search

Mette Frederiksen står midt i vor tids mest ekstraordinære kommunika­tionsopgave

Ros for at stille sig forrest, være handlekraftig og kunne sit retoriske håndværk. Kritik for at spille angstkortet og være for koreograferet. Her er, hvad otte eksperter hæfter sig ved i første fase af Mette Frederiksens coronakrise-kommunikation

”Jeg synes ikke, der er noget i nyere tid, der minder om det her. Det er der ikke. Og Mette Frederiksen har været stillet over for nogle beslutninger, som er mere vidtrækkende, end hvad nogen dansk statsminister har været stillet over for siden Anden Verdenskrig.”
”Vi er ude over at spinne det. Vi er ude over almindelig kommunikation. Hun taler om de største beslutninger i en hel generation.”

Sådan siger to tidligere særlige rådgivere om den kommunikationsopgave, statsminister Mette Frederiksen står midt i med coronakrisen – nemlig Michael Kristiansen, tidligere særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh, og Noa Redington, tidligere særlig rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Coronakrisen er ekstraordinær. Det er også en krise, hvor politikken kun lader sig gøre, hvis statsministeren lykkes med sin kommunikation.

”Hun vil være den første med så lidt erfaring som statsminister til at håndtere så stor en krise med så stor professionalisme.”

Finn Frandsen

En række eksperter mener, Mette Frederiksen er kommet godt fra start, fordi hun har været tydelig og handlekraftig. Michael Kristiansen betegner ligefrem hendes kommunikation som ’fremragende’.

Også fra de akademiske rækker er der ros til Mette Frederiksen.

”Hun vil være den første med så lidt erfaring som statsminister til at håndtere så stor en krise med så stor professionalisme. Jeg tror, der kommer til at gå rigtig lang tid, før vi oplever noget, der bare ligner,” siger Finn Frandsen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i krisekommunikation.

Rammer statsmandstonen

For det første får Mette Frederiksens kommunikation ros for timingen. Ifølge Noa Redington var det ligefrem ”stor statsmandskunst”, da hun 11. marts annoncerede, at dele af Danmark skulle lukke ned.

”Hun er nok en af de europæiske statsledere, som har ramt timingen bedst. For 11. marts var der stadig styr på det herhjemme. Men danskerne var hunderædde, fordi vi så samfund være ved at styrte sammen i Norditalien og andre steder,” siger Noa Redington.

Han mener, at Mette Frederiksen netop på det pressemøde vandt en ”kæmpe grundkapital” i befolkningen, blandt andet fordi hun åbent sagde, at hun kommer til at begå fejl under coronakrisen. En grundkapital, hun får brug for, når Danmark skal igennem den langt mere komplicerede proces med at åbne op igen.

”Der var en dyb alvor på det pressemøde. Vi oplevede en statsminister, som var dybt bekymret for os alle sammen, men som også meget klogt sagde, at vi kommer til at tage nogle beslutninger, som vi aldrig havde troet, vi skulle tage. Det gav hende et handlerum,” siger Noa Redington.

Tager teten

Dernæst får Mette Frederiksen ros for at stille sig forrest.

”Det mest markante ved hendes kommunikation er, at hun fra starten sætter sig selv i centrum og stiller sig i spidsen for initiativerne. Det, synes jeg, man må sige, hun har gjort rigtig godt, for det er der brug for i den slags krisesituationer,” siger Michael Kristiansen.

Christopher Arzrouni, tidligere særlig rådgiver for Venstre-minister Kristian Jensen, har også hæftet sig ved Mette Frederiksens rolle som markant frontfigur.

”Hun har antaget landsmoderlige proportioner og forsøgt at være en moralsk autoritet,” siger han, som ser Mette Frederiksens ’landsmoderlighed’ i den alvor, hun har talt med på pressemøderne og i en bekymret retorik.

Mette Frederiksen står midt i vor tids mest ekstraordinære kommunika­tionsopgave

I Mette Frederiksens kommunikation har eksperterne blandt andet hæftet sig ved: Moralsk autoritet, timing, fokus på “vi”, hendes stramme hår, den alvorlige tone samt erkendelsen af, at hun vil begå fejl. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Som særlig rådgiver for Anders Fogh havde Michael Kristiansen i første halvdel af 00’erne stor succes med at bruge pressemøder til at sætte dagsorden. Coronakrisen har givet pressemøderne en genfødsel, mener han.

”Et pressemøde er i mange andre sammenhænge en uddøende kommunikationsform. Men her har de vist sig ekstremt effektive. Det er de, fordi der har været brug for nedslagsmærker, hvor alle lytter efter. Her kan du komme af med det hele på ekstremt kort tid,” siger han og tilføjer:

”Men det har også været interessant at se, at når du holder pressemøder, og holder så mange som regeringen gør, så skal du næsten have noget, der kan gå i bjælke hver gang. Ellers bliver folk sure.”

Lukker ned for kritiske spørgsmål

Der er dog også et skvæt malurt i bægeret. Flere eksperter mener, Mette Frederiksens kommunikationsstil har været med til at lukke ned for debat og kritiske spørgsmål.

”Når man kommunikerer på den måde i krisesituationer, så slutter folk op. Og alle, der stiller spørgsmål til beslutningerne, bliver skammet ud, fordi de bliver set som et angreb på vigtigheden af missionen.”

Pelle Guldborg

En af dem er Pelle Guldborg, adfærdsforsker ved RUC. Han mener, Mette Frederiksen i mange tilfælde har præsenteret én side af sagen i stedet for åbent at vende argumenter for og imod.

”Hun siger: Sådan står sagerne. Derfor gør vi sådan her.”

”Når man kommunikerer på den måde i krisesituationer, så slutter folk op. Og alle, der stiller spørgsmål til beslutningerne, bliver skammet ud, fordi de bliver set som et angreb på vigtigheden af missionen,” siger han, som i øvrigt hæfter sig mest ved koreografien på pressemøderne.

”Hun kommer gående ind. Hun står ret op og ned. Hun har stram frisure og taler alvorligt. Jeg får næsten lyst til at spørge: Er det et pressemøde, eller er det dig, der holder tale til nationen?”

Hvordan virker det på folk?

”For den almindelige borger virker det enormt stærkt. De ser jo ikke, at journalisterne for eksempel kan være irriterede over kun at måtte stille to spørgsmål hver.”

”Det skaber en illusion om, at den, der har spurgt, også har fået svar,” siger Pelle Guldborg.

Han ville ønske, at journalisterne tidligere i coronakrisen var kommet med deres kritik af reglerne for, hvordan pressemøderne skulle forløbe.

Angst polariserer debatten

Henrik Kjerrumgaard, tidligere særlig rådgiver for Margrethe Vestager, mener, at Mette Frederiksen i for høj grad har baseret sin kommunikation på angst.

For eksempel med sætningen: ”Vi skal måske for altid vænne os til at omgås hinanden på nye måder,” som faldt på Mette Frederiksens pressemøde om genåbning af daginstitutioner, umiddelbart efter en række andre dystre sætninger som: ”Der er i det hele taget meget, der ikke bliver som før.”

”Essensen af det, hun sagde, var, at Danmark aldrig bliver det samme,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Ifølge ham har Mette Frederiksen skabt en angst i befolkningen, som har polariseret corona-debatten.

”Jeg siger ikke, at hun skulle have handlet anderledes fra dag ét. Men hun skulle på et tidligere tidspunkt have sluppet angsten.”

Henrik Kjerrumgaard

”Enten er du for regeringens tiltag til at bekæmpe corona – eller også er du ligeglad med, hvis alle ældre dør. Bare se reaktionerne på sociale medier,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han efterlyser mere håb i kommunikationen.

”Du kan jo heller ikke lede en befolkning i krig og så sige: ”Vi går i krig – og vi taber”.”

”Hun kunne for eksempel have sagt: ”Selvfølgelig kommer vi igennem det. Det bliver ikke nemt, og det kommer til at tage tid, men vi kan komme igennem det”,” siger han.

Henrik Kjerrumgaard er i øvrigt enig i, at Mette Frederiksen har kommunikeret resolut og effektivt.

”Jeg siger ikke, at hun skulle have handlet anderledes fra dag ét. Men hun skulle på et tidligere tidspunkt have sluppet angsten.”

Kan sit retoriske håndværk

Eksperterne er bredt set enige om, at statsministerens kommunikation i første fase af coronakrisen har virket til at få danskerne til at ændre adfærd.

Katrine Emme Thielke, kommunikationsrådgiver og ekstern lektor i krisekommunikation ved Københavns Universitet, kalder Mette Frederiksens kommunikation ”danmarkshistoriens mest gennemgribende midlertidige adfærdskampagne”.

Hun roser statsministeren for at være effektiv og tydelig.

”Det er vigtigt fra et krisestyringssynspunkt,” siger hun.

Finn Frandsen fra Aarhus Universitet siger, at Mette Frederiksen har talt med ”ro og ophøjethed”.

”Hvad enten det er præsidenter eller borgmestre, så forventer vi, at vores leder kommer og redder os ud af uheldige situationer. Det har hun levet op til,” siger han.

Og var det en eksamen i retorik ved det grønne bord hos professor i retorik på Københavns Universitet Christian Kock, så var Mette Frederiksen bestået. Blandt andet fordi hun gentager nøgleord og budskaber på en måde, så man husker det vigtigste.

”Hun taler utroligt meget ’vi’. På den måde gør hun corona-sagen til en fælles sag, en moralsk sag. Det har uden tvivl virket særdeles godt.”

Christian Kock

”Hun vælger nogle få figurer i stedet for at overbrodere det hele. For eksempel budskaber som ”Vi skal stå sammen ved at holde afstand”. Den har nok klæbet sig fast hos de fleste af os,” siger Christian Kock.
For ham har det mest iøjnefaldende ved Mette Frederiksens kommunikation været brugen af ét bestemt ord.

”Hun taler utroligt meget ’vi’. På den måde gør hun corona-sagen til en fælles sag, en moralsk sag. Det har uden tvivl virket særdeles godt.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen