search

Vejrudsigten slår alle rekorder – flere minutter og flere seere

Mens nyhedsindslagene bliver kortere og kortere, er vejrudsigten efter TV Avisen i dag mere end 10 gange så lang som for 50 år siden. Og seerne elsker det! Kun ’X-Factor’ og DR’s nye dramaserie havde flere seere end ’Vores Vejr’ i januars første uger. »Men vi bliver sjældent nævnt i skåltalerne,« siger redaktøren

»Natten mellem lørdag og søndag bliver eddermugme kold! Prøv lige at se!«

Begejstringen i meteorolog og vejrvært Søren Jacobsens stemme får kollegerne på redaktionen til at stimle sammen om europakortet.

»Den der udvikling var der altså ikke i går,« siger han indforstået og peger på en samling streger og pile på kortet, der tilsyneladende tyder på mere kulde og mere sne end forventet.

»Den der ser også dyb ud,« kommenterer journalist Rasmus Kjølby med tilbageholdt drama og peger på et sted nordvest for Storbritannien, hvor stregerne på kortet ligger særligt tæt.

De andre nikker.

Mere end 10 gange så lang som for 50 år siden

Det er tidlig formiddag en onsdag i januar på vejr-redaktionen i DR Byen. Lige uden for vinduerne ligger stadig et tyndt lag is fra nattens frost på Emil Holms Kanal. Men isen skal blive meget tykkere de kommende dage, står det hurtigt klart for Journalistens udsendte. Frost og kulde er nemlig det helt store tema i aftenens udgave af vejrprogrammet ’Vores Vejr’, som dagens redaktør, Rasmus Kjølby, sammen med vært Søren Jacobsen er ved at stykke sammen. Han har lige sendt en VJ fra DR Fyn ud for at lave et indslag om, hvor meget frost der skal til, før isen på søerne er sikker nok.

»Og så er det jo også i dag, at solen kommer tilbage på Grønland. Det er dagens helt store spændingsmoment, for på grund af tidsforskellen er det ikke sikkert, at vi kan nå at få billederne hjem deroppefra inden udsendelsen,« siger han til Søren Jacobsen.

Vejrudsigten har været en fast del af nyhederne, siden DR for 50 år siden blændede op for sin allerførste TV Avis. »Det ret milde og fugtige vejr over Danmark forsvinder nu,« læste nyhedsværten dengang højt hen over billedet af et dansende danmarkskort på skærmen, inden han afsluttede morgendagens prognose med den tilbagelænede bemærkning: »Maksimumtemperaturerne fremgår af kortet.«

Mens vejrudsigten dengang varede under ét minut og blev læst op af nyhedsværten bag sit skrivebord, er både sendetiden, ordene og de tekniske muligheder eksploderet siden. I dag varer ’Vores Vejr’ efter TV Avisen klokken 18:30 mere end 10 gange så lang tid som i 1965, og vejret bliver leveret af en vejrvært i fuld figur, der går fra den ene skærm til den anden, jonglerer med virtuelle jordkloder på en touchscreen, har gæster i studiet og præsenterer journalistiske indslag om vind og vejr og årets gang i naturen. 

Næsten altid i top 20

»I løbet af 80’erne og 90’erne blev nyhedsindslagene kortere og kortere, og klipperytmen blev hurtigere. Men vejret som stofområde var en undtagelse. Her gav man sig rigtig, rigtig god tid,« fortæller medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet, som lige inden årtusindskiftet sammenlignede tidsforbruget på vejrudsigten gennem TV Avisens historie. Han har ikke forsket i området siden.

»Men der er ingen tvivl om, at udviklingen er fortsat. Vejret er stadig rigtig godt stof og rigtig godt tv,« siger han.

Seertallene bakker ham op. Ofte har ’Vores Vejr’ seertal over 700.000, og programmet ligger næsten altid i top 20 på Gallups liste over ugens mest sete tv-programmer i Danmark. I de første to uger af januar var ’Vores Vejr’ fredag klokken 21:16 ugens tredjemest sete program på DR1 – kun overgået af store og bekostelige satsninger som ’X-Factor’ og DR’s nye dramaserie ’Bedrag’.

»Man har efterhånden i mange år talt om, at vejret er populært. Alligevel bliver det faktisk ved med at overraske mig, at seertallene er så høje,« siger Klaus Wendelboe, ledende redaktør på DR Vejret. 

Vejret er news you can use

Klaus Wendelboe har sin egen teori om, hvorfor vejret hitter:

»En del af forklaringen på vores succes er, at det er news you can use og en slags konstruktiv journalistik. Vi klæder seerne på og gør dem i stand til at handle. Det er meget hands on og funderet i seernes egen hverdag,« siger han.

»En del af forklaringen på vores succes er, at det er news you can use og en slags konstruktiv journalistik,« siger ledende redaktør Klaus Wendelboe, bagerst. Han er med på sidelinjen, mens aftenens udsendelse skrues sammen i tæt samarbejde mellem journalist Rasmus Kjølby og dagens vejrvært Søren Jacobsen. Foto: Nikolai Linares

 

Vejr-redaktionen i DR Byen består denne onsdag i januar af tre journalister og to tv-meteorologer. Ud over de 10 minutters ’Vores Vejr’ til TV Avisen 18:30 – og et par kortere vejrudsigter til DR 1 – leverer de hver dag 30 vejrudsigter af op mod 45 sekunders varighed til P4-distrikterne og seks daglige vejrudsigter på cirka ét minut til DR2.

Søren Jacobsen åbner en infografik i grønne og pink farver med titlen ’hvor hurtigt vokser isen’, som er blevet lavet til aftenens udsendelse. Han rynker brynene:

»Jeg er ked af at sige det, venner, men det her er altså ikke news you can use,« siger han og læser op fra grafikken, at »isen vokser med 1/10 millimeter per minusgrad per time«.

»Det handler bare om, at du på en venlig måde skal minde seerne om, at de lige skal passe på med at fare ud på isen, bare fordi vi har haft frost i et par dage. Det handler om at redde liv, Søren,« siger Klaus Wendelboe med et glimt i øjet.

»Okay, okay – jeg bruger den. Men jeg siger altså, at der er mange fejlkilder. Sne kan jo også isolere, og strøm i vandet har også en betydning,« svarer Søren Jacobsen.

Balancen mellem videnskabsformidling og gode råd

At finde den rette balancegang mellem kompliceret videnskabsformidling og gode råd om at få sat vinterdæk på bilen, at få hevet potterne ind fra haven og få pakket regntøj i ungernes tasker er vigtigt for vejrredaktionen.

»Som journalist på redaktionen plejer jeg tit at være stopklodsen, hvis meteorologerne kommer med forklaringer, som jeg ikke fatter en bjælde af,« siger Rasmus Kjølby. 

»Når jeg drikker øl med kollegerne oppe på Nyhederne, driller jeg dem nogle gange lidt med, at jeg har 50.000 flere seere end TV Avisen,« siger Rasmus Kjølby, journalist og redaktør på ’Vores Vejr’. Foto: Nikolai Linares

 

Klaus Wendelboe har været ledende redaktør på DR Vejret i tre år og beskriver det som en lang læringsproces at få nyhedsjournalistikken til at møde meteorologien:

»Jeg taler tit med meteorologerne om, at de skal lade være med at starte med baggrunden for, hvorfor det for eksempel bliver regnvejr i morgen. Det er jo klassisk videnskabsformidling, men i nyhedsjournalistikken vender vi det om. Vi skal ikke tale ned til folk, men vi skal håndtere stoffet, så folk ikke bliver hægtet af. Vejret må gerne være lunt og let, og folk må gerne hygge sig, når de ser med,« siger Klaus Wendelboe.

»Vejret er vores største sociale medie«

Et par skriveborde fra ham kalder Rasmus Kjølby aftenens vejrvært over til sin computer:

»Har jeg vist dig rådyrs-videoen fra Polen, som jeg overvejer, om vi kan bruge?« spørger han.

»Nej – handler den om vejret?« griner Søren Jacobsen og ruller sin kontorstol over for at se videoen, hvor to rådyr går igennem isen på en sø i Polen. Den passer fint ind i aftenens tema om is og kulde.

»Jeg møder stort set aldrig fjendtlighed eller dårlige vibes fra folk på gaden,« fortæller vært Søren Jacobsen, mens han bliver sminket til aftenens udsendelse. Det er et formuleret mål for ’Vores Vejr’, at folk gerne må hygge sig, når de ser med. Foto: Nikolai Linares

 

De fascinerende billeder og den hyggelige atmosfære er en central del af forklaringen på vejrets succes på tv-skærmen. Det mener Henrik Juel, der som filosof og lektor i kommunikation på Roskilde Universitet har beskæftiget sig med, hvorfor vejrudsigter på tv er så populære.

»Min lidt grove påstand er, at vejrudsigter på tv slet ikke handler om at få information om vejret. Vejret er vores største sociale medie, og vi ser vejrudsigter, fordi vi gerne vil være godt underholdt. Det handler om den sociale hyggefunktion, som vejret har. Efter alle de alvorlige og seriøse nyheder om bål og brand i hele verden kommer vi til vejret, som igen samler nationen. Tonen bliver lettere, og det hele løsner lidt op. Det er en slags blød landing efter nyhederne,« siger han.

Henrik Juel fortæller, at seertallene, fra dengang TV 2 i 1994 begyndte at sende vejret fra Sprogø, tyder på, at nogle seere endda skiftede kanal efter vejrudsigten på DR for også lige at få vejret på TV 2 med.

»Vi kan godt lide, at vi alle sammen er underlagt vejret. At der er noget, som er større end os, og som vi er fælles om,« siger Henrik Juel.

Høje seertal, men lav prestige

TV 2’s tidligere nyhedsvært gennem 18 år Per Christiansen har på egen krop mærket, hvor vigtigt vejret er for seerne. I 2013 skiftede han jobbet som nyhedsvært ud med jobbet som vejrvært.

»Jeg tror aldrig, at jeg i min tid som nyhedsvært er blevet spurgt ind til specifikke nyheder om Mellemøsten eller andre alvorlige emner af folk på gaden. Selv nære og højtuddannede venner kom kun med overfladiske betragtninger som ’sikke et pænt nyt slips’ eller ’du så godt nok træt ud i går’. Men med vejret forholder det sig helt anderledes. Nu sker det flere gange om dagen, at folk kommer hen til mig og spørger til vejret eller udtrykker deres glæde eller vrede over vejrudsigterne,« fortæller Per Christiansen.

»For mig personligt har det været meget befriende at blive vejrvært. Man kan være meget friere i sin formidling af vejret end man kan i nyhedsoplæsning,« siger Per Christiansen.

Til gengæld kan han også mærke, at hans status internt på TV 2 er faldet:

»I kollegiale kredse er det jo en degradering at blive vejrvært, når man har været nyhedsvært. Jeg bliver opfattet lidt som en afdanket nyhedsvært, der har fået en aftrædelsesplads,« fortæller Per Christiansen.

Hvordan mærker du det – hvad siger folk?

»Det er mest det, at de ikke siger noget. Det bliver mødt lidt med tavshed. Selv om de ikke siger det, er jeg sikker på, mange tænker ’nå, nu skal Per kun lave vejr’. Men sådan ser jeg slet ikke selv på det,« siger den tidligere nyhedsvært, som rykkede til vejret i forbindelse med en omrokering på TV 2.

Redaktør: Vi skal passe på ikke at tale vejret op

Tilbage hos vejr-redaktionen i DR Byen er meteorolog Jesper Theilgaard lige kommet tilbage fra en tur hos frisøren.

»Man skal jo se præsentabel ud,« siger den rutinerede vært, der lige har haft 25 års jubilæum som tv-meteorolog i DR.

Ud over at være vejrvært har han de seneste år også haft titel som DR’s klimaekspert. 

»Når vejret er blevet mere omfangsrigt med årene, skyldes det også, at det globale fylder mere i vores udsendelser i dag. Vejret er et oplagt sted at fortælle om baggrunden for klimaforandringerne, og vi har formået at overbevise DR om, at den opgave skal varetages af fagfolk,« siger han.

Selv om vejret ikke har høj rang i det redaktionelle hierarki, oplever han og resten af redaktionen, at vejret også er populært stof på andre medier. Det sker også, at vinklerne strammes for meget.

»For mig er det vigtigt, at vi er nøgterne og præcise. Særligt når der er ekstremt vejr på vej, skal vi passe på ikke at tale det op,« siger ledende redaktør Klaus Wendelboe.

I den slags tilfælde sender han gerne en lille formaning rundt til DR’s øvrige redaktioner. Det skete blandt andet i starten af januar, hvor der var sne på vej:

"Set fra DR Vejrets side ser det grundlæggende relativt udramatisk ud – det er usikkert, om det for eksempel bliver en "meteorologisk snestorm". Det skriver jeg ikke for at "tale vejrsituationen ned", men for at få proportionerne på plads," lød det blandt andet i mailen.

Svært at forny sig

»Hva’ så knejter – er I klar til at køre en prøve?«

Vintermørket har sænket sig uden for DR Byen, da redaktør Rasmus Kjølby træder ind til teknikerne i kontrolrummet, hvor lyd, lys og robotkameraerne, der filmer ’Vores Vejr’, styres fra. Der er under to timer til live-udsendelsen.  

Rasmus Kjølby har arbejdet som redaktør på ’Vores Vejr’ i tre år, men har for nylig sagt op. Faktisk er aftenens udsendelse hans sidste, inden han skifter vejrredaktionen ud med et job som kommunikationskonsulent for Spejdernes Lejr 2017.

»Det har givet mig rigtig god redaktør-­erfaring at arbejde her. Når jeg drikker øl med kollegerne oppe på Nyhederne, driller jeg dem nogle gange lidt med, at jeg har 50.000 flere seere end TV Avisen. Men der er ikke meget prestige i at arbejde på vejret. Vi bliver sjældent nævnt i skåltalerne, og vi vinder jo ikke nogen priser,« siger Rasmus Kjølby.

Det er dog ikke derfor, han har valgt at skifte job:

»Vejret er jo et snævert stofområde, og jeg kan godt mærke, at det er svært at forny sig. Så nu hopper jeg ud af årshjulet,« siger Rasmus Kjølby med henvisning til, at en del af vejrhistorierne går igen fra det ene år til det andet.

Dagens indslag om, hvor meget frost der skal til, før isen på søerne kan bære, er en af årshjulets klassikere, fortæller han, mens han tilbage fra kontrolrummet retter de sidste småting til. Billederne fra Grønland når også at lande.

En lille times tid senere toner Søren Jacobsen frem på danskernes tv-skærme med et skævt smil og ordene:

»Velkommen til programmet, hvor jeg godt tør love, at vi i aften bevæger os lidt ud på tynd is.«

Søren Jacobsen holder generalprøve på ’Vores Vejr’, mens Jesper Theilgaard er live igennem til P4-distrikterne. Foto: Nikolai Linares

[[nid:35370]]

Kommentarer
3
Jan Hillers
03.02.16 10:55
Det her er ikke en artikel
Det her er ikke en artikel til fagbladet Journalisten, men til et ugeblad.
Hvordan kan man skrive så meget uden at komme ind på det faktum, at cirka halvdelen af vejrudsigterne tager fejl. Og at den bedste vejrmelding kommer fra Norge ,yr.no, men den tager også meget fejl.
Det Fri Aktuelt indledte den store fokus på vejret. Den købte vejrudsigter mm af en mørk mand - der faktisk ramte mere korrekt end DMI.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør
03.02.16 11:34
Kære Jan

Kære Jan

Tak for replik.

Jeg er selvfølgelig uenig - ellers havde vi jo ikke bragt artiklen. Smiley.

Vi beskriver som fagblad hvordan fagene udvikler sig. Det her er positiv udvikling for dem, der arbejder med formidling af vejr - vejrudsigten er måske den genre overhovedet, der bedst har formået og forstået at udnytte medieudviklingen. På alle platforme.

Du nævner selv den norske YR, som er fremragende og en af mine foretrukne apps.

Men du har ret: Deres prognoser rammer jo ikke altid plet. Det er vejret så ikke helt alene ene om, kan man sige ...

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
03.02.16 19:29
Hvis man gerne vil slippe for
Hvis man gerne vil slippe for de lange onemanshows på DR og TV2, så er DMIs egne vejr-, hav- og andre udsigter meget mere overskuelige og - i forhold til vejrets omskiftelighed - meget mere troværdige.

Her kan man også uden videre problemer finde helt lokale vejrudsigter. Her, hvor jeg bor, plejer de stort set at holde stik.


Venlig hilsen
Bodil Rohde
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen