Da Sundhedsstyrelsen den 21. januar i år nedsatte et beredskab til at overvåge og håndtere situationen om corona, vedtog de også en kommunikationsstrategi om fuld åbenhed over for pressen.

”Vi vedtog, at vi skal kommunikere alt det, vi kan, så mantraet har været, at vi svarer på alt,” siger Tina Gustavsen, pressechef i Sundhedsstyrelsen.

Som pressechef i landets øverste sundhedsfaglige myndighed har hun befundet sig i orkanens øje midt i en pressestorm om corona, som langtfra er slut endnu.

Det tog fart fra slutningen af januar, hvor styrelsen fik omtrent 15-20 daglige henvendelser om corona, og hvor spørgsmålene primært gik på, hvad der skete i Kina, hvordan corona smitter, og hvad myndighederne gjorde for at forhindre virusset i at komme til Danmark.

”Men opgaven er bare vokset og vokset,” siger Tina Gustavsen.

I disse dage får Sundhedsstyrelsen omkring 70 pressehenvendelser dagligt alene om corona. Normalt er de tre personer i styrelsens presseteam, men i forbindelse med coronakrisen har de ansat to ekstra. Alligevel er det ikke nok.

”Vi har simpelthen ikke ressourcer til at stille op til det hele,” siger Tina Gustavsen.

”Det passer mig rigtigt, rigtigt skidt. Som udgangspunkt skal journalister have svar på dagen,” siger Tina Gustavsen.

DR og TV 2 udpeger ’coronaperson’

Særligt to mediehuse stillede store krav til Sundhedsstyrelsens pressechef: DR og TV 2.

”De er nærmest umættelige. De kører i døgndrift, og jeg ved ikke, hvor mange platforme et hus som DR har. Ved du det?” siger Tina Gustavsen.

Efterhånden som coronakrisen bredte sig til Europa, begyndte de forskellige platforme fra DR og TV 2 at henvende sig enkeltvis til Tina Gustavsen. Det blev for meget.

”På et tidspunkt blev jeg nødt til – og jeg ved ikke, hvor venligt det blev, jeg tror egentlig, det blev meget hårdt – at tage fat i en nyhedsredaktør i først DR og bagefter TV 2 og sige: Vi er simpelthen nødt til at lave en aftale om, at I forsøger at koordinere, hvad I har behov for på dagen,” fortæller Tina Gustavsen.

Det lykkedes at få en aftale med begge mediehuse om, at de udpeger hver deres ’coronaperson’, som hver dag henvender sig til Sundhedsstyrelsen med mediehusets samlede spørgsmål og interviewønsker om corona.

”Og så ser vi, hvad som kan lade sig gøre,” siger Tina Gustavsen.

Kan du forstå, hvis der er nogen, der oplever det som lukkethed fra jeres side?

”Det er i hvert fald ikke mit indtryk, at det er det, de oplever. Jeg har i hvert fald primært fået positive tilkendegivelser tilbage, for så ved de, hvad de får. Ellers kan de ikke vide, om de i det hele taget får noget,” siger Tina Gustavsen og tilføjer:

”Men nu har jeg jo selv en fortid i DR. Jeg er da sikker på, der sidder en række radioavisredaktører, som hver på deres udsendelse er kede af, at de ikke får lige det, de gerne ville have haft.”

Den vildeste opgave som journalist

Tina Gustavsen startede sit arbejdsliv som journalist på Radioavisen 7. april 1990, den dag, Scandinavian Star brændte. Hun sad på udlandsdesken 11. september 2001, da der var terrorangreb i New York.

”Men det her er unikt den vildeste opgave, jeg har haft i mit liv som journalist,” siger pressechefen, som ikke har holdt fri i nogen weekend de seneste to måneder.

Selv om bølgerne indimellem er gået højt mellem hende og de journalister og nyhedsredaktører, hun har haft i røret, roser hun mediernes dækning af corona. Journalisterne har generelt også været gode til at vise forståelse, når det ikke har været muligt at besvare deres spørgsmål, siger hun.

”Jeg er simpelthen så fuld af beundring over for alle danske medier, over for den måde, de har håndteret det her på, og hvordan de er med til at hjælpe borgerne. Det synes jeg er fantastisk,” siger hun.