Evnen til at politisere, dvs. reducere en problematik, et emne, tematik til det kun politiske regimes udsagn, er ikke skabt af Qwortrup, men han markerer begyndelsen på fake news/spindoktorernes æra ved som Anders Foghs spindoktor i optakten til 00-erne at være med til at forme disciplinens mester. Det kun politiske udsagn er hverken sandt eller falskt og tenderer mod at underminere de sociale forudsætninger for at kunne skelne, i magtens og de kommercielle interessers snævre tjeneste.
(søg på: "Det politiske udsagn er hverken sandt eller falskt")

Det, at han er blevet politisk redaktør på BT, er ikke noget udsagn, men det siger meget. Hans kompetencer er det, som ejerene bag mediehuset efterspørger, kommerciel succes formidlet som socialt spiseligt, dvs. hos brugere og udbydere af budskaber.

Den æra, vi lever i, hvor hele den fri verden er ledet af spindoktorernes ukronede mester, selveste Donald Trump, handler om at markedsværdi og kommerciel succes tæller over alt andet. I den sags tjeneste er naturen, der ikke er i stand til at lyve, og samfundets mere forpligtende kriterier for ansvarlig omgang med udsagnets forpligtende sandhedsværdi dømt til at tabe.

Alt kan politiseres. Men problemerne forsvinder ikke, bare fordi de rent socialt reduceres til deres markedsværdi eller værdi i det magtpolitiske spil.

Fribytterens natur lyver ikke. Succes i snæver politisk forstand er ikke succes i bredere forstand: Trump fik magten, får den igen, hvis det lykkes at udvikle en vaccine mod Covid-19 inden valget uanset hvor dysfunktionel hans regeringsførelse har været, og uanset hvor faktaresistent han udtaler sig.

Foghs fribytterideologi gik på, at hvad der var godt for den enkelte, ham selv, partiet, DK, det var ikke bare godt for ham, partiet eller DK, men i det hele taget. Det er liberalismens trosindhold.

Det, som Qvortrup er valgt på, er budskabet om, at hvad der er godt for oplagstallet, BT, Qvortrup, det er ikke bare godt for indtjeningen, men omsætningen og dermed udviklingen frem mod den bedste af alle verdener.

Problemet er, at det, der er godt for vinderne på det fri marked, deres markedsværdi, langt fra er godt for andre eller i det hele taget. Men den køber de købestærke ikke. Derfor er Qvortrup valgt til. Det ligger i naturen, fribytternaturen.

@Steen Ole Rasmussen: Det lyder interessant, men i tilfældet med BT og Henrik Qvortrup tror jeg ikke, det er så skummelt og indviklet igen. Det handler om, at Henrik Qvortrup er knalddygtig. Hans periode på Se & Hør og tys-tys-sagen vil altid klæbe til ham, og mange vil sige, at han ikke kan bedrive ordentlig journalistik efter det, men det er naturligvis noget sludder. Det har Henrik Qvortrup allerede bevist.

Enig med Henrik Finn Edtwodth Andersen:
Qvortrup er en skamplet på sin stand, og ville for eksempel næppe kunne blive ansat som sikkerhedsvagt i lufthavnen med sit generalieblad.
Lige meget hvor dygtig han er - og han er fremragende - findes der ikke tilgivelse for den skade, han har påført vort fags omdømme og journalisters troværdighed.
Hvad ville der ske med en læge, der bevidst fejlopererede patienter for at opnå økonomiske fordele for hans afdeling på et hospital og blev dømt for det?

@Henrik Finn Edtwodth Andersen: Nu har jeg tidligere forsøgt at drøfte journalisters troværdighed med dig, men vi sender desværre ikke på samme bølgelænge. Derfor vil jeg blot høre, hvilke kritiske spørgsmål, der bliver slettet? Og hvem har slettet kritiske spørgsmål? En journalist eller redaktionen på Journalisten?
@Jørgen Laurvig: Jeg erkender, du har en pointe. Faktisk. Jeg tror dog ikke, Henrik Qvortrup har gjort større skade på fagets troværdighed i forhold til den generelle opfattelse, der blandt nogle er af, at journalister lyver og bedrager og manipulerer og gør alt for egen vindings skyld. Hvilket jo er klokkeklart forkert. Desværre tæller fakta ikke. Fordi du er ekspert i Latinamerika - blandt andet, da jeg går ud fra, du er den Jørgen Laurvig - og har en stor viden og interesse om emnet, betyder jo ikke, at du samarbejder med narkokarteller eller hvad folk nu ellers kan opfinde i et svagt øjeblik.
Folk som Henrik Finn Edtwodth Andersen kan man argumentere med og mod til solen bliver sort. Det nytter intet. Tro mig.