Der er for meget ringe eller manipulerende journalistik i omløb, og det har den alvorlige konsekvens, at demokratiet forurenes med forkert viden, som fører til forkerte politiske beslutninger.

Så alvorlig lød kritikken fra formand Niels Damsgaard Hansen på generalforsamlingen for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister i Nyborg torsdag. Ifølge Niels Damsgaard Hansen ved de fleste journalister på de store omnibusmedier for lidt om stofområdet landbrug og fødevarer, og det skaber ukritisk mikrofonholderjournalistik – som ofte er helt ude af proportioner.

»Som fagperson med en uddannelse inden for landbrugserhvervet passer den viden, jeg har, meget dårligt med det, jeg bliver præsenteret for i de generelle medier. Den information, jeg får, er ofte helt ude af proportioner. Tag for eksempel diskussionen om økologi, hvor man i medierne kan læse, at økologi giver mindre kvælstofudledning, er godt for miljøet og biodiversiteten. Det passer bare ikke med konklusionerne i den seneste vidensyntese fra ICROFS under Aarhus Universitet,« uddyber Niels Damsgaard Hansen til Journalisten.

Det samme var problemet med #gyllegate og snakken om kvælstof, siger Niels Damsgaard Hansen, der selv er selvstændig som ejer af ndhtxtfoto.

»Der var meget få journalister på aviserne, radio eller tv, der stillede kvalificerede spørgsmål omkring vandmiljøet. Hele perspektivet manglede, fordi man diskuterede nogle få tusinde ton kvælstof – og der er 15-20 millioner ton kvælstof i dyrkningszonen.«

Men sagen handlede jo ikke mindst om politik – hvilken information en minister må præsentere for Folketinget?

»Det er ikke dækningen af Eva Kjer Hansens ministerførelse, jeg kritiserer. En minister må uanset partifarve ikke holde noget hemmeligt eller lyve,« siger Niels Damsgaard Hansen.

Men sagen manglede ifølge landbrugsjournalisten fakta om den – efter hans opfattelse – meget lille betydning, stigningen i kvælstof ville have for vandmiljøet.

»Jeg mener, at journalisterne skulle spørge om betydningen af de 3.000 tons kvælstof i baselinen. Det var mere interessant end at vælte en minister.«

Men det var dog fremme flere steder, at landbrugspakken kun udgjorde en meget lille del af den samlede kvælstofudledning?

»Det er ikke min oplevelse, at mediebrugerne har bemærket, at det kun var en lille del.«

Niels Damsgaard Hansen mener, at årsagen til den vildledende mediedækning er, at journalister ved for lidt. De færreste har landbrug som deres eneste stofområde, og produktionskravene er steget meget.

»Mange journalister kommer totalt blanke. De ved ikke, hvad de skal spørge om, og kilderne kan bilde dem hvad som helst ind. Hvis journalisterne så mikser det med deres egne holdninger og fordomme, går det helt galt. Så ender du med noget, der ikke adskiller sig fra det, folk lægger på Facebook. Som journalister skal vi undersøge, spørge og fremlægge kendsgerninger, så mediebrugerne selv kan tage stilling.«

Mener du, at journalisterne er for meget i lommen på miljøorganisationerne?

»Jeg siger ikke, at journalisterne kommer med den samme dagsorden. Nogle vil gerne have mere miljø, mens nogle måske synes, at landbruget bliver behandlet for hårdt. Men fælles for dem er, at de kommer med for stor uvidenhed, som gør dem ude af stand til at stille kvalificerede spørgsmål,« mener Niels Damsgaard Hansen.

Du lyder ikke så kritisk over for landbruget?

»Min kritik handler om os som journalister. Det har ikke noget med landsbrugs- og fødevareerhvervet at gøre, som både er økologisk, konventionelt og pløjefrit. Det handler om, at det journalistiske håndværk er mangelfuldt. Hvis håndværkere byggede huse på samme måde, ville husene være ubeboelige.«

Er det kun de store medier, der har problemer? Eller gælder det også journalistikken, som medlemmerne i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister laver?

»Det handler også om os selv. Vi er heller ikke perfekte selv. I 2014 stillede tre medier i vores medlemskreds frivilligt op til eksamen ved et møde i Aarhus. Her var kritikken fra en underviser på Journalisthøjskolen for eksempel, at medierne udførte deres mission fornuftigt, men sagtens som helhed kunne blive endnu bedre til at inddrage flere kilder og være mere kritiske over for vores ”egne”, uanset hvilken type landbrug og fødevarer, der er i fokus,« siger Niels Damsgaard Hansen.