Hvis ikke vi var klar over klima- og miljøudfordringernes alvor før 2018, sørgede IPCC’s nedslående rapport at slå det fast. FN’s Klimapanels ord gav genlyd over hele verden og cementerede sammenhængen mellem det forandrende klima og menneskelige aktiviteter, og i kølvandet på rapporten startede bevægelser som Fridays for Future med Greta Thunberg i spidsen. Budskabet var klart: Vi skal gøre noget, og det skal være nu.

Det samme skal nyhedsmedier, der henvender sig til den brede befolkning. De har en vigtig rolle i at forme den offentlige debat og oplyse om de voldsomme forandringer, vores klima og miljø lige nu lider under.

Faktisk kan de skriftlige nyhedsmediers dækning af klima og miljø illustrere nogle af de helt grundlæggende udfordringer, som er forbundet med journalistikken i dag. Det står klart for mig gennem arbejdet med mit speciale, hvor jeg igennem det seneste halve år har gennemgået en lang række internationale forskningsartikler og -bøger med fokus på klima- og miljøjournalistik. Forskningen peger først og fremmest på de udfordringer, som nyhedsmedier i dag står over for i formidlingen af de komplekse naturfænomener som temperaturstigninger, tørke og oversvømmelser, men den peger også på tiltag, der kan styrke klima- og miljøjournalistikken fremadrettet.

En de største udfordringer for journalister er deres manglende evne til at anlægge et langsigtet og konstruktivt perspektiv. De har ganske enkelt svært ved at formidle den kompleksitet og usikkerhed, der hænger sammen med eksempelvis klimaforandringer, hvilket ellers kan være afgørende i forhold til at mindske forvirring hos læserne.

Sådan styrker nyhedsmedierne deres klimajournalistik

Men hvad kan nyhedsmedier og journalister gøre for at styrke klimajournalistikken? Resultaterne fra studierne kan opsummeres til følgende vigtige råd:

Sæt problemerne, kompleksiteten og udtalelserne i kontekst. Dette gøres for eksempel ved at anlægge et langsigtet perspektiv på udfordringerne, have mindre fokus på kritikerne, ikke adskille klima og miljø fra mediets øvrige stofområder og desuden fokusere på almindelige mennesker og dem, det går ud over.

Eksperimentér med fremstilling, form og fremgangsmåde. Brug for eksempel klimaforandringernes usikkerheder som drivkraft i fortællingen, eller udnyt de mange teknologiske muligheder, som internettet besidder for at fremstille fortællingen på en spændende måde. Journalisten kan med fordel kaste sig ud i at blogge om klima og miljø, når hun får mere viden om emnet.

Læserne kræver opmuntring og støtte i form af konstruktiv, løsningsorienteret journalistik. God klimajournalistik handler om, at man opmuntrer borgerne og støtter dem, blandt andet ved at fortælle lokale historier om folk, der arbejder på at finde løsninger.

Øget samarbejde på tværs. Nyhedsmedier og journalister bør fokusere på at skabe alliancer, for eksempel med andre journalister eller forskere, med det formål at skabe mere kvalitet i journalistik om miljø og klima. Netværket Covering Climate Now kan være et godt sted at starte.

Journalistisk fordybelse i emnet. For fremtidens klimajournalist er det vigtigt at forstå forskningen og finde de rigtige kilder og historier, og på sigt kan det faktisk betyde, at de bliver eksperter på området i stil med de forskere, de selv interviewer – og det kan være med til at styrke tilliden til mediet.

Nye, alternative nyhedsmedier har en vigtig rolle i at sætte fokus på klimaudfordringer og udvikle fremtidens journalistik. Specialiserede eller alternative nyhedsmedier kan være inspirationskilde for andre nyhedsmedier, da det på disse medier kan være lettere at eksperimentere med journalistikken.

Globaliseringen gør, at afstanden mellem nyhedsmedier på tværs af lande er blevet mindre, og der er grund til at tro, at danske nyhedsmedier kan finde værdifuld læring i disse studiers pointer. Eller også kan man tage et kig på praksis. I mit speciale fokuserer jeg på nyhedsmedier som Zetland, Videnskab.dk, Verdens Bedste Nyheder og dagbladet Information, der allerede har formået at styrke deres klima- og miljøjournalistik på måder, der harmonerer med ovenstående pointer. Andre nyhedsmedier kan med fordel kaste et blik på disse fire medier for inspiration.

Den generelle forståelse for klima og miljø på de fire medier er, at det er et vigtigt stofområde. Det kommer blandt andet til udtryk i klimajournalisternes frie rammer og i den rigelige mængde tid, de har til at fordybe sig i og eksperimentere med at formidle udfordringerne. På de fire nyhedsmedier er der givetvis mere tid til rådighed, end mange andre nyhedsmedier forventes at kunne afsætte. Men der findes en simpel måde, hvorpå flere medier kan opprioritere deres klimadækning.

Indgå i globale netværk

IPCC’s rapport har for alvor placeret klima- og miljøudfordringerne på nyhedsmediernes radar, og derfor forventer jeg, at der i de kommende år vil være flere medier, der ønsker at blande sig i dagsordenen og eksperimentere med at formidle de evigt komplekse udfordringer. Både digitale og traditionelle nyhedsmedier kan i den forbindelse have gavn af at melde sig ind i netværket Covering Climate Now, hvor medier over hele verden kan dele artikler og bruge andres helt gratis. Det er en god måde at udnytte globaliseringen på en billig og effektiv måde og få inddraget mere klima og miljø i dækningen. I skrivende stund indgår blot tre danske medier i netværket, herunder Videnskab.dk.

Arbejdet med specialet har kun givet mig grund til at tro, at en styrket klima- og miljøjournalistik kan blive en frontløber for al journalistik, da klima- og miljøudfordringer kræver et særligt fokus og en fordybelse fra journalisternes side. Dette kan i givet fald føre til større grundighed blandt journalister og potentielt styrke tilliden til nyhedsmedierne. Ingen kan benægte det knugende behov for netop denne tillidsdannelse, ligesom de færreste kan benægte, at klima- og miljøudfordringer truer den verden, vi kender.

For danske nyhedsmedier handler det bare om at komme i gang med at gøre klima og miljø til en prioritet. Det kan kun gå for langsomt.

Cathrine Marie Nørgaard er cand. comm i Journalistik og TekSam (Miljøplanlægning) på RUC og arbejder nu som freelancejournalist.