Klimaforandringer er blevet et hot topic hos alt fra politikere til klimaaktivister og skoleelever, og det er både godt og vigtigt. Klimaet har i den grad brug for handling, hvis jorden skal blive ved med at være et beboeligt hjem.
Så meget desto vigtigere er det, at vi formidler og dækker det forholdsvis nye område på en ordentlig og nøgtern måde.
Forrige søndag slog vejret i Danmark endnu en rekord. Marts måned nåede på bare 17 dage at blive den vådeste marts nogensinde, siden man begyndte at måle tilbage i 1873.
Den nyhed tog jeg med i min vejrudsigt lige i kølvandet på 21Søndag 17/3, hvor det sidste indslag handlede om de klimastrejkende unge.
Det er faldet en seer for brystet, at den våde måned ikke blev sat i forbindelse med klimaforandringer.
Det fortalte han til journalisten.dk i denne uge.
Som privatperson bekymrer jeg mig også for klimaforandringerne, og derfor forstår jeg seerens anke. Men der er en god grund til, at jeg ikke sætter lighedstegn mellem de to.
Våd, vådere, klimaforandringer
Hvis du møder en meget fuld person på gaden, er vedkommende så alkoholiker?
Måske. Måske ikke. Det er et nedslag i hans eller hendes liv, og du kan ikke drage nogle konklusioner baseret på det ene møde.
Kigger du på en meget våd marts måned 2019, er det så klimaforandringer? Måske. Måske ikke. Du kan ikke konkludere noget på ét nedslag i historien. Marts måned sidste år havde en smule mindre nedbør end normalt. Året før, lidt mere.
I flere klimadebatter hører jeg referencer til sidste års varme sommer med dertilhørende tørke og hedebølger. Og det er præcis, hvad klimaforandringer er lavet af, og hvordan forskerne forudser, at vejret vil blive oftere og oftere.
Men det nytter ikke at fortælle, at den varme sommer 2018 var et udtryk for klimaforandringer. Det kan ikke stå alene. For så kan den kølige sommer 2017 vel også bruges som argument imod klimaforandringer?
Vejr eller klima?
Sommeren 2018, den varme februar og den våde marts er alle udtryk for ”vejr”.
Vejret er det, der sker minut for minut i atmosfæren, det skifter hele tiden. Det kan være regnvejr, snevejr, tordenvejr, blæsevejr osv. Og mens vejr kan ændre sig i løbet af timer, så kan det tage mange tusinde år for klimaet at ændre sig i et bestemt område.
– Vejr er det, du klæder dig på til, når du skal ud ad døren i dag.
– Klima er det, du pakker kufferten til, når du skal ud at rejse.
Sagt på en anden måde: Klima er, når vi kigger på vejret over de seneste tredive år. Vejret er de seneste tredive dage, timer, minutter.
Klimaforandringer på 2 minutter
På DR Vejret omtaler vi klimaforandringer, når der er tid til at gå i dybden og forklare, hvad der sker.
I kritikken fra seeren lød det, at vi som journalister skal perspektivere de sager, vi dykker ned i, og at man kunne få en klimaforsker til at forklare sammenhængen. Og skønt jeg billiger begge tanker, så er 2 minutter efter endt tv-avis bare ikke nok til at greje det ønske.
Vi har et format, vi skal overholde, men også et ansvar for, at debatten bliver bygget på fakta og ikke følelser.
Regnrekorden for marts 2019 kan som før nævnt ikke stå alene i beskrivelsen af klimaforandringer. Men mængden af nedbør er stigende, hvis vi ser på tallene over 100 år eller 50 år. Og det er de tal, vi skal bruge, når vi snakker om klimaforandringer.
Det er bare nemmere at se historien i ”Vådeste marts nogensinde skyldes klimaforandringer” end ”Klimaet i Danmark er blevet 70 millimeter vådere de seneste 50 år”.
Temperaturen stiger på kloden og i debatten
Når alt det er sagt, så er der klimaforandringer. Der er global opvarmning. Og vi skal tage det alvorligt.
Klimaforandringer bliver formentlig ét af de vigtigste emner i den kommende valgkamp, og med rette. Der er masser af eksempler og faktuelt grufulde klimasandheder derude, som man kan bruge og med det argumentere for handling og ændring af menneskets aktiviteter her på jorden.
Men det er vigtigt, at vi som journalister ved, hvad forskellen er, så vi kan være kritiske, når vejret bliver brugt som argument for klimaforandringer.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jan Eskildsen. At én gletsjer vokser lidt, kompenserer ikke for det samlede istab, der ses i området. Det gør forskerne også klart.
Voigt. Fint nok. Da en af Grønlands gletsjere vokser for tiden, tager det måske lidt tid. :-)
Eskildsen. Det kan du roligt gøre, det med dine varme trøjer. Målinger tyder på en 15 procent reduktion i styrken i vores del af Golfstrømmen i de sidste par årtier. Tilskrives (formentlig) afsmeltning af ferskvand fra Grønland, så tungt vand/saltpumpen deroppe svækkes. Det kan du sikkert finde noget om på nettet. Keep cool
Jesper Theilgaard - derfor er det interessant at se, hvordan temperaturen udvikler sig over de næste år. Jeg beholder mine varme trøjer.
Flere