FAGBLAD. Hjemme hos os – og vi kan bestemt ikke være den eneste husholdning i landet med samme problem – er vi to medlemmer af DJ. Det betyder, at vi 20 gange om året får hele to eksemplarer af Journalisten smidt i postkassen. Ganske identiske magasiner, inklusive plastikindpakning, tillæg, Update-oversigter, og hvad der ellers følger med.
Kan det ikke lade sig gøre at sætte et flueben et sted, så der kun bliver sendt ét eksemplar per adresse?
– Anders Høeg Nissen, vært, Harddisken P1, DR
SVAR. Kære Anders. Det kan systemmæssigt desværre ikke lade sig gøre at framelde det ene eksemplar af Journalisten. Vi håber dog i fremtiden at kunne tilbyde denne løsning til medlemmerne.
– Linda Garlov, direktør i DJ