search

ExxonMobil i kamp mod amerikansk journalistskole

Efter at et hold nyuddannede journalister og deres lærer i tre artikler i Los Angeles Times beskyldte ExxonMobil for at have haft dokumentation på klimaforandringer allerede i 1970’erne, er ExxonMobil gået til modangreb på Columbia University

I en serie artikler sidst i 2015 hævdede The Los Angeles Times, at det amerikanske olieselskab Exxon allerede i 1980’erne selv gennemførte en klimaforskning, der viste, at fossile brændsler kunne føre til klimaforandringer i det 21. århundrede.

Ifølge avisen undlod Exxon at orientere den brede offentlighed.

Artikelserien er skrevet af et hold journalister fra Columbia School of Journalism i New York under ledelse af deres lærer Susanne Rust.

Det var en bog udgivet af journalistskolens dekan Steve Coll i 2012 om ExxonMobils historie – ’Private Empire, ExxonMobil and American Power’ – der inspirerede Columbia-holdet til at begynde en undersøgelse af olieselskabet.

”Under arbejdet med min bog talte jeg med kilder, der beskrev modstriden mellem selskabets forskning og dets offentlige afvisning af klimaforandring,” fortæller Steve Coll i et interview med Journalisten.

Dekanen tilføjer: ”Til sidst i bogen nævner jeg det ironiske i, at Exxon i 1980’erne investerede i udforskning af olie i arktiske områder, hvilket kun giver økonomisk mening, hvis global opvarmning smelter ishavet.”

Kursskifte

Exxon var fra midten af 1990’erne aktiv i en public relations-kampagne koordineret med andre koncerner, der fremhæver usikkerheden behæftet ved klimaforskning. Det skete blandt andet gennem avisannoncer og ved at finansiere klimabenægtende forskere og grupper.

Men i 2007 skiftede ExxonMobil Corp. – selskabets navn siden 1999 – kurs og anerkender nu den menneskeskabte drivhuseffekt og advokerer endda for en CO2-afgift.

Avisen og de studerendes afsløring af den øjensynlige modsætning mellem daværende Exxons interne forskning og dens offentlige holdning til klimaforandring vakte stor opmærksomhed i USA.

Nu kører en strid om artiklernes nøjagtighed mellem ExxonMobil og journalistskolen på Columbia University.

Sammenstødet mellem de to kompliceres yderligere af, at olieselskabet hører til én af det private universitets bidragsydere.

 

I 1982 udarbejdede Exxon et internt memo, der beretter om selskabets klimaforskning. Ifølge journalisterne på Columbia University har Exxon siden sidst i 70’erne været klar over risici forbundet med drivhuseffekten. Exxon afviser omvendt, at der blevet draget den konklusion af den tidlige forskning.

 

Fri adgang til arkivet

Overraskende viste det sig, at der er fri adgang til ExxonMobils historiske arkiv i Texas og dets canadiske datterselskab Imperials arkiv i Calgary. Her fandt journalisterne dokumenter, der påviser, at Exxon allerede fra slutningen af 1970’erne var dybt involveret i klimaforskning og klar over risici forbundet med drivhuseffekten.

Efterfølgende interviewede de videnskabsfolk, der havde arbejdet for Exxon, hvilket nogle få stadig gjorde. Desuden blev selskabet underrettet om undersøgelsen og anmodet om at bistå med forklaringer og kommentarer, hvilket det indvilligede i.

Artiklerne i Los Angeles Times

Den første artikel i Los Angeles Times handler om Exxons planer i det arktiske område i Beauforthavet nord for Alaska i 1990’erne.

På den positive side, konkluderede Exxon, ville højere temperaturer smelte havis, isbjerge og permafrost i jorden. På den negative side ville en højere havstand og højere bølger kunne beskadige selskabets olieoperationer.

Artiklens pointe? At Exxon i kraft af sin egen forskning allerede dengang var opmærksom på klimaforandringer bevirket af fossile brændsler.

Den anden artikel fortæller ved hjælp af interne dokumenter og interviews historien om Exxons forvandling fra en koncern kendt i 1980’erne som en pioner inden for forskning i klimaforandring til et selskab, der i 1990’erne og nullerne medfinansierede klimaskeptiske forskere og organisationer.

En tredje artikel i Los Angeles Times redegør for den kampagne, ExxonMobil førte med andre olieselskaber i gruppen Global Climate Coalition i amerikanske medier, alt imens selvsamme koncerner i deres operationer i Nova Scotia, Canada og andre steder tog højde for stigende havstand i fremtiden.

 

Klagebrevet fra ExxonMobils informationschef Steven Cohen, som bliver sendt til Lee Bollinger, som er rektor ved Columbia University. Brevet påtaler journalistskolen for at have overtrådt universitetets retningslinjer for forskning, der forbyder ”fordrejning” af materialet samt ”ændringer og udeladelse af data”.

 

Klagebrev fra ExxonMobil

Efter offentliggørelsen af den anden artikel modtog Columbia Universitys rektor, Lee Bollinger, et klagebrev fra ExxonMobils informationschef, Steven Cohen.

Cohen påtalte journalistskolen for at have overtrådt universitetets retningslinjer for forskning, der forbyder ”fordrejning” af materialet samt ”ændringer og udeladelse af data”. Det var hans påstand, at Columbia-holdet havde ”plukket” citater, der passede ind i deres ”agenda”, og derved fordrejet deres mening.

”Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at underrette Rust og hendes hold i både skrift og tale om disse vigtige faktuelle fejl,” skrev Cohen.

Brevet fortsatte: ”Trods det gav artiklen det forfejlede indtryk, at vi i 1980’erne ’kendte’ til følgerne af klimaforandring, og at vi valgte at se bort fra eller undertrykke denne viden, at vi indstillede eller begrænsede vores klimaforskning og begyndte at finansiere klimabenægtere.”

Informationschefen beskyldte tilmed én af journalisterne for at have præsenteret sig som en forsker og Susanne Rust for kun at have givet selskabet en svarfrist på et døgn inden offentliggørelse i avisen. Endvidere skal artiklen have undladt at nævne, at holdet er finansieret af mindst en organisation, Rockefeller Brothers Fund, der er kendt som en stærk kritiker af den fossile brændselsindustri.

Herefter forklarede Cohen, at det er kutyme for olieselskaber, der opererer i arktiske områder, at opstille forskellige klimamodeller, inden de investerer i udforskning og i udvinding.

 

Dekan Steve Coll fra Columbia University afviser på seks sider kritikken fra ExxonMobil. Han forklarer, at ExxonMobil ikke forstår forskellen mellem journalistisk praksis og videnskabelig forskning. 

 

Columbia tilbageviser indsigelserne

I et svarbrev tilbageviste dekan Steve Coll ExxonMobils indsigelser. Efter en gennemgang af Rusts email-korrespondance fandt han, at hun havde varslet selskabet en måned tidligere, ikke et døgn før, og at selskabet afviste at kommentere. Den anden journalist havde ikke udgivet sig for at være en forsker, forklarer han også.

I særdeleshed var Cohen vred over, at artiklen hævdede, at chefforsker Duane LeVine i en tale til Exxons bestyrelse i 1989 skulle have anbefalet selskabet at ”fremhæve klimaforskningens upålidelighed”. Men det står intet sted i talen. I stedet har Rust hentet anbefalingen fra et memo skrevet af en informationsmedarbejder i 1988.

”Jeg bad Rust om ikke at bruge memoet, fordi det ikke var godkendt af direktionen. Det gjorde hun alligevel,” siger ExxonMobils talsmand Alan Jeffers i et interview.

ExxonMobil fastholder kritikken

ExxonMobil står fast ved sin kritik af Columbia-holdets etiske praksis og forklarer, at selskabet ikke drog nogen endegyldig konklusion af dets klimaforskning i 1980’erne.

”Bemærk, at FN’s klimapanel først i 1995 kom til en endegyldig konklusion. Indtil da var FN-forskere også usikre på følgerne. Vi har aldrig skjult vores forskning for offentligheden, tværtimod,” siger talsmand Alan Jeffers i dag til Journalisten.

Dekan Steve Coll replicerer, at ExxonMobil ikke forstår forskellen mellem journalistisk praksis og videnskabelig forskning.

”Det er forkert at antage, at de to ting er underlagt samme etiske retningslinjer her på Columbia.”

Coll indrømmer dog, at Los Angeles Times burde have anført, hvilke organisationer der støtter journalistholdet finansielt.

 

Olieselskabet Mobils symbol var en Pegasus. Exxon og Mobil fusionerede i 1999.
Foto: Rick Maiman/Sygma/Corbis.

 

Fortsætter dialogen

Trods striden mellem universitetet og olieselskabet fortsætter deres samtale.

”Jeg er for tiden i gang med den fjerde artikel i serien og er stadig i kontakt med ExxonMobil. De er stadig villige til at samarbejde,” fortæller Susanne Rust.

Alan Jeffers, talsmand for ExxonMobil, er stadig opbragt over den ”unfair behandling”.

”Vi agter at fortsætte med at svare på deres spørgsmål i håb om at påvirke udfaldet. Vi har ikke andet valg. Vi håber at blive behandlet fair næste gang,” siger Alan Jeffers fra sit kontor i Dallas.

Et retsligt efterspil

Sagen har også fået et retsligt efterspil.

To kongresmedlemmer i Californien har opfordret Justitsministeriet i Washington D.C. til at indlede en undersøgelse. De ser en parallel til tobaksselskaber, der blev sigtet i 1999 og senere dømt skyldig i at have undladt at oplyse offentligheden om sundhedsfaren ved at ryge tobak, selv om selskaberne havde vidst det i årtier.

I New York er statsadvokaten i gang med at undersøge, hvorvidt Exxon overtrådte børslove ved at tilbageholde sine forskningsresultater fra aktionærer.

Selv udenrigsminister John Kerry har blandet sig i sagen. I december sagde han til bladet The Hill, at han ville blive ”rasende”, hvis det skulle vise sig, at ExxonMobil har vildledt investorer og offentligheden.

”ExxonMobil risikerer at skulle betale milliarder af dollar i erstatning i én af de største retssager mod et selskab i historien,” sagde han. 

 

 

Kommentarer
2
Thomas Pallesen
01.03.16 16:07
At Exxon i 1982 var opmærksom
At Exxon i 1982 var opmærksom på mulige klimaforandringer pga. øget CO2 i atmosfæren, burde ikke være nogen overraskelse. Det samme var Shu-bi-dua, som i 1982 indsang "Costa Kalundborg" med startlinjen: "Der er sket en forurening i den ydre atmosfære..."

Nu fremgår det så ikke af ovenstående artikel, hvor meget Exxon selv tog teorierne alvorligt og involverede sig i forskningen.

Men tænkt, at vi alligvel har snakket om det så længe...
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
03.03.16 08:59
Drivhuseffekten blev opdaget
Drivhuseffekten blev opdaget i 1824 af Joseph Fourier.

Siden da har især det økonomiske menneske gjort sit for at overbevise sig selv og andre om, at det ikke vidste, hvad der var at vide om relationen mellem vækst og miljø, at beviserne ikke var klare, og at man dybest set aldrig har gjort noget, også selv om man selvfølgelig vil have æren for udviklingen i det hele taget. Økonomisk rationalitet er en sjov fisk.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen