Politiken ønsker at være Danmarks førende klimaavis og betaler derfor kompensation for medarbejdernes flyrejser. Men de penge, avisen betaler i klimakompensation, går til blandt andet den slags projekter, der ifølge Politikens egen dækning ”stort set aldrig virker efter hensigten”.

Avisens gravergruppe har i januar kørt en stor serie, der undersøger snyd med klimakreditter. I en af hovedhistorierne rejste Politikens journalister til Kenya for at undersøge et projekt, hvor indbyggerne modtager klimavenlige komfurer på basis af klimakreditter.

Politiken afslørede, at så godt som ingen bruger komfurerne til madlavning. I værste fald kunne projektet øge CO2-udledningen, fordi folk for eksempel kogte te på ’klimakomfuret’, samtidig med at de fortsat lavede mad over bål.

Problemet er typisk for komfurprojekter, siger eksperter til avisen.

Men problemet er også, at Politiken selv klimakompenserer via komfurprojekter.

Googler man ’klimakompensation’, er første resultat en side på Politikens Plus-site, hvor der står, at firmaet Atmosfair arbejder for at udbrede ”effektive komfurer” i lande som Indien, Rwanda og Nigeria, hvor befolkningen bruger bål med enorme mængder brænde til madlavning.

På siden er der et link, så Politikens læsere kan støtte projektet – ligesom Politiken selv gør.

”Politiken har selv valgt at klimakompensere for vores flyrejser ved at anvende Atmosfair.”

Slut med støtte til komfurer

Politiken giver altså selv penge til komfurprojekter for at kompensere for sine flyrejser – ikke specifikt til projektet i Kenya, men til komfurprojekter af den type, eksperterne kritiserer i avisen.

Journalisten har forelagt oplysningerne for Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

”Set i lyset af vores egen undersøgelse vil vi ikke længere købe klimakompensation gennem Atmosfair, fordi de også har komfurprojekter, som vi med vores journalistik har afsløret nogle fejl og mangler på,” siger han.

Politiken har ifølge Christian Jensen allerede betalt klimakompensation for sine flyrejser i 2019 til Atmosfair. Han vil ikke fortælle, hvor mange penge avisen har betalt for kompensationen.

Vil støtte klimaprojekter

Christian Jensen præsenterede beslutningen om at klimakompensere i januar 2019.

”Vi vil klimakompensere alle udenrigsflyrejser og kun flyve indenrigs, når det er strengt nødvendigt,” skrev han.

I dag svarer han ikke på, om avisen fremover vil bruge klimakompensation.

”Det, vi gør nu, er, at vi overvejer, hvordan vi kan støtte klimaprojekter, som vi selv udvælger og kan stille krav til,” siger Christian Jensen.

I lyset af at jeres penge er gået til en type projekt, som I selv har afdækket har en tvivlsom effekt, vil I så kompensere for jeres udledninger i 2019 på en anden vis?

”Vi kigger fremad her og siger: Det her er ikke den måde, vi kommer til at gøre det på fremover. Vi kommer ikke til at bruge Atmosfair.”

Fiona Lambe, forsker ved Stockholm Environment Institute, er en af de eksperter, Politiken har talt med. Hun vil ikke udtale sig om Atmosfair, men siger til Journalisten, at komfurprojekter ofte er en besværlig måde at klimakompensere på.

”Min erfaring er, at komfurprojekter er vanskelige, fordi de kræver store ændringer i den enkelte husstand. Der er mange faktorer, der er uden for projektdesignerens kontrol,” siger hun.