
Hans Redder. Foto: Mathias Svold
Berlingske har ansat TV 2’s politiske analytiker og journalist Hans Redder som ny politisk redaktør på avisen. Det skriver Berlingske selv.
Han afløser Pia Glud Munksgaard, som tidligere på måneden skiftede til DR, hvor hun skal dække EU.
32-årige Hans Redder får som Berlingskes politiske redaktør og analytiker ansvar for avisens redaktion på Christiansborg.
”Hans har allerede en stor erfaring fra Christiansborg. Det er tydeligt, at han lever, ånder og brænder for den politiske journalistik og at afdække livet i magtens centrum, mens det udfolder sig,” udtaler Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard til avisen.
Selv siger Hans Redder:
”Det er et drømmejob for mig. Berlingske har igen og igen vist, at kritisk, fair, vedholdende og nysgerrig journalistik gør en forskel. Det skal vi blive ved med, og jeg glæder mig meget til at være med.”
Han tiltræder stillingen 1. marts. Indtil da er redaktionschef Kasper Krogh fungerende politisk redaktør på Berlingske.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.