Nyhedsoverblik

TV 2-vært Cecilie Beck retter kritik mod hele tv-branchen og sin egen arbejdsgiver i kølvandet på det nu afpublicerede underholdningsprogram 'Alle elsker Rasmus'.

I podcasten Q&Co hos Podimo vurderer hun, at branchen synker dybt i jagten på unge og dermed laver noget, der er både ”dumt, dårligt og dovent tænkt”:

”Hvis vi mener, at vi er garanten for velkurateret kvalitetsindhold, har vi fandme også at gøre os umage og holde op med at være dovne, og holde op med at efterligne YouTube, og lave noget ordentligt kvalitetsindhold,” siger hun.

I samme program fremhæver hun, at kritikken visse steder har taget overhånd, og at personlige angreb overskygger de strukturelle udfordringer i branchen.

En række medieordførere vil nu give TV 2's public service-kontrakt et eftersyn, så flere af TV 2's kanaler - og ikke kun hovedkanalen - er omfattet af public service-forpligtelserne.

Det skriver Politiken i kølvandet på den massive kritik af TV 2-programmet 'Alle elsker Rasmus', der var produceret til TV 2's underkanal TV 2 Echo, der altså ikke er underlagt forpligtelserne.

”Sagen om ’Alle elsker Rasmus’ er jo et slående eksempel på, at vi måske er nødt til at stramme op,” siger Danmarksdemokraternes medieordfører, Susie Jessen, til avisen.

Den nuværende public service-kontrakt pålægger TV 2 at have en Seernes redaktør ansat ”med henblik på at sikre en høj programetik og journalistisk standard i den samlede programvirksomhed på TV 2”.

Og hvis man skruer en public service-kontrakt sammen, som er tydelig i sine krav, ville en sag som den med 'Alle elsker Rasmus' formentlig være undgået, mener Charlotte Broman Mølbæk, medieordfører for SF.

Ønsket om at udvide public service-kontrakten til også at gælde TV 2's øvrige som TV 2 Echo kommer også fra Socialdemokratiets medieordfører, Sophie Hæstorp Andersen, og fra Signe Wenneberg, medieordfører for Alternativet.

Det er ikke bare lyden, men også billedsiden i konfrontationsscenen i sidste afsnit af 'Alle elsker Rasmus', der er manipuleret med.

Det vurderer Thomas Spejlborg Sejersen, lektor ved DMJX med speciale i tv-serier, og Thomas Pallesen, lektor i medieret og presseetik og tidligere underviser i tv-dokumentar ved DMJX, over for Se og Hør.

Konfrontationsscenen foregår i en biograf, hvor Martin Johannes Larsen afslører over for Rasmus Wallbridge, at de sidste fire måneder af hans liv har været en stor løgn - og at den film, han troede, han var i gang med at lave for Nordisk Film, også bare var et fupnummer.

I serien kan man se og høre, at Rasmus Wallbridge bliver siddende i biografen og griner, før han rejser sig og går grinende ud. TV 2 har tidligere indrømmet, at lyden af Rasmus Wallbridges grin, mens han forlader biografsalen, er blevet klippet ind efterfølgende.

Men nu vurderer de to eksperter altså også, at scenen er blevet klippet på en måde, så det ligner, at Rasmus Wallbridge bliver siddende i sit biografsæde.

Ifølge Thomas Spejlborg Sejersen er det ”fuldstændig dokumenterbart”, at Rasmus Wallbridge rejste sig og udvandrede og først senere kom tilbage og satte sig i sædet igen.

”Det er et kæmpe bedrag. Ulla Pors siger på News, at det er en afgørende scene, så selvfølgelig skal den være autentisk. Mens resten af programmet er fup, skal denne scene være rigtig. Det er fuldstændig afgørende,” siger Thomas Pallesen til Se og Hør.

TV 2 ønsker ikke at udtale sig om klipningen af scenen på billedsiden og henviser til, at der er sat en undersøgelse af serien i gang.

Dronning Margrethe har som protektor for Ebbe Muncks Mindefond overrakt Ebbe Munck Prisen 2026 til chefredaktøren for det grønlandske medie Sermitsiaq, Masaana Egede.

