Kys, klap og gramserier, dårlige jokes og bemærkninger med seksuelle undertoner om krop og tøj. Det er blandt de ting, de ansatte i en undersøgelse svarer, at de har oplevet på Politiken.

Samlet svarer 29 procent af de nuværende og tidligere Politiken-ansatte, der har deltaget i undersøgelsen, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i verbal eller fysisk form. 13 procent har oplevet uønsket fysisk seksuel opmærksomhed – f.eks. klap, kys eller at blive gramset på eller holdt fast mod sin vilje.

”Undersøgelsen bekræfter og underbygger det indtryk, vi havde af, at der er sider af vores fest- og arbejdskultur, som vi har behov for at gøre op med. Vi skal i fællesskab have ryddet op i dumme jokes og kønsnedsættende kommentarer,” siger Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Politiken.

Han hæfter sig ved, at de 13 procent, som har været udsat for uønskede fysiske tilnærmelser af seksuel karakter, har været i forbindelse med fester.

”Når en så relativt stor del af sagerne sker til fester, kommer vi også til at lave kodeks for fester. Vi er et hus, som virkelig er glad for at feste, men vi skal sikre, at alle også går glade hjem fra festerne. Vi skal gøre sluttidspunkter for vores fester klart, og vi kommer samtidig til at arbejde med en alkoholpolitik.”

Hvad vil det sige – kommer der f.eks. regler for antal genstande, eller hvem der må drikke?

”Det skal vi i gang med at se på. Men vi kommer til at få en alkoholpolitik, der sikrer, at vi kan holde glade fester, uden at det går over gevind,” siger Christian Jensen.

”Viser, at vi som ledelse har fejlet”

Undersøgelsen er sat i værk af Politikens ledelse efter Sofie Linde-brevet i september og er gennemført af Kvinfo og Analyse & Tal. Den går tre år tilbage og er baseret på survey, interview og fokusgrupper blandt nuværende og tidligere ansatte.

Den viser også, at 47 procent af de ansatte ikke kender Politikens procedurer for håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed.

”Det tal viser, at vi som ledelse har fejlet i forhold til at gøre opmærksom på vores procedurer i forbindelse med uønsket seksuel opmærksomhed. Det har vi taget handling på med det samme og har i dag fremlagt en ny procedure for medarbejderne,” siger Christian Jensen.

Han fremhæver, at ingen ifølge undersøgelsen har følt sig truet eller presset til seksuelle ydelser.

”Vores problemer vedrører mest hverdagssexisme. Måden, vi taler med hinanden på, dårlige jokes, uønskede bemærkninger med seksuelle undertoner. Og det er særligt kvinder og løstansatte unge, der er udsat for det,” siger han.

Kan aldrig undgås helt  

Som Christian Jensen tidligere har fortalt, er der i hans tid blevet håndteret 12 sager om seksuelle krænkelser på Politiken. Otte af dem siden Sofie Linde-brevet sidste år.

Viser det her ikke, at der er meget mere af den slags, end I har været klar over?

”Jeg håber, det her viser, at vi tager det alvorligt, er selvkritiske og ønsker at få de her sager frem i lyset. Jeg håber, at hvis nogen udsættes for grænseoverskridende seksuel opmærksomhed, så går de til ledelsen, så vi kan få det undersøgt,” siger han.

Kan man undgå, at det kommer til at ske i fremtiden?

”Nej, det kan vi ikke. Vi er mennesker, og vi begår fejl. Det vigtige er, at vi lærer af dem og har en fælles samtale om, hvor vores grænser skal gå for at være det Politiken, vi ønsker at være,” siger Christian Jensen.

Undersøgelsen viser desuden, at 26 procent af medarbejderne på Politiken har mindst en konkret oplevelse med forskelsbehandling. Det kan være nedsættende kommentarer, følelsen af ikke at blive taget seriøst, føle sig utryg til fester, blive fravalgt til opgaver eller fravalg af karrieremuligheder på grund af ens køn.