search

Sådan kom barnebrude på dagsordenen – det startede på en nyhedsvagt

To konkurrerende journalister kom på sporet af historien om unge asylpar næsten samtidig. Og valgte at bruge ordet barnebrude: ”Det er et tabloidt ord. Det er billedskabende.”

”Jeg havde faktisk glemt, at det var mig, der lavede den første historie,” siger journalist Marianne Fajstrup.

Sagen, hun taler om, er ellers blevet omtalt vidt og bredt og har haft store konsekvenser. Den har for eksempel kostet tidligere integrationsminister Inger Støjberg posten som næstformand i Venstre og splittet partiet i to. Forude lurer en rigsretssag for hendes ulovlige instruks om at adskille alle unge asylpar.
Det står klart, efter at Folketingets uvildige advokater i går meddelte, at der er grundlag for en rigsretssag mod den tidligere minister.

Det hele blev skudt i gang af Marianne Fajstrup på en helt almindelig nyhedsvagt en morgen på Berlingske mandag 25. januar 2016, hvor hun første gang skrev om barnebrude blandt asylansøgere.
Og satte gang i en lavine.

Gift med voksne mænd

Klokken 10.00 25. januar 2016 skrev hun den første nyhed baseret på en historie, hun havde set i den skånske avis Sydsvenskan.

’Malmø: Gravide barnebrude bor med deres voksne ægtemænd på asylcentre’

Marianne Fajstrup opsnappede historien, fordi hun på nyhedsvagterne altid fulgte med i de svenske medier.

”Jeg skrev om de svenske sager og fik hentet historien til Danmark. Det var bare et lille bitte snefnug om barnebrude, der senere blev til en rullende snebold,” siger hun.

Året før var flygtningekrisen kulmineret. Der var kommet 163.000 asylansøgere til Sverige. 35.400 af dem var uledsagede børn.

”Asylansøgere fyldte alt i den offentlige debat i både Sverige, Danmark – ja, hele Europa,” husker Marianne Fajstrup.

Nu kunne Sveriges Radio og Sydsvenskan afsløre, at Malmø kommune i 59 tilfælde havde tilladt, at mindreårige asylansøgere var gift med mænd – og i flere tilfælde gravide.

Den danske vinkel

Klokken 13.53 kom opfølgeren på historien.

Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark

Marianne Fajstrup og journalistpraktikant Rasmus Walther Jensen havde fået en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. Udtalelsen viste, at der er en dansk vinkel på historien.

Der var også mindreårige gifte asylansøgere i Danmark.

”Det var en værdihistorie lige midt i Berlingskes målgruppe,” husker Marianne Fajstrup.

Den ramte også lige ned i tidens ophedede flygtningedebat og blev hurtigt samlet op af andre medier.

Udlændingestyrelsen havde i det skriftlige svar til Berlingske ikke oplyst pigernes alder. Kun at de ifølge Udlændingestyrelsen var ”mindreårige”. Det blev ifølge Udlændingestyrelsen afgjort fra sag til sag, om pigerne fik lov til at bo hos deres ægtefælle eller blev behandlet som et barn.

Udtalelsen til Lars Fogt
I Instrukskommissionens beretning kan man se, at journalist på Metroxpress Lars Fogt var den første, der bad Udlændingestyrelsen om en udtalelse. Det gjorde han allerede den 22. januar.

Udlændingestyrelsen gik i gang med at formulere et svar til Metroxpress. Alligevel var det Berlingske, der fik besked først.

”Jeg fik aktindsigten, et par timer efter at Berlingske bragte historien,” siger Lars Fogt.

Det er dog ikke noget, han bærer nag over.

”Det er den slags, der sker. Myndighederne går ud med en historie, og så får jeg aktindsigten nogle timer efter,” siger han.

Du kunne have været først?

”Jeg havde til gengæld flere detaljer end Berlingske, fordi jeg havde haft fat i nogle af asylcentrene,” siger han

”Der var to eksempler på 14-årige, som var gift, den ene var gravid og boede stadig med sin mand,” forklarer han.

