Planen om at få en journalist til at stille et bestemt spørgsmål lykkedes. Men der var næppe nogen gevinst i det for statsministeren.

Sådan vurderer eksperterne i ’Budskab’ om et corona-pressemøde sidste år, hvor det lykkedes en pressesekretær fra Statsministeriet at få en journalist til at stille spørgsmålet:

”Må man stadig give hinanden hånden, må man stadig give hinanden et kram, når man mødes?”

Hvorefter statsminister Mette Frederiksen sendte spørgsmålet over til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, med bemærkningen:

”Men det er et nej.”

Situationen bliver beskrevet i Anne Sofie Kraghs bog ’Det første år’ om Mette Frederiksens første år i Statsministeriet. Anne Sophie Kragh fulgte statsministeren under coronanedlukningen.

Det var på et pressemøde 6. marts sidste år, altså før den store nedlukning, at det var nødvendigt at give danskerne besked på at holde op med at give hinanden håndtryk og kram. Men hverken statsministeren eller Sundhedsstyrelsens direktør havde ifølge Anne Sofie Kragh lyst til at stå som afsender på budskabet.

Henrik Kjerrumgaard, stifter af White Cloud, mener, det var ’dumt tænkt’ at plante spørgsmålet i pressen frem for selv at sige, hvad anbefalingerne var.

”Det er ligegyldigt. For mig er det et udtryk for, at politiske rådgivere begynder at spille for meget skak og lege for meget politik og lege for meget ’Borgen’ og for meget ’House of cards’,” siger han.

Trine Kromann-Mikkelsen, kommunikationsdirektør i Demant, er enig.

”Det ville have været mere smart bare at sige det,” siger hun og tilføjer:

”Og i alt det skidt og møg, de var nødt til at sige i ugerne og månederne og året bagefter, virker det jo totalt irrelevant, at man ikke kan sige, at nu må I lige stoppe med at give hånd.”

”Hvorfor er det dårligt”

Henrik Kjerrumgaard har selv i sin tid som særlig rådgiver for Margrethe Vestager plantet et spørgsmål hos en journalist. Men han mener, det var en anderledes situation, fordi det handlede om en oplysning, Margrethe Vestager kun måtte give, hvis hun blev spurgt.

”Vi havde en interesse i, at hun blev stillet det spørgsmål, og så giver vi det spørgsmål,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han undrer sig over, hvad der skulle have stået i vejen for, at Mette Frederiksen eller Søren Brostrøm bare selv havde sagt, at det var slut med håndtryk og kram. Han mener, statsministerens rådgivere må have tænkt i, at de ikke ønskede sig overskrifter i avisen, hvor Mette Frederiksen blev taget til indtægt for en advarsel mod kram og håndtryk.

”Hvorfor det? Hvorfor er det dårligt? Og igen, der er jo ikke nogen, der kan huske det over tid,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Journalisten: Det var en fejl

Sine Vestergaard, Børsen-journalisten der stillede spørgsmålet, bekræfter, at det blev plantet hos hende af en pressesekretær.

”Grunden til, jeg valgte at tage det med, var dels, at jeg var enig i, at det ikke var kommet så klart frem, at det klokkeklart var frarådet. Så jeg syntes, det var et relevant spørgsmål,” fortæller hun og tilføjer:

”Det handlede også om, at jeg fik det indtryk, at det havde at gøre med en form for folkeoplysning, altså at myndighedernes anbefaling ikke stod klart nok, og at det var vigtigt, det kom frem.”

I dag kalder hun det ’en fejl’, at hun stillede spørgsmålet.

”Med det, der er kommet frem nu via Anne Sofie Kragh, så virker det jo nærmest, som om jeg er blevet brugt i noget, der er en slags manipulation eller et magtspil. Og i det lys var det en fejl at gå med til det,” siger Sine Vestergaard.

Henrik Kjerrumgaard mener ikke, hun har gjort noget forkert.

”Hun har fået, hvad man også kan kalde inspiration til et spørgsmål. Og det har hun så vurderet var et relevant spørgsmål, det er jo hendes journalistiske funktion,” siger han.

”Jeg synes stadigvæk, at det fjollede er, at det er et budskab, som Mette Frederiksen eller Søren Brostrøm bare kunne have sagt.”