Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:23 04.11.2026 Anna Sol Jørgensen

Ekspert: Afgørende scene i 'Alle elsker Rasmus' er et kæmpe bedrag

Ekspert: Afgørende scene i 'Alle elsker Rasmus' er et kæmpe bedrag

Drive Studios/TV 2

Det er ikke bare lyden, men også billedsiden i konfrontationsscenen i sidste afsnit af 'Alle elsker Rasmus', der er manipuleret med.

Det vurderer Thomas Spejlborg Sejersen, lektor ved DMJX med speciale i tv-serier, og Thomas Pallesen, lektor i medieret og presseetik og tidligere underviser i tv-dokumentar ved DMJX, over for Se og Hør.

Konfrontationsscenen foregår i en biograf, hvor Martin Johannes Larsen afslører over for Rasmus Wallbridge, at de sidste fire måneder af hans liv har været en stor løgn - og at den film, han troede, han var i gang med at lave for Nordisk Film, også bare var et fupnummer.

I serien kan man se og høre, at Rasmus Wallbridge bliver siddende i biografen og griner, før han rejser sig og går grinende ud. TV 2 har tidligere indrømmet, at lyden af Rasmus Wallbridges grin, mens han forlader biografsalen, er blevet klippet ind efterfølgende.

Men nu vurderer de to eksperter altså også, at scenen er blevet klippet på en måde, så det ligner, at Rasmus Wallbridge bliver siddende i sit biografsæde.

Ifølge Thomas Spejlborg Sejersen er det ”fuldstændig dokumenterbart”, at Rasmus Wallbridge rejste sig og udvandrede og først senere kom tilbage og satte sig i sædet igen.

”Det er et kæmpe bedrag. Ulla Pors siger på News, at det er en afgørende scene, så selvfølgelig skal den være autentisk. Mens resten af programmet er fup, skal denne scene være rigtig. Det er fuldstændig afgørende,” siger Thomas Pallesen til Se og Hør.

TV 2 ønsker ikke at udtale sig om klipningen af scenen på billedsiden og henviser til, at der er sat en undersøgelse af serien i gang.

SENESTE NYT

Flere nyheder