search

Debat: Klimaet bliver ikke dårligt, fordi vejret er det

Klimaforandringer bliver ét af de vigtigste emner i en nært forestående valgkamp. Men i vores iver for at gøre noget ved klimaforandringerne, må vi i vores formidling ikke forveksle vejret med klimaet, skriver Nina Bendixen, vejrvært på DR og klimaformidler

Klimaforandringer er blevet et hot topic hos alt fra politikere til klimaaktivister og skoleelever, og det er både godt og vigtigt. Klimaet har i den grad brug for handling, hvis jorden skal blive ved med at være et beboeligt hjem.

Så meget desto vigtigere er det, at vi formidler og dækker det forholdsvis nye område på en ordentlig og nøgtern måde.

Forrige søndag slog vejret i Danmark endnu en rekord. Marts måned nåede på bare 17 dage at blive den vådeste marts nogensinde, siden man begyndte at måle tilbage i 1873.

Den nyhed tog jeg med i min vejrudsigt lige i kølvandet på 21Søndag 17/3, hvor det sidste indslag handlede om de klimastrejkende unge.

Det er faldet en seer for brystet, at den våde måned ikke blev sat i forbindelse med klimaforandringer.
Det fortalte han til journalisten.dk i denne uge.

Som privatperson bekymrer jeg mig også for klimaforandringerne, og derfor forstår jeg seerens anke. Men der er en god grund til, at jeg ikke sætter lighedstegn mellem de to.

Våd, vådere, klimaforandringer

Hvis du møder en meget fuld person på gaden, er vedkommende så alkoholiker?

Måske. Måske ikke. Det er et nedslag i hans eller hendes liv, og du kan ikke drage nogle konklusioner baseret på det ene møde.

Kigger du på en meget våd marts måned 2019, er det så klimaforandringer? Måske. Måske ikke. Du kan ikke konkludere noget på ét nedslag i historien. Marts måned sidste år havde en smule mindre nedbør end normalt. Året før, lidt mere.

I flere klimadebatter hører jeg referencer til sidste års varme sommer med dertilhørende tørke og hedebølger. Og det er præcis, hvad klimaforandringer er lavet af, og hvordan forskerne forudser, at vejret vil blive oftere og oftere.

Men det nytter ikke at fortælle, at den varme sommer 2018 var et udtryk for klimaforandringer. Det kan ikke stå alene. For så kan den kølige sommer 2017 vel også bruges som argument imod klimaforandringer?

Vejr eller klima?

Sommeren 2018, den varme februar og den våde marts er alle udtryk for ”vejr”.

Vejret er det, der sker minut for minut i atmosfæren, det skifter hele tiden. Det kan være regnvejr, snevejr, tordenvejr, blæsevejr osv. Og mens vejr kan ændre sig i løbet af timer, så kan det tage mange tusinde år for klimaet at ændre sig i et bestemt område.

– Vejr er det, du klæder dig på til, når du skal ud ad døren i dag.

– Klima er det, du pakker kufferten til, når du skal ud at rejse.

Sagt på en anden måde: Klima er, når vi kigger på vejret over de seneste tredive år. Vejret er de seneste tredive dage, timer, minutter.

Klimaforandringer på 2 minutter

På DR Vejret omtaler vi klimaforandringer, når der er tid til at gå i dybden og forklare, hvad der sker.

I kritikken fra seeren lød det, at vi som journalister skal perspektivere de sager, vi dykker ned i, og at man kunne få en klimaforsker til at forklare sammenhængen. Og skønt jeg billiger begge tanker, så er 2 minutter efter endt tv-avis bare ikke nok til at greje det ønske.

Vi har et format, vi skal overholde, men også et ansvar for, at debatten bliver bygget på fakta og ikke følelser.

Regnrekorden for marts 2019 kan som før nævnt ikke stå alene i beskrivelsen af klimaforandringer. Men mængden af nedbør er stigende, hvis vi ser på tallene over 100 år eller 50 år. Og det er de tal, vi skal bruge, når vi snakker om klimaforandringer.

Det er bare nemmere at se historien i ”Vådeste marts nogensinde skyldes klimaforandringer” end ”Klimaet i Danmark er blevet 70 millimeter vådere de seneste 50 år”.

Temperaturen stiger på kloden og i debatten

Når alt det er sagt, så er der klimaforandringer. Der er global opvarmning. Og vi skal tage det alvorligt.

Klimaforandringer bliver formentlig ét af de vigtigste emner i den kommende valgkamp, og med rette. Der er masser af eksempler og faktuelt grufulde klimasandheder derude, som man kan bruge og med det argumentere for handling og ændring af menneskets aktiviteter her på jorden.

Men det er vigtigt, at vi som journalister ved, hvad forskellen er, så vi kan være kritiske, når vejret bliver brugt som argument for klimaforandringer.

Kommentarer
11
Jan Eskildsen
25.03.19 08:10
Jordens gennemsnitstemperatur
Jordens gennemsnitstemperatur i 2017 var lavere end i 2016, og i 2018 var den lavere end i 2017. Adskillige forskere venter, at den kan falde mere i de kommende år på grund af solminimum (solar minimum), med andre ord faldende aktivitet i solen.
https://science.nasa.gov/science-news/news-articles/solar-minimum-is-coming
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
25.03.19 11:46
Hej Jan

Hej Jan
Tak for budskabet: De fire varmeste år, som er målt siden 1880, er de sidste fire år: https://www.ncdc.noaa.gov/sotc/briefings/201902.pdf

Det varmeste år målt på globalt plan siden 1880 var 2016, det næstvarmeste var 2017, det tredje varmeste 2015 og det fjerde varmeste var 2018.
Fremhævet af Journalisten
Jan Eskildsen
25.03.19 12:41
Nemlig. Det er blevet koldere
Nemlig. Det er blevet koldere siden 2016.
Har man læst astronomi, ved man at der har været flere langvarige, kølige perioder - (Googl Maunder Minimum og Delta Minimum) - og at vi muligvis kan se frem til en sådan fra næste år.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
25.03.19 12:55
Jeg vidste ikke, at det stod
Jeg vidste ikke, at det stod i stjernerne, at Columbus fik verdenstemperaturen til at falde. Men der kan man se!
https://ing.dk/artikel/columbus-ankomst-amerika-fik-verdens-temperatur-at-falde-223765
Fremhævet af Journalisten
Jan Eskildsen
25.03.19 13:29
En smule seriøsitet vil klæde
En smule seriøsitet vil klæde dig, hvis du er journalist?
Du kan læse her, hvad Encyclopædia Britannica skriver.
https://www.britannica.com/science/Maunder-minimum

Fremhævet af Journalisten
Jesper Theilgaard
25.03.19 13:45
Jan Eskildsen - de to seneste
Jan Eskildsen - de to seneste år er naturligt koldere når du refererer til 2016, hvor en kraftig el Nino påvirkede temperaturen globalt. Det har intet at gøre med solpletterne. Og som Nina Bendixen ganske rigtig skrev, så er klima noget der sker over lang tid - ikke kun et par år.
Fremhævet af Journalisten
Jan Eskildsen
25.03.19 16:11
Jesper Theilgaard - derfor er
Jesper Theilgaard - derfor er det interessant at se, hvordan temperaturen udvikler sig over de næste år. Jeg beholder mine varme trøjer.
Fremhævet af Journalisten
Steen Voigt
25.03.19 17:49
Eskildsen. Det kan du roligt
Eskildsen. Det kan du roligt gøre, det med dine varme trøjer. Målinger tyder på en 15 procent reduktion i styrken i vores del af Golfstrømmen i de sidste par årtier. Tilskrives (formentlig) afsmeltning af ferskvand fra Grønland, så tungt vand/saltpumpen deroppe svækkes. Det kan du sikkert finde noget om på nettet. Keep cool
Fremhævet af Journalisten
Jan Eskildsen
26.03.19 08:01
Voigt. Fint nok. Da en af
Voigt. Fint nok. Da en af Grønlands gletsjere vokser for tiden, tager det måske lidt tid. :-)
Fremhævet af Journalisten
Henrik Hindby Koszyczarek
28.03.19 11:01
Jan Eskildsen. At én gletsjer
Jan Eskildsen. At én gletsjer vokser lidt, kompenserer ikke for det samlede istab, der ses i området. Det gør forskerne også klart.
Fremhævet af Journalisten
Christian Jeppesen
13.05.19 23:10
Er dette - se link - noget som kunne være interessant at hente ind i klimadebatten, som virker kørt helt af sporet da alle er enige om målene... det bekymrer mig meget, da målet ifølge nedenstående forskning er de forkerte klimamål at forfølge. Se og læs her: https://www.climategate.nl/2019/04/open-letter-to-governments-on-climate-change-and-climate-policy/
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen