Landbrugsjournalisternes formand anklager medierne for misinformation

»Den information, jeg får, er ofte helt ude af proportioner,« siger Niels Damsgaard Hansen om omnibusmediernes dækning af blandt andet gyllegate. Niels Damsgaard Hansen

Der er for meget ringe eller manipulerende journalistik i omløb, og det har den alvorlige konsekvens, at demokratiet forurenes med forkert viden, som fører til forkerte politiske beslutninger.

Så alvorlig lød kritikken fra formand Niels Damsgaard Hansen på generalforsamlingen for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister i Nyborg torsdag. Ifølge Niels Damsgaard Hansen ved de fleste journalister på de store omnibusmedier for lidt om stofområdet landbrug og fødevarer, og det skaber ukritisk mikrofonholderjournalistik – som ofte er helt ude af proportioner.

»Som fagperson med en uddannelse inden for landbrugserhvervet passer den viden, jeg har, meget dårligt med det, jeg bliver præsenteret for i de generelle medier. Den information, jeg får, er ofte helt ude af proportioner. Tag for eksempel diskussionen om økologi, hvor man i medierne kan læse, at økologi giver mindre kvælstofudledning, er godt for miljøet og biodiversiteten. Det passer bare ikke med konklusionerne i den seneste vidensyntese fra ICROFS under Aarhus Universitet,« uddyber Niels Damsgaard Hansen til Journalisten.

Det samme var problemet med #gyllegate og snakken om kvælstof, siger Niels Damsgaard Hansen, der selv er selvstændig som ejer af ndhtxtfoto.

»Der var meget få journalister på aviserne, radio eller tv, der stillede kvalificerede spørgsmål omkring vandmiljøet. Hele perspektivet manglede, fordi man diskuterede nogle få tusinde ton kvælstof – og der er 15-20 millioner ton kvælstof i dyrkningszonen.«

Men sagen handlede jo ikke mindst om politik – hvilken information en minister må præsentere for Folketinget?

»Det er ikke dækningen af Eva Kjer Hansens ministerførelse, jeg kritiserer. En minister må uanset partifarve ikke holde noget hemmeligt eller lyve,« siger Niels Damsgaard Hansen.

Men sagen manglede ifølge landbrugsjournalisten fakta om den – efter hans opfattelse – meget lille betydning, stigningen i kvælstof ville have for vandmiljøet.

»Jeg mener, at journalisterne skulle spørge om betydningen af de 3.000 tons kvælstof i baselinen. Det var mere interessant end at vælte en minister.«

Men det var dog fremme flere steder, at landbrugspakken kun udgjorde en meget lille del af den samlede kvælstofudledning?

»Det er ikke min oplevelse, at mediebrugerne har bemærket, at det kun var en lille del.«

Niels Damsgaard Hansen mener, at årsagen til den vildledende mediedækning er, at journalister ved for lidt. De færreste har landbrug som deres eneste stofområde, og produktionskravene er steget meget.

»Mange journalister kommer totalt blanke. De ved ikke, hvad de skal spørge om, og kilderne kan bilde dem hvad som helst ind. Hvis journalisterne så mikser det med deres egne holdninger og fordomme, går det helt galt. Så ender du med noget, der ikke adskiller sig fra det, folk lægger på Facebook. Som journalister skal vi undersøge, spørge og fremlægge kendsgerninger, så mediebrugerne selv kan tage stilling.«

Mener du, at journalisterne er for meget i lommen på miljøorganisationerne?

»Jeg siger ikke, at journalisterne kommer med den samme dagsorden. Nogle vil gerne have mere miljø, mens nogle måske synes, at landbruget bliver behandlet for hårdt. Men fælles for dem er, at de kommer med for stor uvidenhed, som gør dem ude af stand til at stille kvalificerede spørgsmål,« mener Niels Damsgaard Hansen.

Du lyder ikke så kritisk over for landbruget?

»Min kritik handler om os som journalister. Det har ikke noget med landsbrugs- og fødevareerhvervet at gøre, som både er økologisk, konventionelt og pløjefrit. Det handler om, at det journalistiske håndværk er mangelfuldt. Hvis håndværkere byggede huse på samme måde, ville husene være ubeboelige.«

Er det kun de store medier, der har problemer? Eller gælder det også journalistikken, som medlemmerne i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister laver?

»Det handler også om os selv. Vi er heller ikke perfekte selv. I 2014 stillede tre medier i vores medlemskreds frivilligt op til eksamen ved et møde i Aarhus. Her var kritikken fra en underviser på Journalisthøjskolen for eksempel, at medierne udførte deres mission fornuftigt, men sagtens som helhed kunne blive endnu bedre til at inddrage flere kilder og være mere kritiske over for vores ”egne”, uanset hvilken type landbrug og fødevarer, der er i fokus,« siger Niels Damsgaard Hansen.

Kommentarer

Christian Vangsø Bentsen

29.04.16 08:39

Hvorfor bringer i ikke et
Hvorfor bringer i ikke et interview med en journalist som dækker landbruget?

Det er da oplagt at finde ud af om de ved noget om deres stofområde.

Jeg har, indrømmet, ikke en karriereplan og lavet alt muligt hejs men tilbage i 2007 tror jeg det var muligvis 2006 eksaminerede jeg elever i geografi på Frederiksberg. Der var en afghansk pige i klassen som skulle blive læge. Det var en beslutning hendes familie havde truffet. Selv hvis man totalt tilfældigt klikkede af i de forskellige bokse i den nye elektroniske prøve var det umuligt at dumpe.

Den afghanske pige var den eneste som dumpede. Ikke fordi hun var dum. Hun forsøgte blot at afkode og svare på sine egne præmisser hvilket gik galt og var virkelig ærgeligt fordi hun var så sej og gæv.

Journalister og redaktører som dækker landbruget er de facto under niveau på min afghanske elev. De har ikke noget som blot minder om indsigt i landbrug endsige havmiljø osv..

Underligt Journalisten ikke pt. har luret at journalister ganske enkelt ved røv og nøgler om deres stofområder.

Ærgeligt er det at man ikke diskuterer hvilken baggrund man skal have for at kunne blive journalist.

Jeg dumpede den seneste prøve. Ikke med et brag men dumpede. Den var i øvrigt decideret latterlig og spørgsmålene var så håbløse at jeg flere gange korsede mig. Jeg gennemførte den den elektroniske prøve på under 5 minutter og dumpede.

Det er problematisk at den 4. statsmagt tilsyneladende herskes af mennesker uden indsigt.

De er gået fra gymnasiet til journalisthøjskolen hvilket betyder at hovedparten af dem som læser aviser og ser nyhedsudsendelser er mere vidende end de skrivende samt værter osv..

Fremhævet af Journalisten

29.04.16 08:40

Faktisk var det både biologi
Faktisk var det både biologi og geografi

Berit Ertmann

29.04.16 09:18

Problemet med #gyllegate og
Problemet med #gyllegate og alt det omkring den var jo, at forskere, politikere og landmænd tilsyneladende ikke selv kunne blive enige om, hvad der var sandt, og hvad der var falsk. Kilderne smed om sig med begreb som "det her er fakta" og "merudledningen vil betyde" ... alt efter egen opfattelse, hvilket gjorde det umuligt at skrive noget "rigtigt" i alles øjne.

Jeg dækkede ikke selv emnet ud over lidt basalt dag til dag-journalistik, men jeg fulgte meget med og kunne se, hvordan alt kogte over med kilder, der var HELT SIKRE på, at de selv talte den eneste pure sandhed. På den måde kunne journalisterne komme med alle de kritiske spørgsmål de ville og bare blive affejet med "det passer ikke".

Det skal altid kunne diskuteres, om journalistik på nogle punkter er blevet mikrofonholderi. Og jeg er ganske enig i, at vi på mange punkter skal vide lidt om så meget, at vi ikke længere ved meget om lidt. Det er et reelt problem. Men lige præcis i det her tilfælde var de fleste journalister, selv dygtige, næsten prisgivet fra starten.

Niels Damsgaard Hansen

29.04.16 10:31

Kære Berit,

Kære Berit,
Du stikker kniven lige ind i hjertet af problemet. For når alle kilder er helt sikre, skal vi som journalister vide hvem af dem, der har fat i den "pureste" sandhed. Nok ingen af dem... men vi skal være i stand til at "klæde dem af", der ligger manipulerende langt væk fra sandheds-idealet, og det kan vi ikke uden faglig indsigt/viden i et emne. Desværre er ikke kun fødevare-/landbrugsstoffet, der lider under dårligt journalistisk håndværk. Det gælder også mange andre fagområder, erfarer jeg både fra debatten og ved at snakke med personer uden for mit eget fagområde.

Steen Ole Rasmussen

29.04.16 20:10

Gentagelse, med lidt færre
Gentagelse, med lidt færre sproglige kvababbelser:
Hvis en og anden journalist evt. skulle have fået den opfattelse, at institutionen, som N.D.Hansen skriver som formand for, skulle være uhildet, så kan jeg kun anbefale, at man lige går listen over de arbejdspladser over, hvor medlemsskaren mestendels har sin gang.

Argumentationen i artiklen slår på den principielle fordring på anstændig og kompetent omgang med sandheden, som så kobles op på påstanden om, at der “kun” tilføres 3000 ton ekstra kvælstof til miljøet i forbindelse med den famøse pakke. De er ikke mange, stiltiende sidestillet med alle andre ton kvælstof i det berørte voksemedie.

Det rt forbilledligt eks. på den Kommunikationsstrategie, som man ser i de medier, medlemmerne på listen arbejder for.

Under kravet om saglighed og kritik af andre for at mangle faglig kompetence fremføres en argumentation, der er lige så manipulerende og manipuleret, som den indpakning, gaven til erhvervet blev leveret i. Serveret i en mere anstændig indpakning var gaven aldrig gået igennem folketinget, og EU-kommissionen var også kommet efter det.

Der henvises fx til en uspecificeret undersøgelse, fra netop Århus universitet, hvis videnskabelighed næppe længere kan bruges uden for de kredse, som regeringen arbejder for.

Problemet var og vil fremadrettet være, at vi, hvad den videnskabelige forskning på området angår, næppe kan tillade os at tro på disse så videnskabelige resultater heller. Da den hæmningsløse manipulation slår igennem helt ned i roden af selve den videnskabelige integritet, takket være de kræfter, som N.D. Hansen er forlængelsen af.

Kim rahbek

30.04.16 05:27

Så kan i starte med en af
Så kan i starte med en af jeres egne: Kjeld Hansen han har om nogen bidraget til manipulation af emnet og fremhævelse aaf egen dagsorden ikke kun under gyllegate men landbruget generelt og specielt hetz mod venstre talrige eksempler findes på hans såkaldte debat side gylle.dk

Felix Bekkersgaard Stark

30.04.16 05:46

Kloge ord fra formanden. Man
Kloge ord fra formanden. Man kan tilføje, at selve journalistikkens væsen, at finde den gode historie, udgør et selvstændig problem. Nuancering er ikke noget, særlig mange journalister (eller læsere tilsyneladende) går meget op i.

Det er min opfattelse, at mange journalister godt er klar over, når de skriver, at de udelader nuancer, der kunne nuancere deres læseres opfattelse. Men vores uddannelse har grundlæggende lært os, at vi skal fortælle den gode historie, og den bliver altså ikke nær så god, hvis man skal medtage hundredesytten forbehold.

Den virkelighed tror jeg ikke på, vi kan forandre. Kampen om læserne er for stærk til, at journalister kan tilsidesætte hensynet til den gode historie til fordel for det nuancerede verdensbillede. Derfor er det pinedød nødvendigt, at læserne i det mindste ved, at de altid skal læse en historie med sætningen ”eller også er det omvendt” i baghovedet. Og at journalister bliver sig pinligt bevidste, at de kan og vil blive taget i røven af mange eksperter, politikere, meningsdannere og andet godtfolk, der har særlige grunde til at fremhæve de facts, der understøtter deres formål. Og at vi journalister har selv indsigt nok til at erkende, at nok er vi kloge, men der findes folk derude, der er mindst lige så kloge. Og at disse folk har en særlig interesse i at få os over på deres side, fordi de ved, at vi besidder evnen til at fortælle den gode historie – helt uden nuancer.

http://riglandmand.dk/2015/09/om-dybden-af-min-og-andre-journalisters-uvidenhed.html

30.04.16 07:44

Kim Rahbæk bryder sig ikke om
Kim Rahbæk bryder sig ikke om Kjeld Hansen, og identificere Kjeld med “jer”, modsat os.
Dejligt, så er vi tilbage i det meget klare orienteringsmønster, som romanfiguren Hr. Straubert inkarnerer i Leif Panduros “Rend mig i traditionerne”, fra 1958. Men hvor den fiktive person optræder nænsomt og kærligt skildret, der manifesterer Kim Rahbæk sig ufrivilligt komisk, som om hans primitive opdeling i “jer” (de satans røvhuller og Kjeld Hansen) og os truede bønder og forkæmpere for samme er nok at fremdrage som argument i sagens tjeneste.
Dette fundamentalt antagonistiske verdensbillede holder kun i de meget snævre kredse, som Kim Rahbæk indskriver sig i.
Jeg ser det, skriver det og finder ikke, at der er mere at komme efter her, fordi det måske siger ufrivilligt meget om det segment, som landbrugsmedierne henvender sig til.

30.04.16 08:59

Felix Bekkersgaard Stark har
Felix Bekkersgaard Stark har ret i, at det er op ad bakke, det at opdrage de journalister, hvis nuancerede tilgang der er så mangelfuldt. Den forsvinder i forbehold, eller kravet om at lave den gode historie, vilkåret for “os journalister” (Felix er skam selv journalist).

Det kan ikke ændres og verden kan ikke ændres, derfor skal (citat): “vi journalister have indsigt nok til at erkende, at nok er vi kloge, men der findes folk derude, der er mindst lige så kloge. Og at disse folk har en særlig interesse i at få os over på deres side, fordi de ved, at vi besidder evnen til at fortælle den gode historie – helt uden nuancer.”

“Verdens rigeste bønder” er ingen fortælling, men navnet på et projekt, et medie som Felix står bag.

Som beskrivelse af de danske bønder ville betegnelsen “verdens rigeste” være forkert.

Som forsøg på at dække over, hvor forgældet og uøkonomisk det danske landbrug er i europæisk sammenhæng, dvs. noget af det mest kapitalintensive, man finder ikke bare i Europa, men i hele verden, ville overskriften måske kunne fungere bedre, anvendt optimalt i en effektiv kommunikationsstrategi.

Jeg har ingen ambition at fremstå uengageret, dvs. neutral i forhold til noget af det, jeg udtaler mig om. Men et af de idealer, der fx galt for det høje folketings medlemmer i gamle dage, nemlig det, at man, for at kunne tale med vægt i stemmen, skulle være del af en selvhjulpen husstand, for ikke at kunne mistænkes for at lægge til falds for lunkne økonomiske interesser, det lever jeg op til.

Set i mit økonomisk uafhængige men engagerede perspektiv, forekommer dansk landbrug, venstrebønder og frafaldne, som noget af det mest ureflekterede og mentalt tungeste inden for fortællingen om, at hvad der er godt for bonden i kortsigtet økonomisk forstand, det er ikke bare godt for denne, men for kreditforeningen, partiet, miljøet, dyrenes velbefindende, biodiversiteten, BNP’et, dronningen og folket.

Det forhold, at budbringerne, landbrugsmedierne, primært henter deres dækningsbidrag fra grovvareselskaberne, de forgældede bønder og deres kreditorer, og at der kunne være et modsætningsforhold mellem disse gruppers interesser og resten af samfundets, det skal man ikke forvente at finde så meget som antydningen af i de kredse.

L&F, Effektivt landbrug osv. Axelborg, som det hed i gamle dage, hvor landbrugsrådet med folk som H.O.A.Kjeldsen i spidsen kunne tale, så enhver kunne forstå, hvor enøjet man gik efter egen vinding og intet andet, kender til moderne kommunikationsstrategi, dvs. man er hamrende bevidst om, at forudsætningen, for at kunne bilde nogen noget som helst ind, er, at man insisterer på at stå på sandhedens side.

Den famøse landbrugspakke afslører så uheldigvis - til stor skade for erhvervets image, begrædt og indrømmet i al offentlighed af formanden, Karen Hækkerup - at venstre med bagland er parat til at underminere en forskningsinstitutions autonomi, for at tækkes de ekstremt snævre interesser, som stillede sig bag den gode Lars Løkke under det dramatiske møde i Odense, netop betinget af at modtage gaven som gengæld for ydelsen.

Dansk Landbrug har mistet den sidste rest af uskyld, og man ved det. Derfor farer man frem med budskabet om verdens ondskab og den sære insisteren på at ville sandheden.

Når fagets professionelle italesættere taler om, hvor ond verden er og hvor lidt man kan stole på den, ja så ser jeg mod himlen. Ikke fordi jeg tror, men fordi at det var det sidste sted, som troen på det absolut gode og sande rettede sig mod.

Bent Ole Funk

30.04.16 09:58

Oplevede en af L&F s
Oplevede en af L&F s journalister (hed vist SØGAARD) på Folkemødet i 2011....og krummede tæer! Emnet var økologi og manden blev rasende og tom for argumenter - løb ud på pladsen og slæbte tilfældige ind i tørvejr (det pisseregnede) ...helt igennem en pinlig forestilling.

Kim Rahbek

02.05.16 20:45

Steen Ole:

Steen Ole:
1:Som menneske er jeg sikker på at K H er ganske behagelig jeg kritiserer hans måde at lave journalistik på ikke hans menneskelige egenskaber
2:Jeg ved ikke hvorfor du kaster rundt om dig men fine ord og citater og behændigt drejer dit indlæg over på min person skønt du ikke kender mig og min baggrund
3:Hvis du en anden gang skal forsøge at få andre personer til at virke latterlige så sørg dog i det mindste for at stave deres navn korrekt

Lars Jensen

10.05.16 13:48

»... En minister må uanset
»... En minister må uanset partifarve ikke holde noget hemmeligt eller lyve,« siger Niels Damsgaard Hansen.

Og så burde den del af sagen sådan set være slut. Når man lyver, så skal man naturligvis ud som minister og ens forslag, der begrundes med løjnen, burde følgeligt straks skrottes.

Landbrugspakken giver en kraftig øget udledning og de begrænsende tiltag er mest frivillige eller meget fremtidige.

Der er kun ganske få - selvom landbruget puster sig næsten dobbelt op med fiskeriet og Novozymes mfl. - der er direkte afhængig af landbrugets primærproduktion.
Landbruget er desuden nu kun et ganske lille erhverv. Landbruget er nok det mest støttede og et af de mindst produktive erhverv i Kongeriget.
Så hvis det ikke kan fungere indenfor vælgerflertallets rent-miljø ønsker, så kan det da bare lukke - konkurs og farvel - jobcentrene er åbne.

Kvælstofmængden skal reduceres fra 55-58.000 tons til 42.000 tons - og det skal det, fordi det overvældende vælgerflertal vil det sådan. Så er det helt ude i skoven, at levetidsforlænge bedrifter, der ikke kan trives uden gødskning.

Lars :)

Denne artikel er lukket for kommentarer.