anne Mette Svane onsdag i en artikel i Journalisten.

”Lønreguleringer har været stramme og overvejende kollektive, hvilket ikke har givet meget plads til honorering af dygtige medarbejderes udvikling,” skrev Anne Mette Svane i en mail.

Artiklen byggede på en lønstatistik fra Politikens Medarbejderforening, som viste, at de kvindelige ansatte i gennemsnit tjente 1.200 kroner mindre om måneden end mændene i 2019. Selv når forskellen i anciennitet var nede på 0,2 år.

”Det kræver, at alle har ligeløn som topprioritet. Også ved de næste overenskomstforhandlinger. Her må DJ og alle journalister også se sig selv dybt i øjnene og spørge sig selv, om de kollektivt vil kæmpe for kvinderne og ligeløn,” skrev Anne Mette Svane.

DJ til Politiken: Giv os en garanti

De udtalelser er Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund, ikke enig i.

”Det er frækt at sige, at den manglende ligeløn på Politiken skyldes, at vi har forhandlet forkert kollektivt,” siger han.

”De kan jo altid bare vælge at hæve lønnen for en gruppe ansatte. Det gør de jo løbende. Hvis nogle ansatte kommer ind på Anne Mette Svanes kontor og er utilfredse med deres løn, så ligger det hende frit for at give dem mere i løn. Det er jo ikke os, der forhindrer det.”

Allan Boye Thulstrup siger, at han er åben over for alle løsninger på problemet med manglende ligeløn. Men hvis DJ skal bruge kollektivt forhandlede midler på at sikre ligeløn for Politikens ansatte, så kræver det to ting:

Først et mandat fra de ansatte, og dernæst en garanti fra Politikens ledelse.

”Der skal være en garanti for, at Politiken ikke efterfølgende går ud og igen underbetaler kvinderne, som de historisk har gjort ved ansættelserne. Der skal være et reelt løft i den personlige løndel,” siger Allan Boye Thulstrup.

Politiken håber på medarbejdernes mandat

Anne Mette Svane anerkender, at Politiken skal gøre mere for at udligne lønforskelle blandt mænd og kvinder på mediet.

Til gengæld mener hun, at det vil klæde begge parter at anerkende, at de kollektive lønaftaler ikke har bidraget til at løse de grundlæggende strukturelle udfordringer.

”Kollektive lønaftaler betyder, at vi fortsat tildeler lønkroner til medarbejdere, overvejende mandlige medarbejdere, der i forvejen er højt lønnede – og dermed øges barren for ligeløn kontinuerligt,” skriver Anne Mette Svane.

Hun skriver, at overenskomsterne er en del af svaret. Derfor må ligeløn gøres til en topprioritet på begge sider af forhandlingsbordet, så arbejdsgivere får større mulighed for at tildele lønkroner individuelt.

”Så vi i højere grad kan tilgodese de medarbejdere, mænd såvel som kvinder, der hurtigt udvikler sig og opnår et niveau, der er sammenligneligt med ældre og mere erfarne medarbejdere,” skriver Anne Mette Svane.

”Jeg håber, at næstformanden får et mandat fra Politikens Medarbejderforening, for vi har en fælles interesse i at udligne skævheder mellem køn.”