Kulturministeriet har fundet ny pressechef efter fem måneder

Daniel Durst-Andersen kan nu kalde sig ny pressechef i Kulturministeriet, efter at stillingen har været slået op to gange siden august

Efter et turbulent år i Kulturministeriet er valget af ny pressechef landet på Daniel Durst-Andersen. Det skriver Altinget.

Stillingen var blevet slået op to gange siden august sidste år.

Daniel Durst-Andersen har før ansættelsen i Kulturministeriet været hos Justitsministeriet som kommunikationsrådgiver.

Kulturministeriet har været igennem et turbulent år, hvor hjælpepakker i forbindelse med coronaepidemien har tæret på kræfterne. Det var også på grund af det arbejdspres, at chef for enheden Politik og Kommunikation Michael Dahl Nielsen sagde op i januar.

Han skrev på det tidspunkt i et opslag på LinkedIn, at ”ministeriet var blevet til et Corona-ministerie. Jeg har arbejdet som en gal, og nu hænger det ikke sammen mere. Derfor takker jeg af i Kulturministeriet”.

Kulturministeriet har anmodet Slots- og Kulturstyrelsen om 25,2 millioner kroner ekstra til driften i år på grund af arbejdspresset under coronakrisen. Det er både sagsbehandling, kontrol og efterregulering i forbindelse med hjælpepakker, der tærer på ministeriet.

0 Kommentarer

Læs også

Chef stopper efter vanvittigt år i ’corona-ministerie’

Chef stopper efter vanvittigt år i ’corona-ministerie’

18. JANUAR 2021
Magten har skiftet hænder i toppen af Kulturministeriet

Magten har skiftet hænder i toppen af Kulturministeriet

18. MAJ 2020
<span class=Efter hård kritik: Joy Mogensen har fundet 180 millioner kroner til medierne">

Efter hård kritik: Joy Mogensen har fundet 180 millioner kroner til medierne

01. APRIL 2020
data_usage
chevron_left
chevron_right