Barnebrude eller ej

I de svenske medier havde Sydsvenskan kaldt pigerne for ”barnfruar”. Sveriges Radio talte om ”børneægteskaber”. Metroxpress og Berlingske skrev ”barnebrude”. Det samme gjorde mange danske medier efterfølgende.

Marianne Fajstrup siger, at hun i dag er i tvivl om, hvorvidt hun skal ”tage æren eller skylden” for at have brugt et mere neutralt udtryk.

”I dag kalder man det ikke andet,” siger Marianne Fajstrup.

Brugen af ordet barnebrud er blevet kritiseret af blandt andre journalist Erik Valeur, der mener, at betegnelsen er misvisende. ”Pigerne var ikke under tvang – og ægtemændene ikke gamle liderlige mænd,” har han skrevet i Politiken.

Faktisk var mange af parrene tæt på jævnaldrende, viser en oversigt fra Folketingets Ombudsmand.

”Er udtrykket barnebrude tendentiøst? Det er der nogle, der mener. Det er i hvert fald et meget stærkt udtryk, og det er værdiladet,” siger Marianne Fajstrup.

Hun er tilfreds med, at hun kaldte pigerne for barnebrude.

”Mændene har også nogle rettigheder, og det har de også som par, som vi skriver i artiklen. Men i sidste ende er der tale om piger,” siger Marianne Fajstrup.

Lars Fogt siger, at ordet barnebrude passede til en avis som Metroxpress.

”Det er et tabloidt ord. Det er billedskabende. Det fungerede fint i et medie som Metroxpress, hvor man skulle fortælle tingene kort. Det er ikke et ord, der generer mig. Hvis man bliver gift, før man er 18 år, er man barn i en dansk kontekst,” siger han.

Han er uenig med Erik Valeurs udlægning.

”Der ligger ingen ladede værdier i ordet, der sådan set bare siger, hvad de er – gifte, som er børn – hvilket man i Danmark er, til man er 18 år,” siger Lars Fogt.

Gik videre med andre historier

10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse fra Inger Støjberg om, at ingen mindreårige under 18 år måtte indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. ”Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.”

Det betegnede Folketingets Ombudsmand i 2017 som ulovlig tvangsadskillelse, mens Instrukskommissionen i december 2020 konkluderede, at instruksen om adskillelse af asylpar var ”klart ulovlig”.
I dag er Inger Støjberg fortid som næstformand i Venstre, og forude lurer en rigsretssag, hvis der er politisk flertal for det.

Efter de to nyhedsartikler tilbage i januar 2016 lavede Marianne Fajstrup en artikel, hvor Røde Kors forklarede, hvorfor de i nogle tilfælde lod barnebrude bo med deres mænd på asylcentre.
Dernæst gik hun videre med andre historier.

Inger Støjbergs instruks blev en historie for politiske journalister og undersøgende journalister. Marianne Fajstrup fortryder ikke, at hun slap historien.

”Jeg havde ikke lyst til at følge den til ende. Det er ikke min metier. Jeg kunne mærke historien om pigerne helt ned i maven, mens det politiske med instruksen og ministeransvaret ikke river i mig på samme måde,” siger hun.

Lars Fogt fulgte historien sammen med sin kollega Jeppe Findalen den følgende tid. Metroxpress kunne blandt andet afsløre, at adskillelsen af asylparrene ifølge Røde Kors havde ført til selvmordsforsøg og selvskadende adfærd.

Bare en nyhedsjournalist

Om sin rolle i historierne om barnebrudene siger Lars Fogt at han ”jo bare er en nyhedsjournalist”.

”Jeg fortalte, at der var en problemstilling med de her børn. Vi skrev, at Inger Støjberg adskilte dem, og så spurgte vi, hvad det havde af konsekvenser for parrene.”

I dag siger Marianne Fajstrup, at det var de svenske journalisters gravearbejde, der banede vejen for historien og beskrev dilemmaet.

”Allerede i den første historie kridtede de banen op – om det på den ene side var børn, der skulle beskyttes mod overgreb, eller om det var ægtefolk, der havde krav på at bo sammen.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen