Statsminister Mette Frederiksen orienterede i aftes om regeringens indgreb mod corona i Statsministeriets spejlsal. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Danmark lukker ned, fortalte statsminister Mette Frederiksen flankeret af sundhedsminister Magnus Heunicke og repræsentanter for politi og sundhedsvæsen. Pressemødet blev transmitteret live.
Og mødet var et eksempel på, at det klassiske pressemøde måske står over for et comeback som kommunikationskanal.
”De seneste 10 år har pressemødets betydning været undervurderet. Den nuværende regering er suveræn til at forstå det ceremonielle i den form for kommunikation,” siger kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen.
Grinet er stivnet
På det hasteindkaldte pressemøde i Statsministeriet forklarede Mette Frederiksen, at skoler og institutioner lukker, og at ansatte så vidt muligt skal arbejde hjemmefra. Corona-krisen kommer nok til at koste arbejdspladser, advarede hun.
”Hun har vendt et land på ganske få timer. I går aftes stod det klart, at det ikke bare er en influenza. Hvis nogen tidligere gik rundt og grinede af corona, er de holdt op nu,” siger Kresten Schultz Jørgensen.
Ifølge DR Medieforskning var der 2,1 million tv-seere på DR og TV 2 til pressemødet.
Han roser Mette Frederiksen for at træde i karakter med sin tale på pressemødet.
”Jeg har lige hørt i radioen, at nogle kaldte hende for ”mor Mette”. Så kan det vist ikke siges tydeligere,” forklarer han.
Skaber et fællesskab
Pressemødet var i mange år en udbredt kommunikationskanal i politisk kommunikation. Under Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen blev pressemøderne mere professionelle, men under Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen mistede pressemøderne noget af deres værdi i kampen med sociale medier.
”Det var allerede ude, når de stod og talte, og derfor var der en bevægelse væk fra pressemøder i mange år,” siger Kresten Schultz Jørgensen.
Han siger, at i en tid, hvor kommunikation i stigende grad bliver digital, har pressemøder fortsat en ceremoniel kvalitet, der signalerer et værdifællesskab.
”Alle har jo set digitaliseringens kaos og kompleksitet. Det er ikke noget, man kan blive fri for. Men det er heller ikke noget, man kan regere et land på,” forklarer han.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det Trump blev præsident på, var at appellere til patos, uanset, hvilket emne han forholdt sig til og på en måde, hans målgruppe ville tage imod.
Patos har længe været undervurderet i politisk kommunikation, er mit indtryk. Måske fordi der er også er fare for at virke overdramatiserende og manipulerende.
Har ikke stemt på Mette Frederiksen, og havde ærligt ikke den store “fidus” til hende. Men jeg æder alt i mig.
Hun er en retorisk mester, hun er autentisk, nærværende og empatisk. Hun har formået at fremstå med autoritet, på et fundament af omsorg.
Ingen hurtige meddeler på vej til “vigtigere ting”, ingen signaler om venstrehåndsarbejde. Sådan, Mette!
Det samme kan siges om pressemeddelelsen, som også har mistet anseelse og værdi gennem årene. Den kan - når den bliver brugt rigtigt - have stor værdi ved at fungere som referencepunkt i en organisations udvikling, mål eller strategi.
Dens funktion til at lancere nyheder er måske mere udvandet, dels i kraft af mange nye kanaler eller det simple faktum, at den mest gængse strategi i dag er at pitche nyheder til enkelte medier eller journalister.