search

Politiken anmelder Politiken-journalists plade – knap et år efter udgivelsen

Politiken har anmeldt en plade, som udkom for et år siden og stort set ikke er anmeldt andre steder. En af Politikens journalister er forsanger. Kulturredaktør fastholder, at det er sket efter en faglig vurdering, men erkender to fejl

Det udløste fire hjerter, da Politiken anmeldte et debutalbum fra bandet Troln, hvor Politikens egen journalist Helene Navne er forsanger. I underrubrikken kunne man læse, at ”Politiken-journalist Helene Navnes vokal står sårbart, skrøbeligt og sanseligt på musikkens mørke baggrund”.

Albummet udkom i november 2019. Ud over Politiken er det kun anmeldt på to mindre musikblogs, og hver sang har omkring 1.000 streams på Spotify.

Kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen forsvarer beslutningen om at anmelde pladen. Hun afviser, at det er nemmere at komme igennem nåleøjet med snæver musik, hvis man selv arbejder på Politiken.

”Det er vores musikredaktør, Simon Lund, der udvælger koncerter og udgivelser og ser på, hvad der er interessant. Den del af processen er jeg helt tryg ved, for det er en faglig vurdering. Jeg vil dog sige, at jeg synes, vi begår to fejl i denne situation,” siger hun.

”Den ene fejl er, at der går for lang tid, fra pladen er udkommet, til den bliver anmeldt, og den anden fejl er, at vi skriver; ’Politiken-journalist Helene Navne’ i underrubrikken. Det skulle vi ikke have gjort, og det kommer vi til at rette,” forklarer Mette Davidsen-Nielsen.

Udkom for knap et år siden

Hvorfor skulle I ikke have gjort det?

”Jeg synes, vi skulle have skrevet det i bunden. Det er en balance, for vi skal altid varedeklarere, at her er det en af vores journalister, der har lavet noget kunstnerisk, som vi anmelder. Der skal være transparens, når en journalist fra Politiken er involveret. Men underrubrikker bruger man til at sælge artiklen, og hendes navn og job får en for central rolle,” siger kulturredaktøren.

Mette Davidsen-Nielsen har talt med de involverede på avisen om, hvorfor pladen bliver anmeldt, knap et år efter at den er udkommet.

”Forklaringen er, at der er mange ting, der bliver forsinket for tiden, og i dette tilfælde handlede det om corona, om at finde en ekstern til at anmelde og andre praktiske ting. Men det ændrer sådan set ikke på, at der gik for lang tid. Vi burde have sagt: Desværre, det løb er kørt.”

Er det her et eksempel på, at en Politiken-journalist får lidt god reklame i sin egen avis?

”Det kan man selvfølgelig godt tænke, og det er jo også derfor, I ringer. I virkeligheden handler det om, at der gik syv lange og syv brede med at få teksten i hus, og da vi endelig fik den, bragte vi den. Det skulle vi ikke have gjort,” siger Mette Davidsen-Nielsen.

”Politiken-journalister skal ikke have særlige vilkår”

Hun understreger, at der altid sker en faglig vurdering, før Politiken anmelder ny musik.

”Det er et nåleøje at komme igennem og få sine ting anmeldt i Politiken, og det bygger altid på en faglig vurdering, som jeg selvfølgelig ikke er inde over. Det er den samme proces, vi har haft med denne plade,” siger hun.

Hvad er jeres politik, når ansatte skriver bøger, laver musik eller andet, der kan anmeldes?

”Politiken-journalister skal ikke have særlige vilkår, og når der er en medarbejder, der har udfoldet sig i en kunstart, finder vi en ekstern anmelder. Det er proceduren. Det sker med jævne mellemrum, og der er mange holdninger til, hvordan man udvælger. Det er ikke en eksakt videnskab.”

Forsøger at forholde sig kritisk

Selv om Trolns sange kun har omkring 1.000 streams på Spotify og kun er anmeldt på to mindre musikblogs ud over i Politiken, så afviser Mette Davidsen-Nielsen, at Helene Navnes band bliver eksponeret med en anmeldelse, fordi hun arbejder på avisen.

”Politiken er det dagblad, der anmelder mest. Volumen er stor hos os, og vi anmelder både brede og smalle værker. Det er slet ikke usædvanligt at anmelde noget, der ikke er kæmpestort,” siger Mette Davidsen-Nielsen.

Er det nemmere for en Politiken-journalist at komme igennem nåleøjet og blive anmeldt i Politiken?

”Jeg kan kun sige, at vi prøver, så godt vi kan, at forholde os kritisk til det. Men selvfølgelig kender vi de af vores journalister, der laver noget kreativt, og jeg kan ikke sige, at det ikke af og til kan påvirke vores valg. Men vi har altid en faglig vurdering, og alle værker kommer igennem de samme faser, før de anmeldes. Hvis en Politiken-journalist bliver udvalgt til anmeldelse, kommer der altid en ekstern anmelder på,” siger kulturredaktøren.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen