search

Foto: Lærke Posselt

i

MeToo på B.T.: Anne Louise og syv kolleger klagede over redaktør. Nu er de fyret

Otte studentermedhjælpere på B.T. gik i efteråret til ledelsen og fortalte om grænseoverskridende adfærd fra deres redaktør. Han er stadig på avisen, men nu er de fyret. ”Sagen er blevet fortiet, og vi har aldrig fået en undskyldning,” siger Anne Louise Rühe. HR-direktør afviser kritikken

Det var en enig medarbejderstab på B.T., der på et møde i november sidste år besluttede at sende et brev med kras kritik af deres ledelse.

”Den redaktionelle medarbejderforening på B.T. har enstemmigt vedtaget at udtale skarp kritik af den måde, den øverste ledelse i BTMX har håndteret den sexismesag, der blev afdækket i selskabet i efteråret,” begynder brevet.

Forud for den skarpe henvendelse var gået et forløb, hvor otte studentermedhjælpere i fælles flok havde fortalt ledelsen om grænseoverskridende oplevelser med den redaktør på avisen, der står for at ansætte og vejlede netop studentermedhjælperne.

”Mere eller mindre alle studentermedhjælpere har oplevet at blive nedgjort eller få seksuelle og upassende kommentarer fra ham. Flere allerede til jobsamtalen,” fortæller Anne Louise Rühe, en af de ansatte bag klagen, der også selv har haft grænseoverskridende oplevelser med redaktøren.

”Jeg har for eksempel oplevet, at han har råbt ud i det åbne kontorlandskab, om alle havde hørt, at den nye student var til piger. Til en julefrokost har han spurgt mig, om jeg ville med ud på toilettet, og senere om mig og ham og en anden kollega ikke skulle have en trekant,” fortæller hun.

Den pågældende kollega har bekræftet episoden over for Journalisten.

Da MeToo-bølgen rullede i efteråret, gik Anne Louise Rühe videre med sagen og fortalte sammen med de andre studentermedhjælpere om deres oplevelser til B.T.’s arbejdsmiljørepræsentant. Hun tog sagen alvorligt og gik videre til ledelsen.

”Der blev indsamlet vidnesbyrd, skrevet ned og indkaldt til møder. Men det hele ender med, at der ikke sker noget overhovedet,” siger Anne Louise Rühe.

Også B.T.’s ”voksne” medarbejdere undrede sig. Deres brev til ledelsen fra november slutter med ordene:

”Vi finder det kritisabelt, at sagen ikke har fået den oplagte konsekvens, at den involverede chef blev fjernet fra ansvaret med at ansætte nye medarbejdere.”

Kollektiv fyring blev dråben

Og 25. februar i år – cirka tre måneder efter at forløbet om sexismesagen officielt sluttede – blev hele gruppen af studentermedhjælpere på B.T. så kollektivt fyret. Det skete ifølge chefredaktør Michael Dyrby, fordi avisen har besluttet at erstatte deres funktion som community managers med robotter.

Anne Louise Rühe selv var på det tidspunkt stoppet på B.T. Hun søgte et andet job, mens sagen stod på. Jobbet havde hun takket ja til uanset hvad, men det var samtidig en kærkommen anledning til at komme væk fra B.T.

”Efter forløbet i efteråret kunne jeg slet ikke overskue at arbejde der. Det var præget af så meget mangel på respekt,” siger hun.

”Jeg har flere gange overvejet at gå videre med sagen, og fyringen af alle studentermedhjælperne blev dråben, der fik bægeret til at flyde over,” forklarer Anne Louise Rühe.

Tror du, at fyringerne hænger sammen med sagen i efteråret?

”Man kan kun spekulere i motiverne, men det er et påfaldende sammenfald,” siger hun og tilføjer:

”Alle på B.T. ved, at den her mand udgør et problem. Men sagen er blevet fortiet hele vejen igennem, og vi har aldrig fået en undskyldning for det, der er foregået.”

MeToo på B.T.: Anne Louise og syv kolleger klagede over redaktør. Nu er de fyret 1

Flere ansatte på B.T., som Journalisten har talt med, deler Anne Louise Rühes kritik af forløbet. Tillidsmand Rasmus Skat Andersen er heller ikke tilfreds med håndteringen af sagen.

”Vi ønskede mere åbenhed, fordi sagen involverede så mange mennesker og skabte grobund for rygtedannelse på redaktionen. Og desuden mente vi ikke, at studentermedhjælperne var blevet ordentligt hørt fra starten,” siger han.

Fik delt modelbilleder og links til Instagram

Ud over Anne Louise Rühe har Journalisten været i kontakt med to af de andre studentermedhjælpere bag klagen. De har begge oplevet krænkelser og upassende adfærd af verbal karakter, men ingen af dem ønsker at stå frem med navn.

En af dem fortæller, at hun allerede under ansættelsessamtalen med redaktøren i sommeren 2019 oplevede ham som grænseoverskridende. Hun har tidligere arbejdet som model, og det kom der hurtigt meget fokus på i jobsamtalen, fortæller hun.

”Han stillede flere private og personlige spørgsmål, der ingen relevans havde for min faglighed eller jobbet på B.T. Han spurgte blandt andet, om jeg ikke havde været meget populær i folkeskolen på grund af mit udseende. Da jeg blev ansat, var jeg reelt i tvivl om, om det var for min faglighed eller min fortid som model,” husker hun.

”Tanken om, at han havde siddet og brugt tid på at grave gamle modelbilleder af mig frem, er virkelig ubehagelig. Men det mest ubehagelige var at finde ud af, at han også havde sendt billeder og links til min Instagram rundt til ansatte på B.T.,” fortæller den tidligere studentermedhjælper.

Hun tilføjer, at hun først lang tid efter at være blevet ansat fandt ud af, at redaktøren havde sendt billeder af hende rundt. Det fik hun at vide fra flere kolleger.

Siden har hun også selv overværet, at redaktøren har kommenteret andre studentermedhjælperes udseende i forbindelse med, at han skulle ansætte nye. Det skete blandt andet, da der i sensommeren 2019 skulle ansættes to nye.

”Mens jeg var på vagt, gik han rundt og viste de to kandidaters Instagram-profiler til de tilstedeværende mandlige kolleger og bad om en vurdering af deres udseende. Den ene stilling var allerede besat, og han sagde nærmest eksplicit, at den anden skulle gå til den, der så bedst ud,” siger hun.

Den tidligere studentermedhjælper fortæller også om en episode, hvor redaktøren fandt ud af, at hun havde haft en kæreste, da han ansatte hende.

”Til det sagde han: Hvis jeg havde vidst det, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde ansat dig,” fortæller hun.

Cyklede grædende hjem fra arbejde  

Flere af de kilder, Journalisten har talt med, både studentermedhjælpere og andre ansatte på avisen, beskriver redaktørens jargon og måde at omtale studentermedhjælperne på som hård og ofte nedladende. De fortæller, at han kan finde på at nedgøre dem højlydt.

”Som studentermedhjælpere er vi altid blevet omtalt som hans ”stud’ere”. Vi er blevet tingsliggjort og objektiviseret som nogen, der tilhørte ham,” mener Anne Louise Rühe.

Hun startede på B.T. i november 2018, men blev ikke ansat af den pågældende redaktør. Ansvaret for studentermedhjælperne fik han først senere. Og selv om personaleansvaret formelt ikke lå hos ham, opfattede Anne Louise Rühe ham som sin overordnede. De fik samtidig et venskabeligt forhold.

”Jeg oplevede, at han kridtede banen op socialt på B.T. Hvis man var venner med ham, var man venner med alle. Derfor higede jeg efter hans accept. Men jeg har altid skullet stå model til grænseoverskridende kommentarer fra ham. Både om mit udseende, men også om mit sexliv og mine weekendudskejelser,” fortæller hun og tilføjer:

”En enkelt gang har jeg cyklet grædende hjem fra arbejdet, efter at han var kommet med kommentarer om, at det måtte være hårdt for mig at være så forelsket i ham. Jeg har aldrig følt mig så nedgjort og ydmyget.”

Journalisten har set eksempler på nogle af de skriftlige beskeder fra redaktøren, som Anne Louise Rühe har oplevet som upassende – blandt andet den, der fik hende til at cykle grædende hjem den dag.

”I starten slog jeg det hen som en del af tonen på B.T. Som noget, man bare skulle acceptere. Senere har jeg flere gange sagt fra, når han har overskredet mine grænser. Men han har altid bare slået det lidt hen eller sagt ’fair nok’ – og så er han fortsat med de nedladende kommentarer,” siger hun.

”Jeg har altid vidst, at vores relation var mærkelig og rodet. Men det var først, da jeg fortalte arbejdsmiljørepræsentanten om det, at det gik op for mig, at det slet ikke har været okay.”

 

En indædt sexismekultur på B.T.”

Til studentermedhjælpernes store overraskelse sluttede deres sag i efteråret, uden at redaktøren fik frataget opgaven med at ansætte fremover. De fik heller ikke besked om andre konsekvenser af sagen.

