Drive Studios/TV 2
Produktionsselskabet Drive Studios, som står bag det massivt kritiserede TV 2-underholdningsprogram 'Alle elsker Rasmus', er nu også kommet på banen med en undskyldning:
”Lørdag rakte vi ud direkte til Rasmus Wallbridge og gav ham en uforbeholden undskyldning. Vi er oprigtigt kede af hans oplevelse med programmet”, skriver Drives administrerende direktør, Kasper Fredshavn, i et mailsvar til Ekstra Bladet.
Her skriver han også, at formatet ”gik for langt”, og at man skulle have udvist bedre forståelse for, hvordan formatet kunne påvirke Rasmus Wallbridge.
TV 2 har iværksat en undersøgelse af forløbet.