Det fremgår af billeder fra overrækkelsen tirsdag eftermiddag i Havesalen på Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Masaana Egede modtager Ebbe Munck Prisen 2026 for sit arbejde med at informere og rapportere til den grønlandske befolkning og omverdenen om den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte krav om at overtage landet.

”Prisen gives for Masaana Egedes indsats for fri og troværdig journalistik på begge sprog. Med prisen anerkendes Masaana Egedes bidrag til ytringsfriheden og den oplyste debat i Grønland,” skriver kongehuset til en række billeder offentliggjort på Instagram.

Ebbe Muncks Mindefond fremhæver i begrundelsen for Masaana Egede som årets modtager af Ebbe Munck Prisen, at han ”varetog opgaven med at levere fri og kritisk journalistik midt i et geopolitisk stormvejr”.

Kort efter Ebbe Muncks død i 1974 stiftede en kreds af hans venner Ebbe Muncks Mindefond til minde om den danske journalist, polarforsker, diplomat, modstandsmand og hofchef.

Årligt uddeler mindefonden Ebbe Munck Prisen til personer inden for områder, der havde Ebbe Muncks særlige interesse: herunder grønlandsforskning, oplysning om frihedskampen under Besættelsen og journalistik.

Ebbe Munck Prisen blev indstiftet i 1975 og har siden begyndelsen været overrakt af dronning Margrethe.

Blandt tidligere modtagere er journalist Matilde Kimer i 2022, astrofysiker Anja C. Andersen i 2018 og politiker Uffe Ellemann-Jensen i 2002.

Danske Mediestuderende (DMS) og DJ's studenterforeninger opretter nu praktikplads-callcentre for at skaffe flere praktikpladser til de mediestuderende, lyder det i en pressemeddelelse.

Initiativet kommer på baggrund af den seneste praktikrunde, hvor 127 af 177 praktiksøgende fik en plads i første runde.

Ifølge DMS vil 20 studerende fortsat stå uden plads, hvis de resterende 30 ledige praktikpladser bliver besat.

Derfor vil studerende fra 5. til 10. november etablere et ”callcenter” og kontakte mediehuse, myndigheder og virksomheder i håb om at skaffe flere praktikpladser.

Journalisterne Emma Fjordbak og Jens Holm fra TV2 Østjylland er årets modtagere af Spadestiksprisen for deres projekt ’De anbragte børn’.

Det skriver Gravercentret på LinkedIn og TV2 Østjylland selv.

Prisen på 100.000 kroner, der uddeles af Gravercentret, blev overrakt ved Spadestikskonferencen i aftes i Kolding.

Juryen skrev i sin begrundelse for nomineringen af projektet, at der er tale om ”meget stærk og vedholdende journalistik”, der har afdækket både ulovlige anbringelser på ikke-godkendte adresser og alvorlige forhold på godkendte bosteder.

”Det er både journalistisk stærkt og etisk krævende,” skriver juryen og beskriver en proces, hvor børnene er blevet centrale kilder, og deres historie er motoren i afdækningen.

Ifølge juryens begrundelse har projektet ført til, at to steder er lukket, to direktører er politianmeldt, kommuner har hentet anbragte børn hjem, og regeringen har varslet en lovændring, der skal afskaffe brugen af ikke-godkendte tilbud.

Juryen nominerede i september fem projekter til årets pris. Siden blev et projekt fra JydskeVestkysten fjernet, da det kom frem, at der var lavet et par rettelser omkring et par centrale citater.

De øvrige nominerede var herefter fra Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad og Ringkøbing-Skjern Dagblad.

TV 2's seerredaktør, Lars Bennike, har valgt at hive hjælp ind udefra til at bistå ham med en undersøgelse af det nu afpublicerede program ”Alle elsker Rasmus”.

Det siger han til Ritzau.

Det bliver Jesper Termansen, der er tidligere lytter- og seerredaktør ved DR, som kommer til at bistå Bennike med undersøgelsen.

”Det er jeg rigtig glad for, fordi det er en overvældende mængde af arbejde, der ligger forude, og det skal helst blive færdigt inden for en rimelig tidsramme, så folk ikke skal gå rundt og spekulere i månedsvis over, hvad der mon kommer ud af undersøgelsen,” siger han.

TV 2-programmets hovedperson, Rasmus Wallbridge, bliver en af de første, Lars Bennike kommer til at tage fat i i forbindelse med undersøgelsen.

”Han er en af de første, jeg vil prøve at kontakte, for at høre hans version af hvordan han har oplevet forløbet,” siger han.

Han har endnu ikke været i kontakt med Wallbridge, siger han tirsdag middag, da han først er gået i gang med arbejdet tirsdag.

TV 2's seerredaktør og TV 2's juridiske afdeling skal undersøge forløbet omkring det afpublicerede program ”Alle elsker Rasmus”.

Det omfatter arbejdsprocesser og beslutninger i forbindelse med produktion, redigering og publicering.

TV 2's seerredaktør og TV 2's juridiske afdeling kan i forbindelse med den interne undersøgelse trække på ekstern bistand i det omfang, de finder det nødvendigt.

Det oplyser TV 2's administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, i en skriftlig udtalelse til Ritzau mandag eftermiddag.

”Undersøgelsen skal give et informeret grundlag, der hurtigst muligt kan fremlægges for TV 2's bestyrelse, så der kan træffes beslutninger om konsekvenser og fremadrettede handlinger,” skriver hun og fortsætter:

”Men jeg kan sige klart og tydeligt, at TV 2 fremover kommer til at tilrettelægge programprocesser og projekter anderledes, og at vi tager de nødvendige konsekvenser, der kan skabe tillid til TV 2's fremadrettede programarbejde.”

Langt de fleste af landets borgmestre mener, at kvaliteten af lokaljournalistikken i Danmark er blevet dårligere.

Det skriver Politiken på baggrund af en rundspørge fra KL.

71 af landets 98 borgmestre har deltaget i undersøgelsen, hvor 80 procent mener, at kvaliteten af lokaljournalistikken er blevet dårligere, og to ud af tre har oplevet, at omfanget af den journalistiske dækning er faldet de seneste fem år. Samtidig efterspørger de mere dækning.

Til Politiken siger kulturminister Zenia Stampe (R), at det er trist og et kæmpe problem:

”Derfor skal vi i de kommende medieforhandlinger se på, hvordan vi sikrer alle danskere nem adgang til troværdige nyheder om deres lokalområde, uanset hvor i landet de bor”.

Produktionsselskabet Drive Studios, som står bag det massivt kritiserede TV 2-underholdningsprogram 'Alle elsker Rasmus', er nu også kommet på banen med en undskyldning:

”Lørdag rakte vi ud direkte til Rasmus Wallbridge og gav ham en uforbeholden undskyldning. Vi er oprigtigt kede af hans oplevelse med programmet”, skriver Drives administrerende direktør, Kasper Fredshavn, i et mailsvar til Ekstra Bladet.

Her skriver han også, at formatet ”gik for langt”, og at man skulle have udvist bedre forståelse for, hvordan formatet kunne påvirke Rasmus Wallbridge.

TV 2 har iværksat en undersøgelse af forløbet.

”Det var uetisk, det var forkert, et brud på den måde, vi arbejder på.”

Sådan siger TV 2’s chefredaktør med ansvar for dokumentar, Michael Nørgaard, til Politiken, efter at avisen har afdækket nye detaljer om produktionen af dokumentaren ”Den sorte svane”.

Ifølge Politiken var TV 2 ikke alene bekendt med, at en bandekriminel under produktionen for næsten fire år siden fik udleveret fortrolige dokumenter på et usb-stik. TV 2 gav angiveligt også Fasar Raja en printet version af de flere end 1000 sider dokumenter.

Avisen skriver, at chefredaktøren først hørte om det, da han læste det i Politiken for nylig.

”At printe og udlevere print af de fortrolige sagsakter var en alvorlig fejlvurdering, som jeg har påtalt og håndteret,” siger Michael Nørgaard til Politiken.

Kulturminister Zenia Stampe (R) vil ikke gå ind i sagen om det udskældte TV 2-program ”Alle elsker Rasmus”.

Det oplyser hun søndag aften i et skriftligt svar til Ritzau.

”Jeg vil ikke blande mig i TV 2's programvirksomhed og personalespørgsmål, men jeg synes, at det er for alles bedste, at TV 2 nu forklarer sig over for danskerne, så tilliden kan genoprettes,” lyder det fra ministeren.

Flere politikere har søndag opfordret Zenia Stampe til at gå ind i sagen om ”Alle elsker Rasmus”, der lørdag blev fjernet fra TV 2 Play efter stor kritik.

Selv om Zenia Stampe ikke vil gå længere ind i sagen, kritiserer hun programmet.

”Det er et udtryk for en opmærksomhedsøkonomi, som er gået fuldkommen over gevind, når en stor public service-station som TV 2 udviser så dårlig dømmekraft og mangel på almindelig etik og empati,” lyder det i svaret.

”Jeg vil derfor opfordre TV 2 til at lave en redegørelse for, hvordan sådan en usmagelig idé overhovedet kan opstå, godkendes og arbejdes på gennem flere måneder, når det endda er et klokkeklart brud på TV 2's egne etiske retningslinjer om, at medvirkende har krav på at få klar besked om tema og ramme for optagelser.”

TV 2's indholdsdirektør, Ulla Pors, har søndag oplyst, at TV 2 kommer til at lave en undersøgelse af programmet.

Da den daværende justitsminister Peter Hummelgaard var på vej med bogen ”Der er noget, vi skal tale om”, sendte hans særlige rådgiver i forbindelse med bogens pressearbejde ved en fejl et bogudkast til en embedsmand i ministeriet.

Bogudkastet var forsynet med en række kommentarbokse fra personer uden tilknytning til Justitsministeriet.

Ifølge Folketingets Ombudsmand Christian Britten Lundblad var det ikke korrekt af ministeriet at undtage nogle af oplysningerne i mailkorrespondancen og alle oplysninger i kommentarboksene fra aktindsigt med henvisning til, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ”ved en fejl”.

Det udtaler Christian Britten Lundblad efter at have behandlet en klage fra en journalist.

I januar 2026 behandlede Ombudsmanden en anden sag om Peter Hummelgaards bog.

Dengang fastslog Christian Britten Lundblad, at det var forkert at give to journalister afslag på aktindsigt i dokumenter med henvisning til, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker.

Men ombudsmanden udtalte, at dokumenter, der er udvekslet udelukkende til brug for justitsministerens bogprojekt, efter hans opfattelse ikke kan anses som interne dokumenter.

Den amerikanske techgigant Meta har efter massiv kritik og bekymringer fra udgivere og annoncører i flere lande sat udrulningen af nye betingelser for businesskonti på pause på ubestemt tid.

Metas kommunikationschef, Andy Stone, skriver på X, at virksomheden ”har hørt udgivernes feedback på vores foreslåede opdatering af annonce- og businessbetingelser”.

"Vi er meget lydhøre over for vores partnere, og vi har ikke i sinde at lave politikbeslutninger uden en fuld konsultation af brancheorganisationer og -ledere,” skriver Andy Stone.

Han skriver videre, at Meta er opsat på at gøre tingene ordentligt, og at de derfor forventer, at der er brug for at gå videre end 20. november, som ellers var den dato, hvor de nye betingelser skulle træde i kraft.

Nyhedsbureauet Reuters og flere andre medier har også hørt direkte fra Meta om udsættelsen. Reuters skriver, at det kan betyde, at Meta undgår diverse igangværende forsøg på ny regulering fra myndighedernes side.

Mediebranchen frygter, at Meta gennem de varslede nye vilkår for anvendelse af materiale fra virksomheder med konti på Facebook og Instagram kunne sikre sig rettigheder til artikler, billeder og videoer fra mediernes egne hjemmesider.

I Norge gav en domstol forleden den norske mediebranche medhold i deres ønske om at sætte en midlertidig stopper for Metas nye kommercielle vilkår.

I Danmark har Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation appelleret til politikere og myndigheder om at komme på banen mod det, forperson Allan Boye Thulstrup har kaldt ”verdenshistoriens største tyveri”.