Når Berlingske Media ikke inddrager tidligere praktikanter og alle freelancere i den undersøgelse, der er sat i gang for at afdække sexisme på arbejdspladsen, vil man ikke få et retvisende billede af arbejdspladsen. Sådan lyder kritikken fra tre tidligere praktikanter og løsttilknyttede.

Katrine Rosenbæk er tidligere praktikant på Berlingske, efterfølgende freelancer og senere redigerende vikar. I dag er hun ansat som journalist på Femina.

”Jeg har kendskab til tidligere praktikanter, der har oplevet krænkelser på Berlingske, men det kommer jo ikke frem, når man ikke spørger dem,” siger hun og fortæller, at hun ikke vil gå i yderligere detaljer.

Katrine Rosenbæk understreger, at det kun er muligt at undersøge arbejdspladsen ordentligt, hvis man går tilbage i tiden.

”Alt, hvad den seneste måneds debat har vist os, er, at dem, der er mest sårbare, når det kommer til sexisme og seksuelle krænkelser, er praktikanter og løsttilknyttede. Derfor undrer det mig, at de ikke er med.”

HR-chef i Berlingske Media Lise Glerup Pedersen forklarer, at Berlingske ikke vil tage tidligere praktikanter med i undersøgelsen.

”Vi har drøftet, om tidligere praktikanter skulle være med, men det er den klare anbefaling fra dem, der har lavet vores undersøgelse, at når man arbejder med kulturen i en virksomhed, så tager man udgangspunkt i de ansatte,” siger hun.

Fuldtids-freelancer inkluderes ikke

Mikkel Danielsen er tidligere praktikant og i dag fuldtids-freelancer hos Berlingske. Men fordi han er honorarlønnet, bliver han ikke spurgt i undersøgelsen.

Jeg har arbejdet på Berlingske i efterhånden fem år. Dag ud og dag ind.

Men min – og mange, mange andres – kontrakter betyder, at vi ikke må deltage i Berlingske Medias store sexisme-undersøgelse. Dumt.https://t.co/JpYHqOQQEz

— Mikkel Danielsen (@danielsenmikkel) October 14, 2020

”Jeg synes, det er utroligt, at det ikke kan lade sig gøre at skelne mellem dem, der har afleveret én artikel om året, og alle os, der arbejder hver dag, kommer på redaktionen og får fast løn fra Berlingske, siger Mikkel Danielsen.

Han understreger, at der er mange ansat på samme måde som ham på de forskellige udgivelser.

”Det virker, som om der ikke er nogen føling med, hvem vi er, og hvor mange vi er,” siger han.

Lise Glerup skelner mellem leverandører og ansatte. Leverandører, for eksempel honorarlønnede, er ikke med i undersøgelsen.

”Uagtet hvor mange timer de har arbejdet – vi kigger ikke på antallet af timer, men på ansættelsesformen. Er man honorarmodtager, er man ikke ansat, og så er man ikke medtaget,” siger hun.

Hun understreger, at alle medarbejdere i Berlingske Media – også honorarmodtagere – kan komme til HR og beskrive konkrete hændelser, hvis de har følt sig krænket.

”Hvis vi får konkrete hændelser fra honorarmodtagere, tager vi dem selvfølgelig alvorligt,” siger hun.

Ifølge Mikkel Danielsen er det vigtigt, at netop løstansatte får mulighed for at svare.

”De seneste uger har vel netop lært os, at unge, løstansatte på kanten af faste ansættelser, kan være udsatte. De skal selvfølgelig høres i sådan en undersøgelse,” siger han.

Fokuserer på ansatte

Mikkel Danielsen fortæller, at han ved, at mange har kontaktet Lise Glerup Pedersen.

”Derfor er jeg også meget overrasket over, at det ikke er lavet om endnu,” siger han.

Katrine Rosenbæk er en af dem, der har mailet til Lise Glerup Pedersen og spurgt, hvorfor man ikke spørger tidligere praktikanter og de løstansatte.

”Hun svarede, at det var en klar anbefaling fra dem, der laver undersøgelsen, at det var nuværende ansatte, man fokuserede på. Men når vi ved, at det er praktikanter og freelancere, der er hårdest ramt, bør de overveje, om det er den rigtige leverandør, de har valgt,” siger Katrine Rosenbæk.

Katrine Rosenbæk mener ikke, at Berlingske Medias undersøgelse vil give et retvisende resultat, når man ikke for eksempel spørger tidligere praktikanter.

”Når vi som journalister arbejder med undersøgelser, kigger vi altid på, om de er repræsentative, men når husets egne forhold skal undersøges, skyder man en hvid pil efter det. Rent journalistisk vil man oftest – for ikke at sige altid – se på, hvordan noget udvikler sig over tid. Derfor begriber jeg ikke, at Berlingske Media mener, det er tilstrækkeligt at spørge de 15 praktikanter, der er på Berlingske lige nu,” siger Katrine Rosenbæk.

Til det siger Lise Glerup Pedersen:

”Det er muligt, at hun har mere kendskab til den type undersøgelser end de eksperter, vi har inde. Jeg gentager, at det er en klokkeklar anbefaling, at vi holder os til de ansatte.”

Hun mener ikke, der er grund til at overveje, om Berlingske Media har valgt det rette firma til at lave undersøgelsen.

”Jeg mener bestemt, vi har den rette leverandør. Uagtet hvor en grænse skulle være, skal den være et sted. Vi har flere hundrede eksterne leverandører bare på det redaktionelle område. Det er meget svært at finde ud af, hvem af dem der skal være med.”

Bør inkludere alle

Katrine Rosenbæk og Mikkel Danielsen bakkes op af en anden tidligere praktikant, Freja Marquardt, der stoppede i praktik i august i år og i dag er freelancer på Berlingske. Hun fortæller til Journalisten, at hun undrede sig over, at tidligere praktikanter og løsttilknyttede ikke var en del af undersøgelsen.

“Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ikke har inkluderet tidligere praktikanter og freelancere. Jeg tænker, at man ville have fået et mere nuanceret indtryk af arbejdsmiljøet på avisen, hvis vi ikke var blevet holdt ude,” siger hun.

Hendes forundring skyldes blandt andet, at huset har en del freelancere tilknyttet, og at det nuværende hold af praktikanter har haft en anderledes praktiktid på grund af corona, hvor eksempelvis sociale arrangementer har været aflyst.

Freja Marquardt understreger, at hun ikke selv har været udsat for sexisme eller set andre blive det i sin tid som praktikant eller freelancer på Berlingske.

“Jeg er kun blevet mødt med professionalisme fra mine kolleger og chefer på Berlingske, men det er ikke ensbetydende med, at alle kan sige det samme, og derfor mener jeg, at vi også burde have været en del af undersøgelsen.”

Døren er åben

Lise Glerup Pedersen understreger, at døren er åben, hvis nogen har oplevet krænkelser – også selv om de ikke er en del af undersøgelsen. Men Katrine Rosenbæk mener ikke, det er nok.

”Nu har den seneste måneds debat vist, at selv om døren har været åben hos mange mediechefer, er ingen eller meget få gået ind ad den. Derfor er det et argument, som har vist sig at være værdiløst,” mener hun.

”Det er blevet en floskel i debatten, som arbejdsgiverne er nødt til at komme videre fra, for når de bruger den, lægger de ansvaret over på dem, der har oplevet krænkelser. Det mener jeg, man skal stoppe med. Det er selvfølgelig arbejdsgiverens ansvar at finde en løsning.”

Katrine Rosenbæk mener ikke, Berlingske Medias undersøgelse giver et ordentligt billede af problemets reelle omfang.

”Man kan jo få det indtryk, at de vasker hænder ved at lave en undersøgelse, hvor de spørger de forkerte mennesker. Så kan de hænge den op ude ved kaffemaskinen, og så er det klaret.”

Til det svarer Lise Glerup Pedersen:

”Vi spørger også nogle af dem, der er meget udsatte – praktikanterne og de timelønnede. Jeg siger ikke, at freelancere ikke er særligt udsatte, men vi kan ikke sortere i datagrundlaget. Det her er bestemt ikke et spørgsmål om at hænge en undersøgelse op ude ved kaffemaskinen. Vi tager det meget alvorligt og har brugt rigtig meget tid på det, siger HR-chefen.

Katrine Rosenbæk, hvor langt skal man gå tilbage i tiden? Hvor mange tidligere praktikanthold skal man spørge?

”En krænkelse kan ikke blive for gammel – det er jo ikke ligesom en liter mælk. #Metoo er netop et opgør med de krænkelser, man indtil nu har været tavse om. Det er selvfølgelig i en anden liga, men skulle man også have undgået at undersøge Harvey Weinstein eller Jean Claude Arnault, fordi det går mange år tilbage?”

”Jeg oplever, at kvinder, der har oplevet ting, har nemmere ved at stå frem, når der er gået tid. Jo tættere på praktiktiden du er, desto sværere er det at tale om, og hvis du stadig er under uddannelse eller freelancer, har du for meget på spil til at stå frem,” siger hun.

Lise Glerup Pedersen afviser, at Berlingske Media kommer til at ændre undersøgelsen.

”Nej, det gør vi ikke. Når vi skal arbejde med arbejdsmiljøet i Berlingske Media, er det naturligt at tage udgangspunkt i dem, der er ansatte,” siger hun.

Lise Glerup Pedersen vil ikke kommentere, om hun har kendskab til konkrete sager med tidligere praktikanter.
”Jeg kommer ikke til at gå ind i konkrete sager. Men det, jeg kan sige, er, at vi lytter, tager det alvorligt og handler,” siger hun.