»Det er lang tid siden, jeg har læst en kritisk historie i Sygeplejersken, hvor et medlem kommer med noget, der ikke spiller sammen med den politiske dagsorden!«

Spørgsmålet, der nok snarere var en kritisk kommentar, faldt som et af de sidste på sessionen ”Hvor bevæger fagbladet sig hen?”, der var placeret i et utaknemmeligt lille lokale på Fagfestivalen – eller sagt positivt: Det var yderst velbesøgt.

Vi går i kødet på magthaverne – på sygeplejerskernes vegne

Den kritiske kommentar var rettet mod Katrine Nielsen, der bestrider dobbelttjansen som både ansvarshavende chefredaktør for fagbladet Sygeplejersken og kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd.

Katrine Nielsen forsvarede sit blad ved at forklare, at Sygeplejersken netop har set kritisk på, hvordan ledende sygeplejersker, der også er medlem af Dansk Sygeplejeråd, undertrykker den menige sygeplejerskes ytringsfrihed.

Men på den anden side vedstod Katrine Nielsen blankt, at hun ikke havde redaktionel frihed – og sådan set heller ikke ønskede sig det.

»Vi går i kødet på masser af magthavere. Vi gør det bare på sygeplejerskernes vegne,« som hun opsummerede.

Bladet er en del af missionen

Den redaktionelle frihed på fagbladene blev sat på dagsordenen i forlængelse af, at Julie Bondo Gravesen og Mille Madsen – begge redaktører i Datagraf Communications – havde udpeget syv forskellige tendenser for udviklingen af fagbladene.

En tendens er, at ”Autonomi afløses af fælles mission”, hvor journalistikken i fagbladet understøtter organisationens mission, og hvor bladets kritiske journalistik er rettet eksternt og ikke internt.

»Redaktionen bliver en del af kommunikationsafdelingen og dermed organisationen,« som Mille Madsen sagde det.

Den udvikling har Journalisten tidligere beskrevet.

»Vi er en del af et interessefællesskab«

For Katrine Nielsen betyder det i praksis, at journalistikken skal støtte samme mission, som sponsoren – udgiverne – har.

»Vores virkelighed er, at vi er et blad i en organisation. Vi er en del af et interessefællesskab,« sagde Katrine Nielsen og forklarede, at opgaven dermed bliver at vide, præcis hvor platformen brænder for de medlemmer, man skriver om.

»Det handler om at have integriteten i orden og være opsøgende i forhold til at finde de gode historier.«

Medlemmerne skal kunne bruge det

Også Morten Jest, chefredaktør på Gymnasieskolen, beskrev en virkelighed, hvor fagbladsjournalistikken har flyttet sig.

»Jeg har oplevet et succeskriterium, der er gået fra, at succesen var at lave et godt produkt journalistisk med fede billeder, til at det i dag handler om at flytte noget og lave journalistik, medlemmerne kan bruge.«

Morten Jest ser ikke noget problem i et tættere samarbejde med organisationen:

»Jeg synes ikke, der er modsætning mellem at være et frit medie og at være en del af en fælles dagsorden med organisationen og den strategiske retning,« opsummerede han – og stak så lidt til sig selv:

»Det kan være, fordi jeg er påvirket af kommunikationen.«