Greenpeace: Behøver man anbefale weekendtur til Maldiverne?

Det er oplagt for anmeldere af mad, biler eller rejser at tage aktivt stilling til klimabelastning i deres anmeldelser, mener Greenpeace. Rektor på DMJX advarer mod, at den enkelte journalist bliver aktivist, medmindre hele mediet er det

Har journalister et ansvar for at redde verden?

Det spørgsmål har Journalisten stillet både rejse– og motorjournalister, efter at madanmelder Martin Kongstad har meldt ud, at han – af hensyn til miljø og klima – ikke længere vil anmelde oksekød.

Hos Greenpeace opfordrer man anmeldere til at tage stilling til klimaet, mens Danmarks Medie- og Journalisthøjskole maner til besindighed.

Udtryk din holdning – hvis du har en

Birgitte Lesanner mener som chef i en international miljøorganisation som Greenpeace selvsagt, at man bør gøre noget ved klimaproblemerne.

”Klimaproblemet er den største trussel, vi har, og jeg håber, de fleste danskere har en holdning. Også journalister. Dem, der har en holdning, skal bruge sin platform,” siger hun.

Birgitte Lesanner medgiver dog, at ikke alle journalister har mulighed for at være aktivistiske i deres arbejde. Hun freder for eksempel nyhedsjournalisterne, fordi de fleste i nyhedsmøllen arbejder ud fra princippet om tilstræbt objektivitet.

”Hvis du sidder som nyhedsjournalist og skal dække et klimamøde i Bonn, så kan du jo ikke bare plastre din dækning til med, hvad du i øvrigt selv synes om kød og flyrejser,” siger Birgitte Lesanner.

Anderledes forholder det sig, ifølge Greenpeace-chefen, med journalister, der optræder som anmeldere i spalterne. Det gælder, uanset om man anmelder biler, rejser eller mad.

”De tager i forvejen stilling til, hvad vi skal putte i munden, eller hvilken bil vi skal køre i. Så er det helt naturligt, at de inddrager deres holdning til klima, hvis de har en,” mener Birgitte Lesanner.

”Ikke op til den enkelte journalist”

Men på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole advarer rektor Jens Otto Kjær Hansen mod, at journalister laver journalistik ud fra et aktivistisk synspunkt.

”Det er ikke en individualistisk ret, man har som journalist. Man må ikke være filter og bestemme, hvad læserne skal oplyses eller ikke oplyses om,” siger han.

Hvis journalister skal gå aktivistisk ind i klimadebatten, skal det være, fordi det medie, journalisten arbejder på, overordnet har deklareret et aktivistisk udtryk.

”Der er ikke noget galt i som journalist at være aktivistisk, men det skal være på aktivistiske medier,” siger han og understreger, at modtagerne skal vide, hvad de får fra et medie.

”Det handler om kontrakten med læserne. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer til at se medier, der melder ud til læserne, at de kun vil forholde sig til ting, der ud fra et grønt synspunkt er forsvarligt. Det er fint, og det har medier ret til. Men det er ikke op til den enkelte journalist,” siger rektoren.

Birgitte Lesanner er uenig.

”Al forandring starter hos det enkelte menneske. Det kan jo være, at den anmelder, der siger, han ikke længere vil anmelde kæmpe store steaks, får sin redaktør til at tænke over, om ikke mediet burde have en holdning til klimaet,” siger hun.

”Man kan ikke fraskrive sig sit personlige ansvar og sige, at det er nogle andre, der må tage stilling,” understreger hun.

Oplagt at bruge sin stemme

Birgitte Lesanner mener, det er ærgerligt, hvis man ikke som anmelder-journalist udnytter sin store modtagerskare ved at bruge sin stemme. Det ville, ifølge Greenpeace-chefen, klæde anmeldere at tænke lidt over, om deres anbefalinger i virkeligheden er samfundsgavnlige.

”Er det egentlig vildt smart at anbefale folk at spise foie gras, og behøver man opfordre folk til at flyve til Maldiverne på en weekendtur?” spørger hun.

Hun understreger dog, at hun ikke vil pådutte folk en holdning til klimaet.

”Hvis madanmelderne er ligeglade og synes, foie gras er vildt lækkert, eller vil rejse til Sydafrika for at smage løve, så må de jo gøre det. Men de, der tænker over klima og etik, skal altså have lov til at lade det fylde i journalistikken,” siger hun.