”Det eneste, der sker, er, at vi i oktober får at vide via arbejdsmiljørepræsentanten, at nu har Michael Dyrby og Jonas Rathje haft en snak med ham, hvor han har lovet, at det nok skal holde op,” siger Anne Louise Rühe.

Kort efter blev der som afslutning på sagen indkaldt til et møde mellem redaktøren og studentermedhjælperne, hvor chefredaktør Jonas Kuld Rathje og Berlingske Medias HR-direktør også var til stede.

”De sagde ikke undskyld, men adresserede situationen som noget akavet, vi nu skulle videre fra. Jonas (Kuld Rathje, red.) sagde blandt andet, at tonen på B.T. jo er løssluppen, og redaktøren gav udtryk for, at han var skuffet over, at vi havde stukket ham, for han havde set flere af os som sine venner,” fortæller Anne Louise Rühe.

”Jeg endte med at bryde sammen i gråd til det møde. Men det blev der heller aldrig fulgt op på.”

Ifølge Journalistens oplysninger skulle Jonas Kuld Rathje have sagt på mødet, at jargonen på B.T. er anderledes end andre steder – blandt andet fordi de også skriver om sex og Caroline Wozniakis bikini-billeder.

Jonas Kuld Rathje selv præciserer i en mail til Journalisten, at han gjorde klart, at ledelsen ikke vil acceptere uønskede kommentarer og jokes om personer på redaktionen. Men at de ikke kan garanteres ikke at overhøre noget, de finder upassende, netop fordi B.T. også skriver om sex og Wozniackis bikini-billeder.

Ifølge den tidligere studentermedhjælper, der oplevede at få delt gamle modelbilleder og links til sin Instagram af redaktøren, siger reaktionen en del om kulturen på B.T.

”I min optik er der meget indædt sexismekultur på B.T. Det var acceptabelt at tale ned til især unge kvinder, og respekten for ens privatliv var nærmest ikke-eksisterende. Redaktøren var klart den mest grænseoverskridende, og han satte en standard for, at andre kunne følge trop,” siger hun.

Dyrby henviser til HR-direktør

Journalisten har forsøgt at få et interview med B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Michael Dyrby, om sexismesagen. Han henviser til Berlingske Medias HR-direktør Lise Glerup. Til gengæld vil han gerne kommentere medarbejderforeningens kritik af ledelsens håndtering. Om den siger han:

”Det er selvfølgelig en alvorlig sag, når medarbejdere udtrykker mistillid til en ledelse. Så den har vi taget meget alvorligt. Og vi har taget den til efterretning. Vi holdt efterfølgende et stort medarbejdermøde, hvor vi forklarede, hvorfor vi ikke kan behandle en personalesag i fuld offentlighed.”

HR-direktøren afviser ”på det kraftigste”, at der skulle være en sammenhæng mellem sexismesagen i efteråret og fyringen af studentermedhjælperne for nylig. Hun understreger desuden, at studentermedhjælpernes sag fik konsekvenser for redaktøren.

”Men da det er en personalesag, kan jeg ikke komme ind på, hvad konsekvenserne har været,” siger hun.

Heller ikke studentermedhjælperne, der bragte sagen til ledelsens kendskab, har nogensinde fået besked om, at den har fået konsekvenser.

Hvorfor er den krænkede part ikke engang blevet orienteret om, at deres sag har fået konsekvenser?

”Fordi det er en fortrolig sag. Vi udtaler os ikke om de ansættelsesretlige konsekvenser, uagtet hvilken typer sager der er tale om. Det må være en sag mellem den enkelte og ledelsen,” siger Lise Glerup og afviser at svare på, om sagen for eksempel har udløst en advarsel.

”Men vi tog det meget alvorligt og gik straks i gang med at høre begge parter. Sagen er håndteret og har fået konsekvenser,” siger hun.

Hvorfor er redaktøren ikke i det mindste blevet fjernet fra opgaven med at ansætte nye medarbejdere?

”Som ledelse laver vi en samlet vurdering af, om vi fortsat har tillid til de medarbejdere, vi har. Og hvis vi ikke troede på, at man kunne håndtere den opgave, man er sat til, så havde man den selvfølgelig ikke.”

Han er anklaget for at have sendt en nyansat studentermedhjælpers billeder og Instagram rundt. Er det ikke i sig selv nok til, at man ikke kan have tillid til at lade ham ansætte studentermedhjælpere?

”Jeg kender ikke detaljerne i den konkrete ting, du nævner. Og jeg har ikke været rundt og spørge, om det er sket. Men jeg kan sige, at det selvfølgelig er uacceptabelt, at man sender billeder rundt,” siger Lise Glerup.

HR-direktør: Der blev beklaget

HR-direktøren understreger, at hun ikke kan genkende, at studentermedhjælperne aldrig fik en undskyldning på mødet mellem dem og redaktøren.

”Det er simpelthen ikke min oplevelse. Der blev beklaget meget tydeligt på det møde,” siger Lise Glerup, der betegner mødet som ”fint og nødvendigt”.

”Men hvis jeg skal efterrationalisere, kan det være, der havde været brug for det møde en smule tidligere i forløbet. Måske skulle sagen også have været omtalt for medarbejdergruppen før. Men jeg kan garantere, at vi tog sagen alvorligt. Der må ikke være tvivl om vores nultolerance over for den slags adfærd,” siger hun.

Men det er vel netop dét, der er tvivl om nu. I har en gruppe medarbejdere, som sidder tilbage med en oplevelse af, at de ikke blev taget seriøst, og at det ikke fik konsekvenser, da de gik til ledelsen …

”Det blev håndteret, og det fik konsekvenser. Og jeg har ikke hørt om, at noget tilsvarende skulle være sket efterfølgende. Men jeg vil ikke kommentere på konkrete personalesager,” siger Lise Glerup.

Ifølge tillidsmand Rasmus Skat Andersen fik B.T.’s medarbejderforening som direkte svar på deres kritik af ledelsens håndtering af sagen besked om, at der fremover ville være en ekstra chef med, når den pågældende redaktør ansætter nye studentermedhjælpere.

Men heller ikke det fik studentermedhjælperne bag klagen ifølge Anne Louise Rühe besked om. Hun fortæller, at de først senere hørte det ad omveje. Det overrasker Rasmus Skat Andersen – han troede, de blev orienteret.

”Mit udgangspunkt har været at få en sikkerhed for, at den upassende adfærd, der er blevet beskrevet, ikke finder sted. Og jeg har da en stærk formodning om, at hvis der kommer noget, som bare minder om det her, så falder hammeren,” siger han.

Arbejdsmiljørepræsentant Camilla Bøgeholt Lund, der havde dialogen med studentermedhjælperne, oplyser, at B.T. i dag har retningslinjer om, at begge parter skal høres i en sag. I sagen fra efteråret spurgte ledelsen først ind til studentermedhjælpernes oplevelser med sexisme, da de selv efterspurgte et møde.

”Man kunne godt have ønsket, at ledelsen med egne ører havde hørt på deres oplevelser tidligere,” mener hun.

Havde ondt i maven efter sagen

Den dag i dag kan den tidligere studentermedhjælper, der ikke ønsker sit navn frem, stadig ikke forstå, at en klage fra otte unge kvinder ikke blev taget mere alvorligt. Hun sagde selv op i december.

”Efter den behandling, vi fik, var det ikke en mulighed for mig at fortsætte på B.T. Jeg kan tydeligt huske, hvor ondt i maven jeg havde, når jeg skulle møde ind på redaktionen og arbejde sammen med redaktøren. Jeg var nærmest glad for at blive corona-hjemsendt,” fortæller hun.

Ændrede han adfærd efter påtalen fra ledelsen?

”Ja, meget markant endda. Jeg oplevede, at han gav os den kolde skulder, og at han nærmest ikke anerkendte vores tilstedeværelse på redaktionen. Jeg forsøgte på mine vagter med ham at sige så lidt så muligt.”

Oplevelsen af kold luft fra redaktøren bliver bekræftet af den tredje studentermedhjælper involveret i sagen, som Journalisten har talt med.

Til det siger HR-direktør Lise Glerup:

”Det er jeg virkelig ked af at høre, for der er ikke nogen, der skal have ondt i maven over at gå på arbejde. Hvis der stadig er det, så har vi jo ikke løst det her godt nok, og så vil jeg virkelig appellere til, at man går til enten mig eller arbejdsmiljørepræsentanten.”

Hun tilføjer, at samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanten har været godt, og at hun midt i oktober via hende fik tilkendegivelse om, at studentermedhjælperne på det tidspunkt ikke havde indsigelser mod håndteringen af sagen. Efter mødet mellem studentermedhjælperne og redaktøren i november blev der også booket møder for at følge op.

Anne Louise Rühe, der var med til at starte sagen, havde sin sidste arbejdsdag på B.T. 30. november. Hun fortæller, at hun lige inden mødet mellem studentermedhjælperne og redaktøren tidligere på måneden fortalte ham, at hun havde fået nyt job. Ifølge hende skulle han til det have svaret:

”Det er det eneste gode, der er kommet ud af den her situation.”

Journalisten har forelagt kritikken fra studentermedhjælperne for den pågældende redaktør på B.T. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen