Han har siddet varetægtsfængslet i London siden april sidste år. Her sidder han, fordi en britisk domstol mener, han kan finde på at flygte fra Storbritannien af frygt for at blive udleveret til USA.

Før han blev fængslet, havde Julian Assange tilbragt syv år i asyl hos Ecuadors ambassade i London.

Under en flere uger lang høring, der fandt sted i september, har en domstol i Storbritannien skullet tage stilling til, hvorvidt Assange skal udleveres til USA, hvor han er beskyldt for blandt andet spionage.

Og i dag blev hans skæbne besluttet ved Londons Central Criminal Court, kendt som Old Bailey.

Julian Assange kan ikke lovligt udleveres til USA på grund af hans mentale helbred og fare for selvmord, mener domstolen. Det skriver The Independent.

I USA risikerer han op til 175 år i fængsel, hvis han bliver dømt. Det vil også være første gang i historien, at en ikke-statslig embedsmand bliver dømt for at offentliggøre ulovligt lækkede klassificerede oplysninger.

Lammende virkning på pressefriheden

Flere menneskerets- og pressefrihedsorganisationer, heriblandt Amnesty International, har tidligere fordømt ønsket om udlevering. Amnesty har også tidligere advaret om, at Storbritannien bryder international menneskerettighedslovgivning, hvis de udleverer Julian Assange til USA.

”Hvis han bliver udleveret og dømt for spionage, vil det have en lammende virkning på pressefriheden verden over. Andre journalister kan føle sig intimideret af retsforfølgelsen, udøve selvcensur eller være bange for at rapportere om menneskerettighedskrænkelser eller andre spørgsmål af offentlig interesse,” har Massimo Moratti, direktør for researchafdelingen ved Amnesty Internationals Europa-kontor, tidligere udtalt til Journalisten.

Australske Julian Assange er grundlægger og talsmand for whistleblower-sitet WikiLeaks. Den uafhængige hjemmeside med base i Sverige blev stiftet i 2006 og har siden dengang publiceret hemmelige dokumenter om ulovligheder begået af regeringer og statsmagter i flere lande.

18 anklagepunkter

Af amerikanske myndigheder bliver Julian Assange ifølge Ritzau beskyldt for i alt 18 anklagepunkter. Blandt andet at have begået spionage mod USA, for at have konspireret om at indhente og videregive nationale forsvarsoplysninger og for at have rekrutteret hackere til WikiLeaks.

Han er også anklaget for at have samarbejdet med den tidligere efterretningsanalytiker i det amerikanske militær Chelsea Manning om at lække klassificeret materiale i 2010.

Det amerikanske justitsministerium anklager også Assange for at have samarbejdet med Chelsea Manning om at knække en adgangskode til en af Pentagons computere.

I april 2010 blev Julian Assange verdensberømt, da WikiLeaks offentliggjorde videoen ’Collateral Murder’ fra 2007. Videoen viser en amerikansk kamphelikopter i Bagdad, som skyder og dræber 18 civile på en gade i Bagdad. Blandt de omkomne var også to journalister fra nyhedsbureauet Reuters.

I månederne, som fulgte, udgav WikiLeaks i samarbejde med store udenlandske medier tusindvis af hemmelige dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Disse gav et indblik i korruption, krigsforbrydelser og tortur begået af den amerikanske regering.

Søgte tilflugt hos Ecuador

I 2012 søgte Julian Assange tilflugt hos Ecuadors ambassade i London, efter at to britiske domstole havde fastslået, at han skulle udleveres til Sverige, hvor to kvinder beskyldte ham for voldtægt og seksuelle overgreb.

Assange frygtede, at Sverige ville udlevere ham til USA, derfor valgte han at opholde sig på ambassaden i syv år.

I april 2019 blev Assanges politiske asyl ophævet efter anmodning fra de amerikanske myndigheder. Britisk politi eskorterede ham ud af ambassaden og fragtede ham til et fængsel i London, hvor han har siddet siden.

De svenske anklager mod Julian Assange blev droppet i november 2019.